fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 50

Foto: Undertekst // Julius Ambrosius

UGENS UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Vi har tilføjet 25 nye sange. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af ugens godter herunder.

Undertekst – “Jordbærvej”

Det ungdommelige band fra Aarhus Undertekst er i dag ude med deres tredje udspil fra en kommende EP. De har med “Hun kender alle fra Aarhus” og “Skal vi tage tilbage til månen” haft stor succes hos de forskellige radiostationer, og sidstnævnte blev endda det 13. mest spillede nummer på P6 Beat i 2019. Nu er de endelig ude med endnu et fængende nummer, nemlig “Jordbærvej”, som er en melodisk rock/popsang. Den omhandler forsangerens egne observationer, fra da hans forældre for fire år siden blev skilt. “Jordbærvej” er dansksproget musik, når det er bedst – man bliver glad i låget, og det fænger super godt.

SG Lewis, Rhye – “Time”

Denne vilde fredagsbanger er et must til din weekend. Den unge sangskriver og producer SG Lewis fra England er kendt for sine numre med forskellige musikalske samarbejder (blandt andet producerer han for Dua Lipa). Læs vores interview med ham her. Han har i dag teamet op med ingen ringere end Rhye. Rhye bestod i tidernes morgen af danske Robin Hannibal og canadiske Mike Milosh på vokal. I dag er Robin Hannibal trådt ud af projektet, men Rhye står stadig skarpt. Rhye kan du også lære bedre at kende igennem vores interview med manden bag projektet. Især på denne single “Time”, hvor SG Lewis’ dybe house/synthpop-univers danner den perfekte dansable ramme omkring Mike Milosh’ helt fantastiske og unikke vokal. Et samarbejde man umiddelbart ikke havde regnet med, men som man nu ikke ville være foruden. Det er super velproduceret og skaber den perfekte fredagsstemning.

Healy, Becky and the Birds – “Back at the Fence”

Den Memphisbaserede sangskriver og musiker Healy har teamet up med svenske Becky And the Birds i et lækkert stykke musik. Healy navigerer i det hiphop/poppede-univers, hvor Becky and the Birds er super soulet og feminin i sin lyd. Dog passer de to artister virkelig godt sammen, og dette nummer er super lækkert at lægge øre til. Becky and the Birds beviser endnu en gang sit helt vanvittige vokalregister og Healys bløde vokal tilsat nummerets groovende beat er faktisk helt genialt. Sangen fortjener i den grad at være en af fredagens favoritter. Som bonusinfo er Becky and the Birds’ “Wondering” at finde på vores liste over de 25 bedste internationale sange i år – en playliste du kan nyde efter Uimodståelige.

Også tilføjet:

All Things Blue – “Get Bit”
Bear With Me, DJ Clea remix – “After Me”
Blanketman – “Harold”
Burial, Four Tet, Thom Yorke – ” His Rope”
Chance the rapper, Jeremih – “Ms.Parker”
Channel Tres, Tinashe – “take your time”
Chico Rose, B-Case – “Do it like me”
Duvchi – “Crawl, Walk, Run”

Elsker Dig For Altid – “Dine Øjne Der”
Julie Bergan – “Bored”
Kid Cudi, Pheobe Bridgers – “Lovin´ Me”
Lowertown – “Praise That Shitty House”
Marie Dahlstrom,Dan Diggas, Aligo – “Fall Down”
Nilüfer Yanya – “Same Damn Luck”
Noah Carter – “Live Free”
Park Hye Jin, Nosaj Thing – “CLOUDS”
Porridge Radio – “The Last Time I Saw You (O Christmas)”
Roosevelt – “Stranger”
Sody – “Butterfly”
Somebody´s Child – “Lost”
Tribe Friday – “drugs x boys x drugs”
Troye Sivan, Kacey Musgraves, Mark Ronson – “Easy”

Følg playlisten her:







Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com