16 nov Året der gik: Redaktionen udpeger de 21 bedste albumudgivelser
Foto: Little Simz // Nwaka Okparaeke (Pressebillede)
2021 er så snart ved at lakke mod enden, og i den forbindelse kigger vi tilbage og hylder en række af årets bedste album- og EP-udgivelser. Om du er til postpunk, pop, hiphop eller noget helt fjerde, vil der forhåbentlig være noget at hente i listen her.
Arlo Parks – Collapsed in Sunbeams
Det fremadstormende stjerneskud fra England har taget mig med storm det sidste års tid. Hendes lyd er soulet popmusik, og med sin vokal tager hun lytteren igennem sit debutalbum Collapsed in Sunbeams, som består af 12 sange med det gennemgående og vigtige budskab – mentalt helbred. Hun har allerede vundet mange priser for sin musik, og opnået en masse accept og rosende ord fra musik medier verden over. Dette album kan jeg aldrig blive træt af at høre, da Parks med sine catchy melodier og lækre vokal har en ro over sig, når hun synger. Og det er virkelig rart med et album, hvor man bare kan læne sig tilbage og nyde et velproduceret soul-pop album. På dette album er der de store hits som “Hurt”, “Caroline” og “Eugene”, og for mig er det et fuldstændig perfekt debutalbum, der virkelig viser hvad, Arlo Parks har at byde på. Nu glæder jeg mig bare til at følge med videre i hendes karriere, samt se hende på Roskilde Festival til sommer.
– Skrevet af Liva Duus Thorlacius
Blikfang – Vores rum for altid (EP)
Popduoen Blikfang beviste med deres progressive popnumre på deres debut-ep Vores rum for altid, at de er kommet for at blive. Jeg er ikke blevet mindre begejstret siden jeg anmeldte ep’en tilbage i maj. Det er vekselvirkningen mellem de jordnære og relaterbare tekster, indsvøbt storladne og fængende popmelodier der fungerer så perfekt. Jeg håber snart at et debutalbum lander fra de dejlige drenge, der for min skyld gerne må fortsætte hvor de slap med deres underfundige hverdagstekster om kærlighed og forhold.
– Skrevet af Klaus Nørby Bondegaard
Chinah – Feels Like Forever
Danske CHINAH er kendt for deres mørke indie-poppede lyd, der eksperimenterer med foreningen af organiske effekter, skarpe elektriske guitarer og forsanger Fine Glindvads rolige vokal. Med Feels Like Forever, som er den kraftfulde trios andet album, fastslog CHINAH i foråret 2021, at de både er mestre i at skabe ørehængende hits og i at kreere artistiske lydkoncepter. Albummet er et helstøbt kunststykke, hvorpå flere af sangene glider over i hinanden og danner en symbiotisk feeling. Det er den slags album, som bør høres fra ende til anden med fuld volumen og koncentration – det er en unik rejse ind i CHINAHs mystiske univers, som vokser og udfolder sig, hver gang man genbesøger det.
– Skrevet af Sofie Vitalis
Clairo – Sling
Tilbage i 2018 tog amerikanske Clairo verden med storm tilbage, da hendes pludselige virale YouTube-succes med sangen “Pretty Girl” blev startskuddet på den enorme lofi/bedroom pop-bølge, der har præget den globale indie-scene lige siden. På 2021-albummet Sling har hun dog skiftet den skrabede DIY-æstetik ud med en mere tilbageskuende og eftertænksom singer/songwriter-stil, der emmer af både personlighed, melankoli og et gedigent håndværk. Sling trækker tydelige tråde til 70’er-folken og er lavet i samarbejde med den ikoniske indie-producer Jack Antonoff, der også har arbejdet med artister som Lorde og Lana Del Rey. Selvom Clairo stadig er en relativt ny artist, så har hun allerede udviklet og forfinet sin lyd af flere omgange, og Sling er derfor et tydeligt bevis på, at hun formår konstant at holde sig både aktuel og relevant, men uden at miste sin kunstneriske identitet eller kreative ståsted. Lyt til albummet lige her.
– Skrevet af Mads Vadsager
Dayglow – Harmony House
Den kun 21-årige indiepopper Dayglow udgav tilbage i maj sit andet selvproducerede studiealbum Harmony House, der følger op på den fænomenale debut Fuzzybrain fra 2018. Sloan Struble, der står bag kunstnernavnet, har siden sit første albumudspil droppet ud af skolen for at fokusere på sin musik, og selvom man godt kan mærke på både musikken og teksterne, at han er blevet ældre, er sangene på Harmony House stadig drevet af en legesyg og charmerende kreativ nysgerrighed. På albummet udforsker Struble 70’ernes og 80’ernes soft rock med tydelige musikalske hentydninger til blandt andre The Doobie Brothers, og især de lidt disco-klingende singler “Close to You” og “Medicine” er ikke bare fængende, men decideret vanedannende. Harmony House er uden tvivl en af de stærkeste indiepop-plader fra årets løb, og det fortjener derfor naturligvis en plads på vores liste over de bedste albumudgivelser fra 2021. Giv albummet et lyt lige her.
