fbpx

En påmindelse om forelskelse – Blaue Blume er ude med ny single

Foto: Blaue Blume // PR

Der er nu endnu en single ude fra altid henrivende Blaue Blume. De udfordrer igen konceptet “musikalsk hjemmebane”, og leverer et nummer som adskiller sig fra trioens tidligere værker.

Blaue Blume byder 2023 velkommen med optimisme og den umådeligt fængende “Crush”. Med funklende guitarer og et smittende groove, er den nye single en fejring af kærlighed og forelskelse – og samtidig et smukt vidnesbyrd om hvordan trioen kan skabe en øjeblikkeligt iørefaldende popsang med lige så megen overbevisning som deres mere komplekse art rock-bestræbelser.

Om den nye single forklarer forsanger Jonas Schmidt:

“Crush” handler om at få parforholdet til at swinge igen midt i alt det praktiske, der involverer hverdagen. Om at danse lidt igen og snave lidt igen med den, man engang skød sig selv for at få, men nu tager for givet at man faktisk fik. Det er en lille sang til folks kærester.

Den utroligt flotte sang er præcis som forsangeren forklarer, en lille sang der giver lyst til at danse stille med sin partner og snave lidt igen – at genvinde ‘honeymoon-fasen’ hvor alt hvad partneren gjorde var perfekt, hver eneste samtale var dybtfølt, hvert eneste berøring gav sommerfugle i maven og hvert kys var ren magi.

Blaue Blume går en smule væk fra sin vanlige alternative og artsy rolige rock, og giver med nummeret “Crush” en pop-banger, som stadig kan få lytteren bragt helt væk fra virkeligheden og helt ind i musikken.

I forlængelse af single-udgivelsen drager trioen på Danmarksturne som starter første marts i VEGA.

Bliv forelsket igen af det smukke track “Crush”, som kan tjekkes ud lige her

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com