02 nov Girls Scout er overalt hele tiden
Foto: Martyna Bannister (Pressebillede)
Det brandvarme svenske band er ude med deres andensingle “All The Time And Everywhere.” En sang om den angst, der følger en rundt som en herreløs hund.
Det er blot en måned siden det svenske band Girl Scout udgav deres debutsingle “Do You Remember Sally Moore?,” der gik direkte i rotation på diverse radiokanaler og blev stormet med kærlighed. Nu følger de op med andensinglen “All The Time And Everywhere,” en kærlighedserklæring til et aldrig glemt kærlighedscrush fra gymnasietiden. Forasanger Emma Jansson fortæller om det nye nummer:
– Sangen handler om angst, der følger dig rundt som en herreløs hund. Jeg skrev den i en periode af mit liv, hvor jeg konstant følte mig nervøs, og hvis jeg var sammen med mennesker, jeg ikke kendte, følte jeg mig sårbar og utilpas. Følelsen bliver efterhånden til en forlængelse af dig selv, som du ønsker, du kan separere fra din krop. I sidste ende er du nok bare tvunget til at slutte fred med det og acceptere, at livet nogle gange er en ubehagelig ting.
Samtidig udkommer en video til sangen, der er sammensat af klips fra deres første festivalsommer.