fbpx

SPOT-Festival holder topfarten og annoncerer 11 nye navne!!!

Foto: Kind Mod Kind // Sony Music Denmark Press Photo (Pressebillede)

Årets SPOT-Festival nærmer sig med hastige skridt, og med under en måned til at det hele løber af stablen, bliver der i dag tilføjet endnu en omgang fede artister til det tætpakkede program.

Det bliver så utroligt fedt at komme på festival igen, og SPOT-Festival bliver ingen undtagelse med deres allerede super spændende program der indeholder alt fra de nyeste skud på stammen til veletablerede artister. I dag skruer aarhusianerne så lidt mere op for tempoet, og annoncerer yderligere 11 navne til at pryde festivalplakaten.

I den etablerede ende kan vi lægge ud med at nævne at selveste Dizzy Mizz Lizzy står øverst på dagens liste, og at de gæster SPOT-Festival med deres seneste album Alter Echo samt en efterfølgende videopræsentation og Q&A. Goss slår også snuden forbi den aarhusianske festival med sin inderlige popmusik, og det samme gør FABRÄK med deres skarpe “råberap-støjrock.”

Iblandt mere upcoming navne kan du også finde Kind Mod Kind der lige nu brager derudaf med deres inderlige og kontrastfyldte popunivers med mørke produktioner, samt den talentfulde Bette der giver plads til fordybelse i hendes eftertænksomme og stilede RnB-univers. Udover disse dygtige artister kan du også finde disse følgende navne på årets SPOT-Festival:
Afskum
Brandon Beal & The Pink Café
Gobs
Kellermensch
Lamin
Pumps

Nu skulle man næsten tro at SPOT-Festival har fanget alt hvad der rører sig på musikscenen, og vi kan kun sige at vi glæder utroligt meget til at opleve det hele!

Asger Thede Jensen
asgerjensen@bandsoftomorrow.com