fbpx

Introduktion: Svenske Julia Rakel laver finurlig lo-fi pop og er ude med singlen “People”

Foto: Emma Karlsmark Elfstrand

Den svenske upcoming musiker og producer Julia Rakel er vores nyeste indie-pop crush og hun har lige udgivet anden single “People” fra hendes opkommende debut-EP indie fEElz. 

Den quirky og spirende pop-artist Julia Rakel er den nyeste tilføjelse hos Stockholms indielabel Rama Lama Records. Debutsinglen “PDFILWM”, der landede i midten af januar, er et afdæmpet og anderledes poptrack, der med sine sofistiskerede og originale synthroller og korstemmer har en rigtig ‘soveværelses-pop’-vibe. Sangerinden og sangskriveren er kun så småt ved at dukke op på de svenske koncertscener, og har indtil nu fokuseret på at gøre sin kommende debut-EP indie fEElz færdig.

Med sit andet udspil “People” er Rakels univers blevet udvidet endnu mere med drømmende synths og eftertænksom lyrik. Det er med nysgerrige guitarfigurer og et spøjst trommebeat, at musikken både virker utrolig enkel og samtidig meget detaljerig. Den stadig debuterende musiker er charmerende og markerer sig som et nyt interessant indie navn. Lyt til den finurlige og utroligt smagfulde “People” her:

Julia Rakels debut-EP er ude den 15. marts, og vi glæder os til at høre mere af svenskerens opfindsomme pop.

Trackliste:

1. People

2. A Love Letter

3. You’re Not Getting It

4. PDFILWM

5. Evel Knievel

6. Moviestars

Tags:
Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com