Feng Suave reflekterer over musikbranchens mangel på miljøbevidsthed: »Det ville være cool at inspirere vores fans til at plante træer«

Foto: Michelle van Ool

Som ANCHOR Award-nominerede havde de to hollændere i Feng Suave et travlt program foran sig, da jeg mødte dem til en snak på den tyske showcase- og musikbranchefestival Reeperbahns tredje dag. De havde derfor næsten lige så mange spørgsmål til mig, som jeg havde til dem. Men én ting de med sikkerhed havde styr på var deres tilgang til musikken. 

Den Amsterdam-baserede dream-pop-duo skaber sjælfuld og drømmende retro-futuristisk musik, der varmer og sender én fluks gennem en tidsmaskine af lækre melodier. Jeg skal mødes med Feng Suave fredag på Reeperbahn Festival, så jeg venter på dem i det smukke Imperial Theater, hvor de samme aften skal spille deres tredje koncert på festivalen. Jeg bliver mødt af to hårfagre hollændere; Daniel De Jong og Daniel Elvis Schoemaker. Vi sætter os i teatrets lobby med baren i ryggen og trommeslag og toner fra lydprøven inde ved siden af. De har lige fået taget billeder, og der er pres på de to unge fyre. De virker som en uadskillelig duo, og jeg opdager hurtigt, at de er glade for at lave sjov og stikke til hinanden. Men der er én ting der overdøver dette; deres store fælles kærlighed og dét, der bragte dem sammen; musik. 

– Da vi mødtes begyndte vi bare at lave musik med det samme, fortæller guitaristen Daniel Elvis Schoemaker, hvortil Daniel De Jong tilføjer: Ja, vi mødtes på gaden. Stødte bare ind i hinanden og begyndte at vibe. 

Men det var først efter at have spillet sammen i to år, at de begyndte at udgive deres musik. De er kommet godt igen med årene, hvilket blandt andet resulterede i en nominering til den prestigefulde ANCHOR Award i år.

Forvirring over prestigen

Man er ikke i tvivl om, at drengene tager deres musik meget seriøst, men de lægger heller ikke skjul på deres humor og drillerierne. Da jeg spørger ind til, hvordan de fandt ud af, at de var nominerede til den ærefulde award svarer de meget enkelt: 

– Vi fik en e-mail. De bryder begge ud i grin, men fortsætter beskedent: Vi var ikke bekendt med ANCHOR Awarden, men efterfølgende blev vi selvfølgelig meget tilfredse og beærede. 

Og de undres da også lidt over, hvorfor de overhovedet er nominerede, når nu de ikke ligefrem er helt spirende længere. Især De Jong finder det morsomt at de er nominerede for netop denne award, da de blot har udgivet fem numre, der alle er et par år gamle. 

Jeg synes det er nogle udmærkede sange, men the best is yet to come. Måske ser juryen også det. 

Om fremtiden og musikalske helte

Når det kommer til fremtiden er intet endnu fasttømret for Feng Suave. De fortæller mig at de er i fuld gang med at arbejde på to EP’er, hvoraf den første forhåbentlig vil være ude i starten af næste år. Den nye musik bliver ifølge duoen selv ikke revolutionerende, men der kan bestemt forventes noget anderledes. De har blandt andet eksperimenteret mere med sangskrivningen end førhen. 

– Vi prøver at balancere det hele og gøre det mere musikalsk, gøre det mere old school. Vi er vokset som sangskrivere såvel som producere, så forhåbentlig er det et step up.  

Det er tydeligt, at tonen skifter til noget mere besindigt, når der bliver snakket i detaljer om musikken. Selvom det er klokkeklart, spørger jeg ind til hvor inspirationen kommer fra.

– Masser af ældre ting som The Beatles og The Kinks, men også nyere artister som Andy Shauf og Timber Timbre, siger De Jong og tilføjer: I vores nyere musik bliver det nemmere at høre end i det gamle. 

– Ja, det bliver ikke en genopstandelse, men det bliver helt sikkert meget mere påvirket af dét – 60’erne, britpop og bare nutidige kunstnere, som også er influeret af det, fortæller Schoemaker 

Med det samme  kommer jeg i tanke om, da jeg opdagede Feng Suave, og hvordan nummeret “Sink into the Floor” gav mig samme forelskelses-følelse, som første gang jeg hørte The Kinks. Derfor bliver jeg nysgerrig på, om de med deres nostalgiske, retro lyd har noget særligt, de gerne vil have folk til at føle.