– Skrevet af Mads Vadsager
Drew Sycamore – Sycamore
I foråret udgav Drew Sycamore sit længe ventede album Sycamore. Flere havde spået albummet til at blive en af årets bedste popudgivelser, og man kan roligt sige, at albummet levede op til alle forventninger. Med numrene “Jungle”, “45 Fahrenheit Girl”, “I Wanna Be Dancing” og “Take It Back”, som er blevet spillet non-stop i radioen, kan der umuligt være mange, som ikke har sunget og danset med på disse kæmpehits fra Sycamore. Der har været fart på det danske pop-stjerneskuds karriere de seneste par år, og med debutalbummet, som har fået uendelig meget ros, radiotid og 5 kæmpe stjerner af vores anmelder er det ikke svært at forestille sig, at Drew Sycamore har endnu flere hits gemt i ærmet. Hun er kommet for at blive og hun er intet mindre end en gave til den danske popscene. Så har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Drew Sycamore og de fantastiske pophits hun leverer gang på gang, vil du med sikkerhed nyde det fremragende debutalbum, som har blæst hele Danmark bagover. Det kan du lytte til på Spotify.
– Skrevet af Sofie Pindstofte
Erika de Casier – Sensational
Erika de Casier er i fuldt gang med at udvikle sig til en vaskeægte verdensstjerne, og har både stor succes i Japan, Storbritannien og selvfølgelig i hjemlandet Danmark. Og så har hun i år landet Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris herhjemme, hvilket ikke er svært at forstå. Hendes lyd er særegen, dansabel og hendes sangstemme helt unik. På sangerindens andet album Sensational får vi lidt af det hele selvfølgelig altid med en yderst kvalitetsrig produktion, som Erika ofte selv står for, dog med lidt hjælp fra bl.a. El Trick & DJ Sports. Vi får både den lettere dystre og legende lyd med flirtende klaverspil, smuk harpe og lækre synths, men også den sensuelle og forførende – som Erika er kendt for – på numre som “Make My Day” og “Polite”. Og så de mere upbeat numre, der er yderst svære at stå stille til herunder “Busy” og hittet “Drama”. Også sangskrivningen, der ofte handler om kærlighed og forførelse, er i top, og byder på linjer som mange kan genkende sig selv i. Til sidst er det lige værd at nævne sangen “Insult Me”, som i starten lyder uigenkendeligt meget som om, der kunne være hentet noget inspiration fra sangen “One Summer Day” af Joe Hisaishi fra filmen Spirited Away’s soundtrack. Måske en forkærlighed eller hyldest til Japan fra sangerindens side. Dette album fortjener klart en plads på listen, og vi glæder os allerede utroligt meget, til at se hvad 2022 byder på for den dygtige musiker.
– Skrevet af Björk Brandt Aabling
FABER – PORTRÆTTER
FABER er Kunstner med stort K, hvilket især kom til udtryk, da hun i år udgav sit debutalbum, som vores anmelder beskrev som “et friskt pust til den danske popscene”. Titlen PORTRÆTTER er utroligt rammende for albummet, da hvert nummer føles som en skildring af mennesker, situationer eller følelser, og når man lytter til albummet, får man fornemmelsen af at gå igennem et galleri, hvor man betragter de forskellige malerier. Hvis man skal fortsætte metaforen om portrættet, kan man opfatte FABERs elektroniske beats som baggrunden og teksterne som billedets motiv: Det er i musikken at stemningen og omgivelserne skitseres, for at understøtte den portrætteredes sindstilstand, som kortlægges i teksterne. Og netop FABERs tekster tilføjer en ekstra dimension til albummet, hvor de (i modsætning til os) undgår klichéerne, hvilket kan være en kæmpe udfordring, når man så sårbart påtaler de helt store følelser. PORTRÆTTER adskiller sig fra den gængse musikscene med sine eksperimenterende beats og gribende lyrik, og er nok en af de mest interessante danske udgivelser i 2021.
