fbpx

Et velkomment comeback fra Barselona

Foto: MODERN-DAY architect (Pressebillede)

SÅ er Barselona tilbage med en ny single ’Lyden af Livet’, som blev udgivet i fredags. Singlen markerer starten på et nyt kapitel for duoen – et kapitel som vil blive formet og skabt af tålmodighed, grundighed og fordybelse. Singlen udkommer som opfølgning på albummet 1 Dag Er Vi 1 Minde, og bærer tydeligt præg af kunsternes personlige udvikling og fornyede livserfaring siden albummets release i 2020.

Lyden Af Livet er en måde for os at sparke døren ind påny til alt det gode her i livet. Den er opløftende og vil frem i verden og er på den måde en ventil for det “undertryk”, som de sidste to års skriveproces har skabt i os

Sådan siger Barselona om deres nye single, som blandt andet omhandler at have så travlt med at opnå noget, at man kan glemme at mærke sig selv – at man jagter friheden så meget, at man til sidst kan blive lænket af den – og derved glemme hvad der i virkeligheden er betydningsfuldt for en.

Barselona beviser sig mere og mere som et af Danmarks absolut mest progressive bands, som allerede – i blot en alder af 22 og 23 år – har udgivet 3 albums og 2 EP’er, spillet koncerter over hele landet, toppet hitlister og endda været nomineret til blandt andet P3 Guld.

Duoen er tilbage, og de er tilbage med stil.

Hør singlen her

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com