07 sep Smøgmænd cementerede, at de er en must see liveact for rapfans

Fotos: Samiira Garane

Med en klar kurs mod stjernerne for dem, er Sputnik er en passende titel til Smøgmænds nye album. På titelnummeret fra pladen skråler de ’’Jeg er blevet rumsatellit – Sputnik. Jeg er blevet sølvfarvet lige pludselig’’. Teksterne manifesterer sig i deres påklædning til aftenens koncert på VoxHall i Aarhus, hvor de to Smøgmænd er troppet op i henholdsvis en sølvfarvet bicorne og fez. Deres nylige gennembrud skinner også igennem i scenografien, ved at de har en replica af Sputnik satelitten stående bag dem på scenen. Det rimer glimrende med det nye album, som indeholder noget af deres mest maksimalistiske materiale til dato. 

Generelt har Smøgmænd et veldefineret univers. Med glimt i øjet er deres tekster præget af noget sortkomisk nihilisme og eksistentialisme, mens deres stil og lyd synes at hente inspiration fra analog og gotisk horror, ragerap, beats fra en producer som Wraith9, og de overdådige syntharrangementer, man forbinder med Mike Dean. Mest af alt, kaster deres univers mine tanker tilbage mod tidlige Soundcloud-rap navne som Bones og de resterende Seshollowaterboyz, der spredte ringe i vandet med selvhadende tekster og VHS-emulerende musikvideoer i 2010’ere. Smøgmænds univers bliver nu alligevel til en ny helhed i sammensætningen af deres mange indflydelser, hvor deres skæve tekster er et fremtrædende særtræk.

Som mange af deres indflydelser, er deres musik i liveformat en garant for moshpits og hype, og det er da heller ikke gået forbi publikums næser.

Den maskeklædte rapduo har fået et ry som et af de mest seværdige liveacts på den danske rapscene, specielt ovenpå deres næsten mytegjorte optræden under årets Roskildes First Days. Det ry lever de op til med deres optræden på VoxHall.

I starten af showet er det som om, at der er en usagt afklaring mellem Smøgmænd og publikum om udbuddet og efterspørgslen: Publikum er kommet for at høre bangers, og Smøgmænd har rigeligt af dem.

Med en sådan præmis, ville det dog ikke gøre skade, hvis rapperne var lidt mindre laissez faire i deres crowdkontrol, da det ikke er alle pitkrigere, der er lige bekendte med deres bagkatalog, hvilket gør crowdet en kende ukoordineret. Men samtidigt, er Smøgmændene alt andet end nonchalante på scenen, og de er tydeligvist taknemmelige for deres fans, der desuden har været oppe at tømme merchboden. Koncerten føles som en fest til ære for Smøgmænds nyfundne succes med en mærkbar kærlighedsudveksling mellem rapperne og publikum. Setlisten er også fyldt til bristepunktet med bastunge bangers, men måske det bliver en anelse for meget af det gode til en timelang koncert, selvom luften nu alligevel aldrig helt går af ballonen hos publikum.

Et nummer som ’’Prins Igor’’ kunne dog have lagt godt i midten som pusterum, men den går lidt til spilde, da de vælger at spille den som ekstranummer.

Men det ændrer ikke på, at Smøgmænd leverer en gennemført rapkoncert med et smittende stort engagement, og hvis chancen byder sig for at høre dem, skal man ikke tøve med at købe billet. Specielt ikke, hvis trenden med at deres koncerter bliver udsolgte fortsætter.

Kort fortalt:

Smøgmænd lever op til deres omdømme som et af dansk raps mest seværdige liveacts, og med tiden, er jeg overbevist om at de kun vil blive bedre til de dele af deres show, hvor der er plads til fintuning.