– Skrevet af Gustav Rasslan
Guldimund – Dem vi plejede at være
Det er sjældent, at kunstnere debuterer mere end en gang. Alligevel formåede Guldimund at udgive sit andet debutalbum i 2021. Det første er som forsvundet fra jordens overflade og slettet fra streamingtjenesterne. Men at Dem, Vi Plejede At Være er en genopfindelse af Guldimund-projektet, er næsten heller ikke til at tro på. Albummet fremstår så gennemtænkt og gennemarbejdet, at det virker som et projekt, der har mange år på bagen på grund af de præcise, jordnære beskrivelser af hverdagssituationer, der er så vedkommende og relaterbare, at det næsten føles flovt at lytte til. Allerede med albummets åbningslinje, // Jeg skreg så højt af dig i dag, at jeg ku’ se at du blev bange for mig // bliver det etableret, hvordan Guldimund kan skabe knivskarpe billeder på nethinden – helt uden at bruge billedsprog. Teksterne er nemlig velskrevede på en lidt utraditionel måde. Metaforer og sprogfigurer er faktisk stort set fraværende, tilgengæld er det tydeligt, at hvert et ord er overvejet ned til mindste detalje. Alle situationerne er beskrevet fuldstændig som de er oplevet. Det gør, at selvom man måske ikke har oplevet et parforhold i forfald, som det Guldimund beskriver på albummet, så kan man stadig genkende de situationer der bliver skildret. Ganske enkelt fordi det er rystende nærværende. Det er så voldsomt, at det næsten er for meget. Det er så hårdt at lytte til, fordi lyd- og tekstside spiller sammen på en måde, som jeg i hvert fald aldrig har hørt det før. Men det er også det, der gør det fascinerende, betagende og fuldstændig forrygende.
– Skrevet af Albert Lund Kuhlamnn
Iceage – Seek Shelter
Ti år inde i punkbandets karriere havde jeg næppe forudset at Iceage skulle udgøre mit musikalske højdepunkt for 2021 – især i betragtning af de mange kandidater til samme titel. Ikke desto mindre stod det ved udgivelsen af Seek Shelter klart at bandet på nuværende tidspunkt befinder sig i absolut topform med sit mest musikalsk tilgængelige værk til dato. Hvor Iceage indledningsvist cementerede sig som en hovedfigur i sidste årtis postpunk renæssance med en uovertruffen rå teenageenergi, har bandet på Seek Shelter etableret et langt mere modent forhold til sangskrivning og -komposition end hidtil. Det kaotiske smadderpunkvirvar er langt hen ad vejen udskiftet med et raffineret og mere tilbagelænet lydbillede der i sidste ende giver plads til et friskt pust af nye melodiske armbevægelser; og det virker! Hvad end der er tale om den britpop-influerede “Shelter Song”, den fandenivoldske “High & Hurt” eller den euforiske “Dear Saint Cecilia”, har jeg siden udgivelsen haft svært ved at holde min begejstring over bandets nye skud på stammen tilbage. Heldigvis giver det stilistiske twist fortsat god plads til forsanger Elias Rønnenfelts mesterlige halvnonchalante vokal levering, og pladen bygger således en fantastisk kompromisløs bro mellem alt det, der stadigvæk gør Iceage til en af mine absolutte favoritter.
– Skrevet af Christoffer Bechsgaard
Lana Del Rey – Chemtrails Over The Country Club
Som inkarneret Lana Del Rey-fan forsøger jeg i frygt for skuffelse altid at skrue mine forventninger lidt ned inden et nyt album. Det var ingen undtagelse med det album, der skulle komme efter mesterværket Norman Fucking Rockwell!. Men Lana Del Rey skuffer aldrig. Chemtrails Over The Country Club bød, som et egentligt folk/singer-songwriter/country-album, på noget nyt fra Del Rey. Under første gennemlytning fik jeg adskillige kuldegys af fascination og fortryllelse. Fra de første toner af “Tulsa Jesus Freak” strittede hårene på mine arme, og de lagde sig ikke før albummet var slut. Hendes alsidige stemme imponerer (den er rå på “Wild At Heart” (en bombastisk hyldest til David Lynch-blockbusteren), hviskende på “White Dress”, og rolig og mættet på Joni Mitchell coveret “For Free”), såvel som hendes uendelige strømning af fabelagtige melodier, og ultrapoetiske lyrik. Og med en række features og Jack Antonoff med på produktionen, er det et yderst veletableret album. (Allerede to måneder efter albummets release, blev vi beriget med hele tre singler på én gang, og pludselig stod vi med Blue Banisters.)
