Dagens Roskilde-portræt: Vampire Weekend fortalt med fem sange

Posted at h in Guide by Nikoline Skaarup

Foto: Monika Mogi

Roskilde Festival gæstes af mange kunstnere i alle former og størrelser, og fredag aften er det Vampire Weekends tur til at kaste stjernestøv af sig. Vi sætter fokus på i alt syv Roskilde Festival-aktuelle artister, så du ved lidt om de personer, du kigger på, græder til, danser til, krammer til, eller hvad du nu kommer til at gøre under koncerterne.

Sidste gang amerikanske Vampire Weekend besøgte Danmark, var på Arena på Roskilde i 2010. Meget har ændret sig siden, selvom Vampire Weekends DNA stadig strømmer gennem alt på den nye plade Father of the Bride, som igen har bragt dem tilbage til dyrskuepladsen.

Vampire Weekend blev dannet i 2006 af vokalist, guitarist og sangskriver Ezra Koenig, multiinstrumentalist, co-sangskriver og producer Rostam Batmanglij, bassist Chris Tomson og trommeslager Chris Baio, da de læste sammen på New Yorks prestigulde universitet Columbia. Hvor gutterne mødtes og startede deres musikalske eventyr er ikke irrelevant, for de har skulle høre meget for deres baggrund: Rige, privilegerede, højtuddannede, hvide musikere der i deres indierock også udnytter afrikansk kultur i en upassende inddragelse af vestafrikanske referencer, har kritikken blandt andet lydt. Modsat The Strokes – som også var et New York-baseret indierockband bestående af hvide, privilegerede børn af overklassen – lignede Koenig og co. ikke lurvede indierockere med læderjakker og langt hår. Det pissede mange i miljøet af, men en stor del af kritikken af Vampire Weekends baggrund byggede på myter: For eksempel er Batmanglij iransk og homoseksuel, mens Koenig er jødisk og kom ind på Columbia på et stipendium.

Inddragelsen af vestafrikanske referencer i især det rytmiske, deres percussions og guitarfigurer har siden starten i 2006 faktisk bare været med til at definere og ikke mindst adskille Vampire Weekends musik fra alt det andet indierock, der blomstrede op i USA i de sene 00’ere og 2010’erne. I den meget anbefalelsesværdige bog “Meet Me in The Bathroom” af Lizzy Goodman lyder det blandt andet fra Koenig: “It was like, ‘Let’s start a preppy band and make the guitars have this Johnny Marr African tone.'” Og i et interview med the Guardian fra 2013 har Koenig blandt andet svaret på kritikken: “Referencing other cultures and making music that combines those things, it’s complicated. People with money, education, these things are complicated. But rather than admitting that we understood that, too, people tried to pretend that we were rich idiots ripping off African music.“

Trods en vis modvillighed fra indie-miljøet lykkedes det Vampire Weekend vanvittigt godt med deres udgivelser, hvor album nummer to, Contra, og tredje album, Modern Vampires of the City, skaffede dem titlen som det første indierock-act til at have to album i træk på Billboards Hot 100. Og mens Contra fra 2010 blev nomineret til en Grammy for bedste alternative album, løb Modern Vampires of the City (2013) med titlen til Grammy-uddelingen i 2014.

Det var derfor ikke underligt, at forventningerne til den fjerde plade, Father of the Bride, som blev udgivet i maj i år, var tårnhøje. Der var gået seks år, siden Modern Vampires of the City, og meget har ændret sig: Koenigs partner in crime Rostam forlod i 2016 gruppen, Koenig er blevet far og har rykket teltpælene fra New York til L.A. og har i mellemtiden lavet sin egen Netflix-serie Neo Yokio, været med til at skrive omkvædet til Beyonce’s “Hold Up” fra Lemonade (inspireret af Yeah Yeah Yeah’s “Maps”) og fået et fast radioprogram på Apple Music’s Beats 1 med titlen “Time Crisis”, som blev sendt første gang i 2015, og stadig kører.

Her er fem sange, som er med til at fortælle den spændende historie om Ezra Koenig og Vampire Weekends foreløbige karriere.

“Mansard Roof” (2007)

“Mansard Roof” var den første single fra Vampire Weekend, udgivet blot et år efter deres første øver i 2006. Nummeret viser allerede her, hvad Koenig taler om, når han siger, at de ville have deres guitar til at have en “Johnny Marr African tone”, og også nummerets percussion peger mod de breddegrader. Det var desuden første introduktion til Vampire Weekends legesyge univers, hvor det rytmiske tager en my mere koncentration at regne ud, hvor skift i lyden kan komme pludseligt, hvor strygere pludselig lyder som det bedste match til et indierock-nummer, og hvor Koenigs skarpe, artikulerede vokal for første gang klingede.
Singlen blev oprindeligt udgivet via pladeselskabet Abeano, men blev efterfølgende redigeret og udgivet igen efter gruppens signing med XL Recordings. Det blev desuden første nummer på gruppens selvbetitlede debutalbum fra 2008.