– Ikke nødvendigvis. Jo i forhold til teksterne, men vi prøver faktisk ikke at få folk til at tænke på noget specielt. Vi laver bare det vi kan lide. Vi kan lide, når arrangementet og selve musikken er storslået. Og så er lyrikken og sangenes emner meget personlige, intime hverdagsting. 

Igen mærkes det, hvordan de bliver seriøse og revet med, når det handler om inspirationskilder og musikalske helte. Denne hengivenhed og passion for andre kunstnere giver mig lyst til at spørge om hvis de kunne vælge én person (død eller levende) at tage en drink med, hvem skulle det så være? Tankerne bliver vendt og drejet bag de store hårpragter.  

De Jong svarer med et skævt smil: 

Bon Jovi! Nah pjat. Jeg vil sige Nina Simone. Hun er nok min største musikalske helt. Eller én af de største. Jeg synes hun er virkelig interessant.

– Jeg tror jeg siger John Lennon, indskyder Schoemaker.

Sidemanden ryster på hovedet – buuh, nemt valg! 

Schoemaker forsvarer sit valg med referencen; – You might say that I’m an easy choice, but I’m not the only one. Og på den måde får han lov at slippe afsted med sit ‘indlysende’ svar. 

Musik for planter og turné til søs

Det er vigtigt for Feng Suave, at deres fans ved, at de holder af planeten. De to kække drenge kommer i tanke om, at der i samme øjeblik, som vi taler, er global klima-strejke. 

– Vi har ikke mulighed for at strejke i dag, men det ville vi helt sikkert have gjort, hvis vi havde en anden karriere. 

Det er ikke første gang, jeg hører fra bandet, at de går op i miljøet. Da de for noget tid siden svarede på vores 10 hurtige spørgsmål, var det også et centralt fokuspunkt. Derfor spørger jeg ind til, om de har tænkt over, hvad de som musikere kan gøre for at kæmpe for miljøet. 

– Ikke kæmpe. Siger Schoemaker helt hippie-agtigt. – Vi prøver vel bare at beherske vores adfærd. Købe genbrugstøj og begrænse vores forbrug. Nu kørte vi jo herhen i en dieselbil så vi skal måske begynde at tænke på CO2-udledning når vi turnerer, griner han og fortsætter:  

– Jeg synes det ville være cool at inspirere vores fans til måske at plante træer. Hvis man stiller det sådan her op: lad os sige, at vi turnerer i USA. Så er vi åbne overfor fanbasen omkring, at vi flyver over atlanten med flybrændstof og kører rundt i en dieseldrevet bil  – dét er meget brændstof. Hvis alle, der kommer til vores shows, planter et træ, kan vi udligne det sammen. Det ville være cool.  

De Jong tager over:

– Vi har begge Plantasia-albummet [Mother Earth’s Plantasia af Mort Garson red.] Og i dét er der et lille kort, hvor du kan finde filen til download af albummet. Det kort kan du putte i jorden, og så vokser der en plante op. Vi kunne gøre noget alla det. Det er også bare en virkelig cool plade, med nogle super fede arrangementer Det er musik for planter! 

Drengene i Feng Suave har masser af gode idéer, og der er flere hvor de kommer fra. Schoemaker foreslår at turnere i en sejlbåd, men det forslag bliver skudt ned af De Jong der tilsyneladende hader at sejle. 

– Jeg synes musikindustrien bør gøre mere for at udligne forureningen. Der er ingen anden måde at være et turnerende band, end at tage bus – det er noget jeg personligt har det lidt ubehageligt med. 

Der bliver lidt postyr i lobbyen, så jeg spørger om de har noget de gerne vil dele inden vi runder af. Schoemaker ser det som en mulighed for at skabe sig en catchphrase: 

Vær søde ved hinanden. Vær en gavmild elsker… Han kunne nok godt have fortsat hvis ikke det var for vennens væmmelse og foragt: 

– Huh? Jeg er glad for at det her ikke bliver filmet!   

Senere samme aften vendte jeg tilbage til Imperial Theater, for at opleve Feng Suave i aktion. Det var en forrygende koncert, hvor der både blev plads til jaw-dropping musikalsk udfoldelse og humor på den lille scene. Jeg var blæst bagover af deres musikalske hengivenhed, deres afslappethed, og deres tydeligt tætte bånd, der igen kom til udtryk gennem små drillerier og kommentarer til hinanden. De var helt sig selv, ligesom da jeg sad overfor dem et par timer forinden. 

Nu er der ikke andet for, end at vente i spænding på den kommende musik – mine forventninger er i hvert fald høje. Og man har vel også lov at håbe på et kommende dansk besøg? Jeg er i hvert fald villig til at plante et træ for Feng Suave.

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com