fbpx

Daniel Fades nye single er fyldt med overraskelser

Foto: Jesper Hedemann

I sin nye single skubber danske Daniel Fade til rammerne for traditionel hiphop. “Crew” er en sammensmeltning af tre forskellige beats, der på knap tre minutter gør dig både forvirret og imponeret.

Når man trykker ‘afspil’ på Daniel Fades nye single “Crew”, er der ved første ørekast ikke noget nyt under solen. En guitar og en autotune-vokal strømmer velproduceret ud af højtalerne. omtrent et minut inde, ændrer sangen dog karakter. Guitaren bliver erstattet af et hurtigere beat, og den melodiske vokal overtages af en vred, insisterende rap. Efter endnu et minut med hård rap, skifter sangen igen karakter, og en høj, autotunet og inderlig vokal udfylder rappens plads i det vrede beat. I sidste del af sangen, formår Daniel Fade med sin gribende vokal at skabe en stemning af storslåethed. Og han viser desuden, at han, udover at være en dygtig rapper, også har noget på hjerte. Om “Crew” fortæller Daniel Fade selv:

– Jeg ville lave en sang, som havde forskellige dele, der viser, hvad jeg kan tilbyde.

Desuden fortæller han, at hans kommende EP Sin City byder på mange flere uforudsigeligheder, så vi glæder os til at blive overraskede af Daniel Fade i fremtiden.
Til sangen følger desuden en fed musikvideo, som omfavner det omskiftelige. Den kan du tjekke ud her.
Lyt til “Crew”:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com