SPOT-aktuelle KIHLA om fortiden, fremtiden og lovsang på et kostgymnasium

Foto: Kristian Holm

Den fremadstormende aalborgensiske ”one women army”, Shakila Mirembe, opererer normalvis under pseudonymet KIHLA, når hun i disse dage varmer op til koncerten på dette års SPOT Festival. En koncert, der står som en af milepælene i hendes musikalske virke.
I et urbant lokale med en nærmest cinematisk udsigt over Christianshavns regnbeklædte murbrokker, sidder Shakila Mirembe med et imødekommende smil på læben og en kop te, i en sprudlende orange nuance, foran sig. KIHLA, som er den unge aalborgensiske sangfugls musikalske alias, prydede vores liste over 18 skandinaviske navne, som du skal holde øje med i 2018, og med god grund. Den fremadstormende Spinnup-vindende R&B-sangerinde har, siden den spæde alder af blot fem år, været bevidst om sit musikalsk talent. Et talent, som i disse dage for alvor står i fuld flor med hendes største musikalske milepæl, den aarhusianske musik- og branchefestival, SPOT, som står for døren fredag den 11. maj kl. 21:30 på Godsbanen.
Den vokale ’isbryder’ består i en refleksion og snak vedrørende KIHLAs sidste optræden til Skråen By Night i hjembyen, Aalborg. Den talentfulde sangerinde svarer resolut, at det gik godt, og at familien og vennekredsen var mødt talstærkt op. Med afslutningen på Skråen venter der en periode, der for den spirende artist byder på en ny skriveproces samt diverse overvejelser og forberedelser op til dette års SPOT Festival, som ifølge KIHLA både vækker en snært af intimidation, men frem for alt kommer oplevelsen til at bestå i en musikalsk og personlig udvikling:
Det er ret skræmmende, hvis jeg skal være helt ærlig. Men det, som jeg elsker ved den her ’journey’, jeg har været på, er, at det har tvunget mig ud i nogle situationer, hvor jeg har tænkt – ’ej, det tror jeg ikke, at jeg kan’. Men så overbeviser jeg mig selv om, at jeg bare skal gøre det.
En rejse, som for det unge talent i virkeligheden starter med et miniklaver fra genbrugsbutikken og en gammel Nokia.

Genbrug, bluetooth og musikalsk forståelse


I takt med at have tyndslidt et miniklaviatur fra genbrugsbutikken, som Shakila fik i en alder af blot fem år, rykker hun op på folkeskolens mellemtrin: fjerde klasse. Den står på musikundervisning, og der skal dechifreres akkorder:
Første gang, at jeg blev gjort opmærksom på, at jeg kunne noget med musik, var da jeg lyttede mig frem til fire akkorder i en sang, min musiklærer havde vist os.
Det viste sig i samme ombæring at være netop her, den unge sangskriver stiftede bekendtskab med det musiklakse begreb ‘gehør’ – Musiktimerne i fjerde klasse blev dermed de første officielle musikalske vadesten mod en ungdomstilværelse, hvor den aspirerende sanger og sangskriver i en alder af 11 år fik en forståelse for begrebet forelskelse. Den første kærlighed blev kimen for de indledende musikalske skitser, der blev indspillet på en gammel Nokia: Jeg kan huske, at jeg optog en masse sange på min Nokia telefon og sendte dem via bluetooth til mine veninder.
I den nostalgiske påmindelse gør KIHLA opmærksom på, at de første sange til tider er på tilbagetog i bevidstheden:
Det er meget random. Nogle gange så kan jeg bare huske dem. Lige pludselig popper de op i mit hoved. Jeg ville gøre alt, hvis jeg kunne finde min Nokia. Men jeg tror, at jeg tabte den på en fodboldbane, hvor den må være blevet kørt over af en græsslåmaskine.

