fbpx

Roskilde Festival er klar med 34 varme nye navne

Foto: Lil Nas X // PR

Det allerede brand-varme line-up fra Roskilde festival, som indeholder navne som Burna Boy, KESI og BLUR, bliver nu fedet op med nogle skarpe og super aktuelle navne. Den enorme festival blev lige gjort et skridt større, og giver de glade danseglade gæster endnu mere at svinge hofterne af led til.

Den orange festival åbner igen i år op for festen, og med de 34 nye navne, bliver festen garanteret helt af sig selv. Scenenerne bliver rykket, rusket og varmet af blandt andre den globale popstjerne Rosalía, hiphop-fænomenet Lil Nas X, drill-stjerneskuddet Central Cee og den amerikanske rapper J.I.D!

I den nye pakke finder man også navne som den svenske forvandlingskugle Fever Ray, den hypede crunk-rapper GloRilla og den maskeklædte masseforfører D1MA.

Hovednavnene på listen, Lil Nas X og Rosalía, er to navne som har været med til at definere en hel bevægelse af musik. To musikere, der i en ung alder og på hver deres måde har revolutioneret popindustriens heltebilleder.

Spanske Rosalía er i løbet af få år blevet en global popstjerne, der nedbryder kulturelle og musikalske barrierer, og med sidste års anmelderroste MOTOMAMI varmes der op til en ny triumf denne sommer.

HipHop-fænomenet og queer-ikonet Lil Nas X, betræder for første gang en dansk scene, og der lægges op til et regnbuefarvet festfyrværkeri på Orange Scene

Rappen bliver hyldet flere steder på listen, og bringer nogle enorme navne som J.I.D – en kunstner der har et karakteristisk flow, absurd hårde linjer og en masser sandheder at spytte; Central Cee – en ung, hårdtslående og imponerende versatil London-rapper; GloRilla – en rapper med masser på hjerte og velkendte tracks som “Tomorrow 2” & “F.N.F. (Let Go)”

Hele den brandvarme liste kan udforskes her:
Lil Nas X (US)
Rosalía (SPA)
Central Cee (UK)
Fever Ray (SE)
J.I.D (US)
Lock Up (UK)
Rema (NIG)
Tinariwen (ML)
Armand Hammer (US)
Billy Woods (US)
Body Type (AU)
Brimheim (DK)
Candy (US)
Clara (DK)
Deaf Club (US)
Destroy Boys (US)
D1MA (DK)
DOMi & JD BECK (FR/US)
Florist (US)
Gabber Modus Operandi (ID)
Girls In Airports (DK)
GloRilla (US)
Grace Ives (US)
Jockstrap (UK)
Lady Neptune (UK)
Lucrecia Dalt (CO)
Mor (SE)
Nova Twins (UK)
Perturbator (FR)
The Po’ Ramblin’ Boys (US)
Siamese (DK)
TootArd (INT)
Wu-Lu (UK)
Yaya Bey (US)

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com