fbpx

Nymalet er ude med en sang der giver klare associationer til 70’ernes kollektiver

Foto: Frida Techau (pressebillede)

En perlerække af danske sangskrivere er gået sammen og har dannet det musikalske kollektiv Nymalet. Projektet blev skabt som et post-corona koncept, men skæbnen ville noget andet.

Danmarks nyeste musikalske kollektiv Nymalet har stjernespækket lineup. Gruppen består af Katinka Bjerregaard , Trine Jørck, Torben Guldager, Asger Techau, Johan Olsen, Christian Hjelm og Daniel Buchwald. Meningen var at det skulle være et post-corona koncept, men det viste sig at være problematisk: Corona-pandemien er stadig ikke et overstået kapitel endnu. Den første single fra projektet har titlen “Selvom Du”, og har et energisk og rocket lydbillede, og tekst der fortæller den travle lytter, at der er fordele i at stoppe op og se, hvem der venter på dem.

Konstellationen viser, at syv egoer sagtens kan samarbejde og fjolle, og at musikere ikke nødvendigvis er konkurrenter i en branche der ellers er opbygget på den måde. De syv musikere mødtes i tre weekender, hvilket resulterede i fire numre, der bliver en EP som ser dagens lys omkring Record Store Day i juni (en dag hvor man støtter de uafhængige pladeforretninger, og hvor der i den forbindelse typisk bliver udgivet særlige udgaver af musik). Den kunstneriske vision med projektet er, at alle i kollektivet er involveret i alle sangene; de er skrevet, komponeret, indspillet, sunget, produceret og undfanget sammen. Det bliver spændende at høre mere mere fra Danmarks nye kunstneriske regnbuefamilie, og de tre yderligere afkom der er på vej.

Du kan lytte til “Selvom Du” på din den streamingtjeneste du bedst kan li’ lige her.

Jakob Bjerrum Thisted
jakobthisted@bandsoftomorrow.com