fbpx

Det helt nye hiphop-stjerneskud, Szim, gæster Posten til Bands Of Tomorrows Uimodståelige

Foto: Elisabeth Eibye

Vi kan nu fuldende lineuppet til Bands of Tomorrows Uimodståelige den 7. november. Szim kommer nemlig og spiller op til fest på Posten i Odense og tilslutter sig dermed pophåbet IVA.

Så er vi klar med vores anden artist til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Odense. Szim, som er et af de nyeste skud på hiphop-stammen, og hun kommer nemlig forbi og gør IVA med selskab. Szim udgav sin første single “Pokus” tidligere på året, hvor den kvindelige rapper satte niveauet og viste sit talent som rapper. Anden udspil “Dårlig Til At Svare” viser en anden side af Szim som kunstner i et mere klubvenligt nummer med et fængende omkvæd og pumpende bas. Hun er en artist med ben i næsen, som er klar til at vise Danmark sine ambitioner, og der er ingen tvivl om, at der kommer fart på, når hun indtager scenen på Posten. Vi tog os også en snak med hende omkring det at være en kvindelig hiphop-artist i Danmark, og vil man lære Szim bedre at kende, kan man læse interviewet her.

Vi glæder os til at feste til Szims energiske sange og spydige tekster, når hun gæster Posten den 7. november. Find den officielle Facebook-begivnhed her, hvor du kan finde mere information omkring aftenens forløb. Du kan lytte til “Dårlig Til At Svare” lige her:

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com