Milles “One Night Only” koncert blev en hyldest til fælleskabet omkring hendes musik.

Fotos: Laurids Nørgaard

I start september havde den danske popkomet Mille sidste stop på sin store festival turne, der rummede alt fra Roskilde til Smukfest, til en aflyst koncert på Heartland der endte med at blive gennemført på alternativt vis. Alligevel gik dog ikke lang tid før hun efterfølgende fik sat en spontan opsat koncert op i Store Vega, med afsæt i hendes nyeste EP “Værd At Elske”. Her blev billetterne til en fordelagtig pris revet væk på ingen tid. Efter der blev meldt udsolgt til showet med starttidspunktet kl 18.30, blev der endda sat et ekstra koncert op til senere på aften kl. 22.00 – så løftet om en “One Night Only” stadig holdt ved – hvilket undertegnede fandt vej imod.

Et inkarneret publikum stod allerede klar i køen flere timer før koncertstart. Blandt de forreste rækker kunne man overhører snak omkring det tidligere show fra de største fans, der nu kunne melde klar til 2. Omgang. “Her tag én – Til når hun synger “Lykkepiller”…” Lød det fra en dedikeret fan der delte en spand fyldt med blomster rundt som del af et fanprojekt. Det stod klart at Mille var gået hen og blevet af de artister der havde formået at skabe et stærkt fællesskab mellem sine fans igennem hendes musik. Her var plads til at samles om de hårde følelser og usikkerheder – sammen – og en mulighed forene alle dem som måske har kommet med rejsen på én aften.

Det var en aften som lovede noget stort, hvor det var forvejen annonceret at EP’en ville blive spillet kronologisk. Havde man oplevet hende i løbet af året, ville man måske have opdaget en setliste domineret af hendes debutalbum “(over)lever”, der udkom i januar. Det betød at selvom EP så sin udgivelse i start august, havde den svært ved at finde plads i sommerens shows. Alligevel var én sang ofte repræsenteret: “DU MÅ IKKE GÅ”. En sang som der i stil med hendes tidligere singler starter med en stille vokal og simpel guitar, men så hurtigt så bliver bygget op til et vaskeægte monster af en performance. Pludselige synths og en hård bas dukker op undervejs og ofte bliver det forløst i et dramatisk lysshow. Et forståeligt valg, der fungerede fint som en stand-alone single i sig selv og på mange måder en markering af et retningsskifte mod en mere elektronisk og eksperimenterende stil.

Store Vega fik så æren en onsdag aften da scenen blev lyst op og ind kom Mille så helt alene ind og præsenterede aftenens show. Først et velkommen, efterfulgt af et tak for at være mødt op til denne specielle aften. Hun fortalte at showet var inddelt i 3 akter og så blev der teaset for overraskelser undervejs med den afsluttende bemærkning: “Og husk: Når vi alle har bukket er det ikke slut endnu..”

Bandet indtog den relativt simple sceneopbygning – Blot udsmykket i reflekterende diskokugle stil. Måske passende, da hun med det første nummer “FARLIGT” forvandlede Store Vega til sin helt egen “Klub Mille”. Noget som endda hendes fans også havde døbt deres fanside. Det forsatte ind i den føromtalte “DU MÅ IK GÅ” der sikrede en stærkt episk start på showet, indtil til det derefter blev tid til den nedtonede og ærlige “LYKKEPILLER”. Her blev det omtalte fanprojekt før showstart, så blev bragt til live, da en masse blomster blev kastet simultant på scenen. Til hendes egen store overraskelse måtte Mille måtte se målløs rundt og kunne næsten ikke fortsætte teksten før en del af det engageret publikum greb hende i kor “Jeg er lige her, Jeg tror ikk’, jeg ka’ give mere..”

Det var blevet fortalt at de tidligere havde lavet skilte til sangen “VÆRD AT ELSKE” under første show, som set tidligere under forårsturneen i Store Vega. Dette var mindst lige så kreativt og udsmykkede scenen resten af aftenen – Så en cadeau til dem.

Et andet rørrende øjeblik blev det da en hyldest til Milles Bedstemor fandt sted og endda gjorde sit indtog på scenen da Mille i forvejen havde fortalt hvordan hun stod bag EP’ens interludes og indtalende beskeder, samt “ÅR 2086” outroen. “Alt det her ville ikke have været muligt uden dig, så tak.” lød til stor jubel blandt publikum.

Aftenens store gæst forblev dog uden undtagelse Wicky der på “CIRKLER ” fik stemningen i top igen. Den “vrede energi” havde i forvejen have fået et nøk opad under “GØR NOGET” der indeholdte aftens vildeste guitarsolo fra hendes guitarist Asmus. Vreden blev kanaliseret i munter fællessang til linjerne “Du bli’r så sur, når jeg kalder dig Mille!” blandt publikum. Men det blev også til den eneste gæsteoptræden til aftenens show.

Første akt blev en stor del afsluttet med titelnummeret “VÆRD AT ELSKE” hvor Mille trådte ud blandt publikum i midten af salen og sang de første vers på en stille og rolig facon. Så droppede beatet og med et råb af “VEGA ER I KLAR TIL AT HOPPE?!” blev Vega atter engang forvandlet til et dansegulv ala. Klub Mille. Da hun kom tilbage på scenen afrundede hun så fint det hele med ordene “Vega, i er sandhed værd at elske“. Selvom det kunne føltes længere, havde hun kun på de omkring 30 minutter givet sin glimrende EP om den svære kærlighed, en stærk debut.

Derefter kørte 2. akt som autopilot anført at den opdaterede og moderne live version af “Dagdrømmer” efterfulgt af alle de velkendte hits ala. “Hader ik’ mig selv”, “Beholder Mit Tøj På” der alle var skabte til at skråle med. Da hun satte sig ved sit klaver kom selvfølgelig fællessangen over dem alle i “kendt mig en uge“, der er ofte kendetegnes som afrunding af hendes koncerter normalt. Her kunne man måske stå med en føleles af at der lige manglede det sidste til i form an en gæsteoptræden mere eller en ekstra fortolkning af hendes sange – Men så igen. Det var trods alt en hel times show, opsat på så kort tid og som sagt rigeligt til den fordelagtige pris af kun 150 kr… Var forventningerne sat for højt? Der gemte sig en allersidste overraskelse i form af 3. akt.

Efter hele holdet havde bukket af, kom hun ind alene på samme måde som hun gjorde i starten af showet. For det var som sagt en aften dedikeret til hendes fans og hvilken bedre sidste gave en helt ny sang. Akkompagneret af hendes trofaste Asmus Drejer Nielsen på guitar og Liva Dongsgaard på Bas – Begge som har stået ved hendes side siden hendes første headliner koncerter på bl.a. Vegas mindste scene Ideal Bar i 2024. Det var nærmest også det intime rum hun fik skabt siddende på scenekanten. “Jeg ved ikke længere hvad jeg er til før” lød den melankolske titel på sangen imens publikum lavede et lyshav på med deres telefoner. Et sidste smukt øjeblik der endda blev foreviget i en video og sang blev udgivet denne fredag som en sidste tak for i år.

Kort Fortalt: Det blev en aften som på mange måde kunne se startskuddet på ny stil ala. “Mille 2.0” men vigtigst af alt var det mest en hyldest til det stærke bånd hun har skabt til sine fans igennem hendes musik

Tags:
Laurids Nørgaard
lifeoflaurids@gmail.com