“A-Punk” (2008)

“A-Punk” var den anden single fra debutalbummet, og det blev også det nummer, Vampire Weekend havde deres første TV-debut med, da de spillede den i the Late Show with David Letterman. Efter sigende tænkte Koenig og co. at de med “A-Punk” havde skrevet et punknummer, men de forklædte det i klassisk VW-stil, der peger mere i retning af pop end beskidt rock. De markante “hey hey hey!” er dog rimelig punk, og energien er da også til et svedigt liveshow. Det tekstmæssige er en klar reference til deres tilknytning til New York med ord som “Johanna drove slowly into the city//The Hudson river all filled with snow” og “I saw Johanna down in the subway//She took an apartment in Washington Heights”.
Fun fact om “A-Punk”: For nyligt spillede Vampire Weekend nummeret tre gange i træk til et show i Londons The Islington Assembly Hall. “Hmmm that song is too short”, lød det blandt andet fra frontmanden som én ud af flere undskyldninger for at spille den igen… og igen… og så igen bagefter.

“Holiday” (2010)

Da “Holiday” kom ud som en singleforløber for Vampire Weekends andet album Contra i 2010, tippede samtlige musikmedier nummeret til at blive det helt store sommerhit. Det kom i perfekt timing til en sommertour med festival-shows, og ja – titlen kombineret med lyrics som “To go away on a summer’s day//never seemed so clear” peger da også i den retning. Tilføj den up-beat ska-lyd og bouncy guitar, og du har den perfekte sommersang. Men Vampire Weekends tekster er sjældent så simple, at de “bare” handler om, at det er fedt at være på sommerferie, og teksten refererer faktisk til den første Golfkrig (selvom flere skriver, at den handler om Irak-krigen). Kritik af imperialisme og elitisme og berøring af forskellige historiske krige har også været gennemgående i Vampire Weekends udgivelseshistorik, og andet vers i tidligere nævnte “Mansard Roof” kan for eksempel tolkes som en reference til Falklandskrigen mellem Argentina og Storbritannien.

“Ya Hey” (2013)

Det er virkelig svært at vælge ét nummer at highlighte fra Modern Vampires of the City, som nok er rigtig mange Vampire Weekend-fans favoritalbum. Det var også det album, der i 2014 skaffede gruppen en Grammy for bedste alternative album, og første album, producer Ariel Rechtshaid var inde over – det er også ham, der har produceret Father of the Bride. Mens “Step” fra Modern Vampires er en uhyggeligt smuk og skrøbelig popsang, er “Ya Hey” en stor og voluminøs popeksplosion af et nummer med et mangfoldigt lyrisk udtryk. Der ligger mange religiøse referencer gemt og ikke så gemt i teksten. “Zion doesn’t love you//And Babylon don’t love you//But you love everything,” synger Koenig blandt andet. Ezra Koenig er selv jødisk, og “Ya Hey” er en indirekte måde at adressere gud, som det inden for Jødedommen ikke er tilladt at skrive eller nævne navnet på. Musikken er skrevet af Rostam og Koenig sammen, mens teksten primært er Koenigs værk, og det er en fantastisk interessant måde at skrive om religion, identitet og tvivl på.

“Sunflower feat. Steve Lacy” (2019)

Okay, der er også vanvittigt mange sange, man kunne kaste sig over fra det nye (første major label)album Father of the Bride, som er udgivet via Columbia Records. Fra de evigt behagelige singler “Harmony Hall” og “This Life” til den overvældende “Sympathy”. Men “Sunflower” viser på en eller anden måde den alsidighed, Ezra Koenig og Ariel Rechtshaid udviser på Father of the Bride. Og den symboliserer også det skridt, Koenig har taget til pludselig at have features og generelt åbne op for mange flere samarbejder, end da Rostam var med om bord. Udover at Rostam stadig har bidraget til det nye album, tæller listen med bidragsydere blandt andet også Justin Bieber-samarbejdspartneren BloodPop (har co-writer credit på “Spring Snow”), Mark Ronson (på “This Life”) og hiphop-produceren DJ Dahi (“My Mistake” og “Big Blue”). På “Sunflower” er det imidlertid The Internets Steve Lacy, der bidrager med vokal og guitar, og det er faktisk også Steve Lacy, du hører helt i starten af “Sympathy” – hvis du vil have et fun fact at fortælle dine venner.