AV AV AV om ‘No Statues’: Vi udgiver det sammen med alle dem, der lytter

Foto: Dennis Morton

Hvad der startede som et projekt dannet af gode venner i et sommerhus er nu mundet ud i AV AV AVs hidtil største værk, debutalbummet ‘No Statues’. Det startede måske for sjov, men trioen har taget deres stemme på den danske musikscene seriøst og kanaliserer deres tanker om den verden, vi sammen lever i ud i musikken.

Det kan være svært at forstå, at albummet No Statues fra den elektroniske trio AV AV AV er gruppens første. Anders Dixen, August Fenger og Martin Skovbjerg – aka Unkwon, ELOQ og DJERDUDUMELLERHVAD – har lavet musik siden 2014 og efterhånden givet mange koncerter. De har udgivet EP’erne They Live (2015), Everything Is True (2017) og miniudgivelserne Fundamental Physics vol 1 og 2 i 2018 og har generelt været en markant stemme på den danske, elektroniske musikscene siden begyndelsen.

Men det har taget tid for gruppen at komme frem til den helt rigtige fuldlængder; tid de har brugt på løbende at udvikle sig, både i egne projekter og ikke mindst i fællesskab. Albummet annoncerede de med det bastunge titelnummer “No Statues”, som også varslede en mere hård og aggressiv linje for fremtiden. Det har nemlig været naturligt for trioen at udvikle sig rent musikalsk for at løfte den opgave, det er at skabe så stort og sammenhængende et værk som et 13 numre langt album må siges at være.

Da jeg møder trioen i deres studie en kold dag i februar for egentligt at tale om deres succes med film-scores og soundtrack til Netflix-serien The Rain og filmen Brakland, er de allerede bevidste om, at debutalbummet vil være den næste store ting at se frem til i AV AV AV-land. EP’en Everything is True, så trioen i sin tid faktisk selv som en del af et album. 

Men vi følte bare, at vi blev nødt til at komme ud med nogle ting, så det ikke døde inden i os selv, fortæller Martin Skovbjerg om EP’en fra sin producerstol. – Og nu står vi med et værk, kan man vist godt kalde det, som er ved at blive mixet og meget snart kan komme ud – og det er jo kæmpe stort!

Et opråb 

Et sted mellem at et par gode venner tog i sommerhus og legede rundt med nogle lyde, til at de samme gode venner pludselig stod med en Steppeulven-pris og Robert-statuette i hånden, er ting blevet mere seriøse for den produktive trio. Hvis du tror, at No Statues “bare” er en samling elektroniske numre klynget sammen til et album, tager du pinligt fejl. Der ligger mange tanker bag lydbølgerne på No Statues, som er trioens fortolkning af både fortiden, nutiden, og den fremtid, vi alle går i møde. Men mest af alt er det et opråb til, at vi ikke glemmer fællesskabet i vores iver efter at fremhæve os selv. 

Det, der ligger i titlen ‘No Statues’, er, at ingen mennesker burde få rejst en statue af dem, har trioen blandt andet udtalt. – En statue bliver et symbol på et enkelt individs storhed, men statuen viser ikke, hvordan personen er nået dertil.

Anders Dixen af Dennis Morton

Det er ikke alene nutidens til tider ekstreme dyrkelse af individet, der har inspireret temaet. Også levn fra fortiden har sat tankerne igang hos gruppen, som blandt andet har reflekteret over, hvordan vores historie er bygget op omkring en virkelighed, der aldrig har fundet sted på den måde, som det ofte skildres. Som de selv har beskrevet det, kan én person »ikke ændre verden alene,« selvom det ofte er det indtryk, man får af noget så simpelt som en statue i bybilledet. 

Spørger du AV AV AV, ender vores glorificering af enkeltindivider og traditionen om at rejse statuer med at fjerne fokus fra fællesskabet. I dag, hvor fysiske statuer måske mest af alt fungerer som en påmindelse om fortiden, er “mono-kulturen”, som trioen selv beskriver den, nutidens svar på samme problem. Vi rejse virtuelle statuer på eksempelvis sociale medier for den vej igennem at forevige et billede af os selv som overlegne supermennesker.

