Ugens Upcoming: Søn

Foto: Mai Young Øvlisen

Ugens Upcoming giver dig højenergisk pop, poesi og hverdagsanekdoter, højtsvævende guitarfigurer og jazzede akkordrundgange. De dyrker kontrasternes univers og giver koncert på fredag. Mød Søn!


Sponsoreret af

Søn er en københavnsk kvintet bestående af sanger, guitarist og komponist Kristoffer Jessen, Søren Michelsen på trommer, William Hoffmann på bas, Jonathan Leer-Birlov på keys og Carl-Erik Gippert på guitar. I november sidste år udgav de EP’en Autobahn-EP – en samling af fire dansksprogede “smadderpop”-numre, som de selv beskriver genren på deres facebook-profil. Og det er egentligt en meget rammende måde at beskrive lyden på, hvis man absolut skal det. Hvor en anden dansksproget gruppe som Barselona har et meget blødt popoutput, er Søn anderledes hårdt, og der sniger sig både elementer af postpunk, indierock og jazz ind i energien og akkordprogressionerne.
Kristoffer Jessens tekstunivers er dragende. På det ene tidspunkt er lyrikken så jordnær, den næsten kan være, med referencer til både rejsekort, shawarmabarer og Uber, og det næste øjeblik svæver den poetisk lige så højt op som de skæve, drømmende akkorder og guitarfigurer på åbningsnummeret “King Kebab”. Nørrebros gader danner ramme om historiefortællingen på EP’en, men hvad end du nyder genkendelsens glæde over Nørrebro-referencer eller ej, så er Søns melankolske, energifulde og melodiske musik helt klart et lyt værd. Søn er desuden gået i studiet for at indspille et kommende debutalbum, som de løfter sløret for i interviewet herunder.

Hvem er Søn?

– Søn er rødt, ulæst beskedikon
Søn er smeltet soft ice på asfalt
Søn er lys fra motorveje
Søn er dun på overlæben
Søn er drivning in your car
Søn er en goboat der chrasher
Søn er champagneglasskår
Søn er plastikbryster i bland selv-slik poser
Søn er ufærdig
Søn er fulde-cykeltur hjem kl 5
Søn er tæt på
Søn er ked af det
Søn vil væk
Søn vil elskes
Søn har sindssygt mange åbne faner
Søn ved ikke helt, hvad Søn er
Søn ved ikke, hvad Søn vil
men
Søn vil give dig et møs
Søn er ung
Søn er barn
Søn ved ikke hvorfor
Søn er ikke fremtid
Søn er nu

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

– Vi spiller enten meget hurtigt eller meget langsomt. Der er lidt 2018-crooner over Kristoffer, som synger, og vi kan godt lide at spille jazzakkorder hidsigt. Det er utæmmet, men poppet. Vores lyd er ligesom, når du kører på motorvejen med åbne vinduer og er trist. Når du steger laks, og det syder helt vildt, samtidig med at du hører Chet Baker. Når du bliver forelsket i én der smasker. Stilheden efter porno. Når du ser dig selv i toiletspejlet, imens folk skriger med på “Señorita” bag døren. Når du spiser Bugles, imens din overbo har sex, og du har lyst til at tage væk.

Hvordan startede I?

– Det hele startede med, at Kristoffer skrev “King Kebab” i en mørk bus i Marokko på vej mod Den Blå By, Chefchaoun. Om det var hjemve, eller hvorfor den sang kom der, er ikke til at sige. Men den havde noget, og da han kom hjem fra sin rejse, samlede han bandet på den højskole, hvor vi alle fem gik for halvandet år siden.

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

– Kristoffer skriver sangene på sin guitar og tager dem med i øvelokalet. Man kan sammenligne dem med dyr tegnet med blyantstreger. Han tager dem derefter med i øvelokalet, hvor vi i fællesskab farvelægger og vækker dyrene til livs. Vi prøver at komme ind i sangenes univers, i fortællingen, og så skabe musikken derudfra. Indlevelsen er en vigtig del af processen og en stærk kreativ kilde. Teksterne er desuden meget i fokus, og ordene betyder meget, både når vi skriver og former.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

– Vi er inspireret af musikere der formår at blande det udfordrende med det catchy. Det forløsende med det uvante. Det melankolske med det energiske. Det samfundsmæssige med det personlige. Vi kan også godt lide jazz og er fascinerede af den styrke og inderlighed, det spontane kan give musikken.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– En mærkelig blanding af “Talkie Walkie” med Air, “Anti” med Rihanna, “Innervisions” med Stevie Wonder, “The Epic” med Kamasi Washington, Lød og Tv2.

Hvad er I i gang med lige nu? (på musikftronten)

– Vi skal til Randers og indspille et album i slutningen af august. Det bliver et album, der er tekstligt mere udadskuende og musikalsk mere eksperimenterende end vores debut-EP. Derudover forbereder vi os på en koncert i Absalonkirken på fredag (den 17. august, red.), samt fremtidige koncerter.

Indspilning, øvelokalet eller koncert – hvad foretrækker I?

– Vi har det vildest over at spille koncert. Når det er bedst, glemmer man sig selv og lever i en fælles, følsom vibrerende energi med resten af bandet og publikum. Det er en atmosfære, der på en gang kan være intenst tør og forløsende fugtig, og hvor nogle ret vilde følelser, som ellers ikke får lov at fylde så meget, kan komme op i én.

Hvad er drømmen?

– At spille for Dronning Margrethe!

Hvis ikke I skulle lave musik, hvad skulle I så lave?

– Så måtte vi prøve at få hendes opmærksomhed på en anden måde. Noget med livgarden eller forskning.

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så og hvorfor?

– Så skal de gå ind på Youtube og lytte til vores live session med “Når pornofilmen er færdig”. Fordi den har fået for lidt opmærksomhed, i forhold til hvor god den er. Fordi porno er et interessant emne, og fordi den er optaget i et crossfit-center.

Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com