fbpx

Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 11

Foto: Alfie Sharp // Adama Jalloh (pressebillede)

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Denne gang har vi fundet fem forskellige albums/EP’er, som byder på alt fra funky hip-hop, eksperimenterende dansk musik, til de gode soul numrer. Læs med og fang noget nyt blandt vores favoritter!

Krabask – Blå Kemikalier
Krabask er et dansk band, der smelter forskellige genrer som hip hop, afrobeat og reggae, sammen med dansk lyrik og pop. Her tager bandet de velkendte samples, og tilføjer en dansk, men stadig lidt sydlandsk præg, på de mere traditionelle lyde. Blå Kemikalier er bandets andet album, der inviterer lytteren på en dystopisk rejse gennem den moderne eksistens. Temaer som isolation, forandring, kampen mod det etablerede og menneskehedens natur udforskes i kombination med albummets soniske univers, hvilket skaber reflektion over de problemstillinger, som postmoderne mennesker står overfor. Med fokus på det håndspillede musik og den danske lyrik, skærer musikken igennem den psykedeliske verdensmusik, hvilket giver en sonisk oplevelse af introspektion, oprør og håb.

Tierra Whack – WORLD WIDE WHACK
Efter debutalbummet World Whack, er Tierra Whack klar til at præsentere os for sit nye alter ego, WORLD WIDE WHACK. Her fortæller hun historien om det selvnavngivne ego, både utilgængeligt og sårbart, supermenneskeligt og smerteligt menneskeligt. Efter adskillige unikke tilgange til moderne rap og R&B, hvor hun udfordrer kategoriseringen af genrer med sine 3 EP’er Rap?, Pop? og R&B?, viser Whack endnu engang sin ubekymrede kreativitet, ved at gøre sit nye album til et helt visuelt projekt. Sange som “SHOWER SONG”, der først gav os en smagsprøve på hendes album, viser den supermenneskelige side, der ikke bekymrer sig om andre prioriteter end sig selv. For når det er “shower time”, eksisterer intet andet end hendes selvtillid og selvpleje. Karakteren er også inspireret af 1700-tallets italienske klovn Pierrot, mode designer Elsa Schiaparelli og Donna Summer. Funky bas, synthesizere og hårde beats. Tierra Whack arbejder ikke med kategorier, og viser os at man godt kan det hele!

Sandra Kolstad – SOFT HARD
SOFT HARD er Sandra Kolstads tilbagevenden til hendes klassiske rødder og klaveret. For Kolstad betyder det imidlertid ikke nødvendigvis en tilbagevenden til den sande form for klaver, men derimod en erindring om den, fuld af dogmer stil, med en dekonstruktion af klaveret og dets traditionelle lyde. Sandras kærlighed til elektronisk musik er derfor stadig meget til stede i dette projekt, da hun bruger forkskellige metoder til at ændre klaverlydene, som at kile objekter mellem strengene. SOFT HARD er et forsøg på at forlige sig med klaveret, og befri sig selv fra sin musikalske barndom. Det er en udforskning af menneskelige ekstremer, der blander bløde lyde med hårde beats, som en proces med at aflære konventionerne og dogmerne om traditionelle musikinstrumenter og hvordan de skal lyde.
Som hun siger:

-På en måde ville jeg gribe fat i klaverkroppen og ryste den, og bruge alle lydene, der faldt ud. Jeg har optaget knirkende og perkussive lyde, der opstår, når jeg bruger pedalerne. Og jeg har komprimeret lydene så meget, at selv de mindste strengesvingninger er inkluderet.

Yung Lean, Bladee – Psykos
To af Stockholms berygtede rappere fra 2010’erne har slået sig sammen i et nyt indie-album! Begge fik anerkendelse i 2013, men det var først i 2022, at Yung Leans virale debut-sang “Ginseng Strip 2002” fik en genoplivning på de sociale medier, hvilket gjorde ham til ansigtet på en helt ny hiphopbølge. Emo-rap er, hvad man kan finde i vennernes samarbejde, dog med et lille twist og vægt på indie-rockstilen. Fra cloud rap og hårde beats tager dette projekt en blødere retning, og giver os et indblik i de mere rå instrumenter. Men ingen grund til bekymring, for en “blødere retning” betyder ikke at Yung Lean og Bladee ikke mumler blød auto-tune over reverb-drenched synth-lyde og brummende basslinjer!

Alfie Sharp- Home Truths
Spotify RADAR Artist of 2023, Alfie Sharp, har netop udgivet sin debut-EP Home Truths. Opvokset i et socialt boligbyggeri i Nottingham, siger Alfie, at han forstår konnotationerne af kriminalitet og fattigdom, som kommer med hans barndom. Men sanger og sangskriveren tager fokus på fællesskabet, nære familie og kærlighed i sin opvækst. Home Truths er en hyldest til hans livlige by, fyldt med sjæl og fortællinger om en queer dreng på vej ind i voksenlivet. Soulsangeren siger:

-‘Home Truths’ er et fuldstændig personligt og ærligt værk, som jeg valgte at udgive som et første indtryk af ‘Alfie Sharp’. Inspireret af min hjemby, fejl jeg har begået, og mennesker jeg har mødt undervejs. Ikke perfekt og ru i kanterne, det giver et indblik i, hvor rå og virkelige disse historier faktisk er. Som kunstner er det vigtigt for mig at være ærlig lige fra begyndelsen. Jeg kan kun fortælle disse historier, som de skete, jeg kan ikke fjerne skidtet.”

Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com