Men som titlen på albummet indikerer, skal den tid være slut, og AV AV AV er som gruppe selv et godt eksempel på, hvordan ingen enkelt person ændrer verden alene. De tre musikere har altid bragt hvert deres til bordet; et bord som i forvejen bærer præg af mange andre kunstneres musik, hvilket gør AV AV AV til indbegrebet af et fælles projekt, hvor det er hver kunstners personlige livshistorie, der sammen med de andre skaber én karakteristisk lyd.

Vi udgiver det sammen med alle dem der lytter

AV AV AV er ikke en gruppe, der forhaster sig, og det var vigtigt for dem at finde de helt rigtige mennesker at udgive debutalbummet med. Så vigtigt, at flere og flere næsten-færdige skitser løbende har nået at hobe sig op uden nogensinde at se dagens lys. I mellemtiden kom så arbejdet med filmscores og soundtracks, og det var måske præcis, hvad der skulle til for at overkomme den hæmsko. At træde ind på nyt territorium lærte dem i hvert fald at turde mere end før, og det fik dem til at træffe beslutningen om at udgive selv. Da den beslutning var truffet, blev albumprojektet for første gang realistisk at nå i land med. 

– Det er det her, vi havde brug for. Det var at tage det i egne hænder, for det er det, vi altid har gjort, fortæller. – Det er måske en kliché at sige, men vi er der så meget for vores fans, og det synes jeg virkelig, vi har fundet ud af de sidste par år, når vi har været ude og spille. Der er så meget tilbage fra publikum op til scenen, som vi har fundet ud af gør, at vi er en symbiose med publikum, når vi spiller. 

August Fenger af Dennis Morton

Og således blev udgivelsen af No Statues om end endnu mere et fællesprojekt. For udover fællesskabet i AV AV AV selv, skinner forbindelsen med deres fans tydeligt igennem. Og det er det vigtigste: At vi hygger os, er sammen og inviterer folk indenfor. Og sådan skal det være med alt, hvad vi laver. Så vi skal selv stå for det, og så udgiver vi det sammen med alle dem der lytter til det, tilføjer August. 

Sammen live

Det har især været til AV AV AV’s koncerter, at det er gået op for gruppen, hvor stort et fællesskab, de egentligt er en del af med deres fans. Netop derfor ville det også være helt forkert for dem at gå til koncert-formatet som et, hvor de tre “bare” står hævet på en scene, som om de bliver hyldet som statuer.

I løbet af de seneste år har gruppen udforsket og udfordret måden at give koncert på i jagten efter et setup, hvor publikum føler sig lige så meget som en del af koncerten, som de selv gør. Trioen har blandt andet haft en enorm succes med deres unikke 360-graders show i Store VEGA, hvor konceptet netop var at være sammen om musikken i mere end en forstand. Derfor var gruppen placeret i midten af rummet, frem for hævet oppe på en scene, og med lyset tændt under de første numre, havde publikum mulighed for at kigge hinanden i øjnene og føle det fællesskab, der som udgangspunkt altid bør være til en koncert.

Martin Skovbjerg af Dennis Morton

Nu arbejder de på fortsat at retænke koncertformatet og afsøge nye områder, så de stadig kan gøre tingene på deres egen måde, men sammen med deres fans. Ligesom med debutalbummet er det dog ikke noget, der må forhastes på bekostning af resultatet, og resultatet skal være et koncept, hvor de igen kan give den 120%. For der er »fandme gevinst tilbage igen,« som August udtrykker det. 

For Martin er AV AV AVs live shows kulminationen på alle de timer, de har lagt i at skabe musikken og »smække den ind i hovedet på folk,« der på én gang bliver skudt tilbage til dem i dobbelt kraft.

Da vi satte VEGA-koncerten op, havde vi jo alle mulige idéer om, at vi skulle udgive alt muligt inden da. Og det fik vi jo ikke gjort, og vi kiggede på hinanden og var sådan, ‘okay, vi har ingen udgivelser, det giver jo ingen mening, hvis der kommer nogen’. Og så blev den næsten fucking udsolgt, siger han, stadig forundret, og kigger op på sine makkere. 

Nu har gruppen igen et innovativt live show i kalenderen, når de den 25. januar 2020 slår sig sammen med Copenhagen Phil som led i symfoniorkestrets række af “60 minutes”-koncerter, som blandt andet Efterklang, When Saints Go Machine, Mew og Den Sorte Skole tidligere har lavet. Og modsat til VEGA-koncerten, vil de nu have deres første albumudgivelse med sig i baghånden.

‘No Statues’ er ude nu.

Tags:
,
Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com