fbpx

Sjælenes mester inviterer til musikalsk intimitet

Foto: Maximillian // Jannick Børlum (pressebillede)

Der er igen ny sjælefuld musik på vej, når popuniversets danske stjerneskud inviterer publikum indenfor til medrivende og rørende koncertoplevelser i tråd med flere nye musikudgivelser dette efterår!

Det var for alvor i 2020, at publikum stiftede bekendtskab med Maximillian, da multi-platin-hittet, “Beautiful Scars”, udkom sammen med albummet Still Alive (Deluxe Edition). Nu har kunstneren netop annonceret to headlinerkoncerter til efteråret, som, i tråd med en masse ny musik, kommer til at cementere artistens musikalske talent endnu engang. Han indtager nemlig både VEGA i København og Train i Aarhus til oktober sammen med et fuldtglødende band – og du kan godt glæde dig!

Maximillian er særligt kendt for sin evne til at balancere lyd mellem forskellige genre, der alle akkompagnerer personlige fortællinger om hjertesorger og om livets udfordringer. Hans dog mest dominerende pop-lyd må siges at være nutidens svar på fortidens sjælere. Det er nemlig i lyrikkens dybdeborende sorgfuldhed, at publikum inviteres ind i et sårbart univers, hvor menneskelige følelser afmystificeres og anerkendes. Og det er i dén sårbarhed som Maximillian præsenterer, at man fremstår allermest nøgen og modtagelig overfor kærlighed – ligesom sjælerne tillod det “back in the days”.

Musikeren har et enestående talent indenfor intime koncertoplevelser, og vil med garanti både drage og fascinere publikum med sin fløjlsbløde klang. Derudover er det nu også officielt, at man til koncerterne vil få indblik i kunstnerens nyudviklede musikunivers gennem en perlerække af dugfriske udgivelser – selvfølgelig i selskab med hans allerede elskede diskografi!

Selv fortæller Maximillian om koncerterne til efteråret:

– Jeg glæder mig helt vildt til endelig at spille med fuldt band igen i Aarhus og København, og samtidigt også vise noget af den nye musik jeg har arbejdet på det seneste år. Koncerterne er der hvor jeg føler sangene virkelig lever sammen med publikum, og vi kommer til at gøres os umage for at det bliver noget helt særligt til efteråret

Hør hans musik her!

Astrid Cornelius
astridcornelius@bandsoftomorrow.com