Mixcraft og kostgymnasium


Efter den spæde opstart med Nokiaen og de emotive kærlighedssange, blev der vakt en interesse for det produktionsmæssige aspekt omkring musikken. Hendes ældste søster havde opstøvet en video via YouTube, hvor der var nogen, der eksperimenterede med et program ved navn Mixcraft, som ganske vist kostede penge – medmindre man satsede på gratisversionen med indlagte reklamespots: Jeg nøjedes med det, jeg havde. Det betød godt nok, at efter hver gang, at man havde indspillet noget, så kom der en reklame.
På trods af programmets tålmodighedsafprøvende karakter formåede hun at sidde det igennem og øvede fortsat på produktionsevnerne. I takt med teknologiens udvikling og en inspirerende smuttur forbi en YouTube-kanal, der var drevet af en amerikansk producer ved navn Mike Kalombo, uploadede hun sin første sang til YouTube og delte for første gang via Facebook: Jeg synes, at det var mega grænseoverskridende. På det tidspunkt var det kun mine tætteste veninder, der havde hørt min musik.
Efter et ståhej med flytning og det ene med det andet, oplevede KIHLA et kort afbræk i hendes musikalske virke. Det var ved indlogeringen på et kristent kostgymnasium, med indlagt lovsang, at KIHLA atter tog hånd om sin kærlighed til musik. Her indgik hun i sin første bandkonstellation, hvor der blev terpet sange fra Hillsong-kataloget. Samtidig optræder hun for første gang i en livesammenhæng, og weekenderne på gymnasiet viser sig at udgøre en vigtig brik, når det kommer til at erodere sceneskrækken og lægge en dæmper på den naturlige introversion: Det er meget mærkeligt, for jeg betragter mig selv som en meget genert person, men det hjalp mig helt klart til at komme ud af den skal.

Skriveproces og moods


I løbet af det andet gymnasieår uploader KIHLA sin første sang til SoundCloud. Processen siden da har opereret efter samme mantra: musikprogrammer skal være simple, og sange skal betone moods: Der skal helst ikke være for mange knapper. Det skal virke intuitivt.
Samtidig peger KIHLA på, at sangene skal være drevet af noget ganske specielt for at virke. Hendes single, ”Only You”, bliver afbildningen på et produkt, der indeholder netop det dogme, som KIHLA arbejder med i skriveprocessen. Sangen opstod som et mix mellem inspirerende synthlyde og en emotionel slutscene fra en serie på Netflix: Jeg kan huske, at jeg lavede det instrumentale, mens den sidste episode af The OA kørte. KIHLA uddyber, at det vigtigste i sangene er, at den skal fordre et humør: For mig, der handler det altid om et mood. Hvis der er en hvis æstetik over sangen, så er jeg solgt.
Selvom, den kreative proces omkring sangskrivning er tidskrævende, så formår KIHLA altid at etablere et forkromet overblik over, hvad en sang skal bestå af:
Jeg havde meget svært ved at skrive omkvædet til ’Breath You In’, men jeg har sådan en ting med, at jeg pludselig kan høre hele sangen i mit hoved. Og så skynder jeg mig at optage det, inden det forsvinder.

Et kig ind i fremtiden


”Breath You In” var på mange måder med til at etablere en stor national bevågenhed med roser hele vejen rundt fra KarriereKanonen til Spinnup-juryen samt fra os her på redaktionen. Med en lovende musikalsk fremtid forude er det nærliggende at høre, hvad der nu skal ske. KIHLA peger på, at den fremtidige musikalske værktøjskasse skal udbygges mod en implementering af et bredt vokalt spændefelt: Noget, som jeg vil prøve at gøre mere, er at have et stort ampetus. Det tror jeg kan være med til at gøre en sang virkelig catchy.
Samtidig påpeger KIHLA, at det fremtidige sangskrivningsforløb skal indeholde en innovativ tilgang: Jeg synes, at det er interessant, hver gang, at jeg skaber noget helt andet.
I kølvandet på den tekniske snak om musikalske overvejelser falder samtalen naturligt på SPOT, som udgør den nærmeste milepæl på fremtidens lysende sti. Efter alt at dømme er der lagt i kakkelovnen til et brag af et show. KIHLA forklarer, at det er planen, at sætlisten skal rumme nye såvel som ældre SoundCloud-sange: Vi skal til at lave nogle sange, som vi regner med, at vi gerne vil lave en sætliste med. Derudover vil jeg komme med nogle af de gamle sange fra SoundCloud.
Imens regnen langsomt fortager sig i det københavnske bybillede afrundes samtalen ved en snak om, hvad der konkret skal ske efter SPOT: I fremtiden vil jeg gerne have indspillet de nye sange i et professionelt studie og se, om jeg kan få et liveband op at køre.
Vi kan således se frem til en tid, hvor KIHLAs soulede R&B-ambience kan præsentere os for første kig ind i en ganske lovende fremtid – med dette års SPOT Festival som det første stop.

Tags:
Mathias Jepsen
mathiasjepsen@bandsoftomorrow.com