fbpx

Koncertanbefalinger // Uge 45

Foto: Szim & IVA // Elisabeth Eibye & Anna Kabana

Så er vi igen klar med vores ugentlige koncertanbefalinger, som i denne omgang byder en masse dobbeltkoncerter – blandt andet Bands of Tomorrows Uimodståelige i Odense. Vi har udvalgt fem interessante oplevelser, som du kan læse mere om herunder.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Springer + Angående Mig

Hvor: Pumpehuset
Hvornår: Torsdag den 5. november klokken 19:00

På torsdag er der dobbeltkoncert med Springer og Angående Mig i Pumpehuset. De to seje danske artister vil pryde Pumpehusets sal med hver deres koncert. Angående Mig vandt Karrierekanonen i 2019 og er med sin nærværende og sårbar karakteren en vild blanding mellem hiphop og pop-punk i ungdommens kompromisløse univers. Andet navn er Springer, som med sit glam-poppede univers på debut-EP’en Bad Choice fik stor ros blandt anmeldere. Han er et spændende nyt act på den danske musikscene, og i sommer havde vi fornøjelse af at præsentere ham til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven.

Uniradioen Præsenterer: Spring & I + Blæst

Hvor: Musikcaféen
Hvornår: Torsdag den 5. november klokken 20:00

Vi fortsætter med de skønne dobbeltkoncerter – for hvorfor nøjes med én koncert, når man kan få to? Samarbejdet mellem Uniradioen og HUSET-KBH er et super cool initiativ til danske upcoming artister, og denne torsdag har de endnu engang to fede navne klar. Spring & I er en duo, som skaber elektronisk musik bestående af harmoniske melodier og tunge beats. Deres vokaler er skæve – på den perfekte måde – og skaber et fængslende frirum, som er umuligt ikke at give sig hen til. Andet act er Blæst, som er et ungt pop-projekt, som spillede til Bands of Tomorrow Uncovers tilbage i januar. De rammer perfekt en ungdommelig nerve med deres catchy og charmerende melodier og sange. Et super stærkt lineup, som Uniradioen kan præsentere denne torsdag.

 

SPOT Nights: ESPICHIOQUE + Goldie 6is

Hvor: Atlas
Hvornår: Lørdag den 7. november klokken 19:00

Dette cool arrangement afholdes som et plaster på såret fra årets aflyste festival. Over forskellige dage arrangeres der dobbeltkoncerter med navne, som oprindeligt skulle have spillet på SPOT. På lørdag kan du opleve to seje kvinder, nemlig den upcoming R&B-soul mama ESPICHIOQUE og den seje rapper Goldie 6is med masser af attitude – to stærke kvinder til denne lørdags SPOT Nights i Aarhus.

Bands of Tomorrows Uimodståelige: IVA + Szim

Hvor: Musikhuset Posten
Hvornår: Lørdag den 7. november klokken 20:00

Vi kan slet ikke vente med, at denne dobbeltkoncert skal skydes i gang. Vi byder velkommen til popkometen IVA og hiphop-stjerneskuddet Szim til Bands of Tomorrows Uimodståelige. I denne omgang sker det på fynsk jord, når der inviteres til stoledans og god energi på Posten. Vi har glædet os meget til denne aften, så tag din ven/kæreste/mor eller nabo med under armen og nyd, at der stadig er koncerter at opleve. Vi glæder os til at se dig!

Goss

Hvor: Amager Bio
Hvornår: Lørdag den 7. november klokken 20:00

Mads Damsagaard,som er det borgelige navn bag Goss, har fået flyttet sin koncert fra Hotel Cecil til Amager bio. Han har netop udgivet albummet Group Therapy, som fik flotte ord og stjerner kastet efter sig. Vores anmelder var også svært begejstret – du kan læse anmeldelsen her. Goss har virkelig fundet sit musikalske ståsted og lyd, hvor han mestrer balancen mellem country og pop. En spændende og dygtig artist, som er værd at holde øje med – og der er stadig få billetter, så skynd dig!

Du skal heller ikke gå glip af:

Kara Moon, LitteraturHaus, Lørdag den 7. november klokken 19.30.

[/ihc-hide-content]

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com