fbpx

Kickstart din karriere med Innovative Artist Academy

Foto: Stock

Hvordan udvikler man sig som artist og skiller sig ud fra mængden? Hvordan kommer man til at spille på forskellige spillesteder og festivaler landet over? Hvad er pladeselskaberne lige nu på jagt efter?

Som udøvende artist er det i dag ikke længere nok blot at være en dygtig musiker. At vide, hvem man er som kunstner og hvordan man begår sig i branchen, er vigtige redskaber, hvis man har en seriøs ambition om at slå igennem på den danske musikscene. På Innovative Artist Academy får du svar på, hvad der skal til, for at du kan slå igennem på den danske musikscene. Karriereforløbet Innovative Artist Academy tager udgangspunkt i dig som udøvende artist, musiker og/eller sangskriver og introducerer dig til musikindustriens univers. Du får de redskaber der skal til, for at du kan bruge dine evner og ressourcer til at skabe netop din drømmekarriere.

En af de artister, der har kickstartet sin karriere på Innovative Artist Academy, er BBYBITES, som efterfølgende har etableret sig på den danske musikscene med sange som “bby” og “Take Me Hard”. BBYBITES, hvis borgerlige navn er Martha Maj, udtaler om forløbet:

– At have været en del af Innovative Artist Academy har åbnet en hel ny verden – jeg har fået et ufatteligt stort billede af, hvad det vil sige at skulle bevæge sig som artist i musikbranchen, blandt andet hvad man kan forvente af andre og af sig selv. Derudover møder man de sødeste lærere, “drømmere” og kreative hoveder, der viser interesse i at lære fra sig, hvilket er enormt inspirerede. Jeg ville virkeligt ikke have været foruden.

Forløbet tilbydes i Aarhus og Roskilde, og der åben for tilmeldinger indtil d. 26. Marts. Hvis alt dette har vækket din interesse, kan du læse mere og tilmelde dig via hjemmesiden, lige her!

Elisa Lama
elisalama@bandsoftomorrow.com