– Skrevet af Therese Mayland Bagger
Little Simz – Sometimes I Might Be Introvert
Hvis man taler om vigtige rap-albums i 2021, vil de fleste måske pege på Donda eller Certified Lover Boy, men mens disse album generelt ikke levede op til hypen, har Little Simz udgivet et mesterværk i Sometimes I Might Be Introvert. Albummet rummer alt fra de introspektive numre, hvor Little Simz deler ud af sig selv, til spartanske beats, hvor fokus ligger på de hårde punchlines, og hun formår at lave disse skift uden at mindske sammenhængskraften. Man har følelsen af at blive holdt i hånden og ført igennem de forskellige oplevelser og karaktertræk, der har gjort Little Simz til den, hun er.
Sometimes I Might Be Introvert er en opdagelsesrejse ind til kernen af Little Simz, der veksler mellem følsom dybsindighed, glad virkelighedsflugt og vred kritik med et glimt i øjet, og gør det hele med sjæl.
– Skrevet af Gustav Rasslan
Mina Okabe – Better Days
Med udgivelsen af sit debutalbum Better Days, har Mina Okabe slået sig fast som et af det mest lovende stjerneskud på den danske up-and-coming musikscene. Hendes lyd sætter et blødt og intimt twist på R’n’B/pop-genren, og den unge sangerinde viste, at hun forstår sig både på guitarballader og dansable soveværelsesbanger. Albummets forudgående single “Every Second” er mere eller mindre gået viralt med knap 3,5 millioner afspilninger siden august, og lørdag aften spiller hun for et udsolgt Lille Vega. Imponerende præstationer fra den 20-årige dansk-japanske kunstner, men forhåbentlig er det blot de første spæde skridt ud af mange. Mina Okabe er groovy, melodiøs, selvsikker og autentisk. Og skriver hits i international klasse. 2021 blev året, hvor Mina Okabe for alvor gjorde sin entre, og vi hepper på hende i hendes videre karriere.
– Skrevet af Johan Hattens Gudmandsen
Nøx – Walk of Shame
Anna Vigsø har været en fast del af den danske rap-scene i flere år efterhånden, hvor hun både har lavet aktivistiske initiativer, deltaget i prestigefyldte rap-battles og siden 2020 har udgivet musik under kunstnernavnet Nøx. I oktober løftede hun sløret for sit hip hop-manifest i form af debutalbummet Walk of Shame, hvor Nøx med uforlignelig lyrisk finesse kræver sin plads i dansk rap, og det er mildest talt velfortjent. Albummet er fyldt med tilbagelænede dystre beats, der danner en perfekt ramme, når Nøx udfolder sin rap på numre som “SlumMajestæt”, “Mer vil ha mere” og “Rygtet Siger”. Derudover kan Walk of Shame prale af en imponerende gæsteliste, der blandt andet rummer Orgi-E og Josie Amadonna.
Hvis man gerne vil have et bevis på at dansk rap ikke bare lever i bedste velgående, men er i opblomstring, behøver man ikke se længere end dette album.
– Skrevet af Gustav Rasslan
Porter Robinson – Nurture
Den amerikanske musiker og producer Porter Robinson udgav sit længe ventede album Nurture tilbage i april. Robinson havde (alt for!) længe teaset for albummet med flere eminente singleudgivelser, blandt andet den energiske ”Something Comforting” og den opløftende ”Get Your Wish”. Derfor var det en kæmpe forventningsglæde, der mødte hans fans, da albummet endelig landede. Med hans synth-poppede indiemusik drager han lytteren ind i en helstøbt oplevelse af elektroniske lydflader med tempofulde numre, som opbygges omkring manipulerede vokalspor og finurlige, digitale effekter. Albummet udformes på den anden side af depression og familiesygdom og er på den måde en eventyrlysten og opløftende sangkollektion, der symboliserer Porter Robinsons vej tilbage til livsglæden. Produktionen skiller sig i den grad ud fra de fleste udgivelser, og derfor fortjener den en plads på vores liste over årets bedste albums.
– Skrevet af Kira Buur
PRISMA – Inside Out (EP)
2021 har været et stort år for den danske søsterduo PRISMA, som vi har haft fornøjelsen af at opleve på både SPOT i Aarhus og på By:Larm i Oslo. Den pludselige hype er ikke opstået ud af ingenting, men hænger unægteligt sammen med deres intense og fandenivoldske sangskrivning, der tilbage i foråret manifesterede sig i form af det indierockede EP-udspil Inside Out. På EP’ens fem sange bevæger PRISMA sig dynamisk gennem forskellige poppunkede udtryk uden at miste den røde tråd, og især den pulserende åbner “Seven Greedy Girls” står som et af de mest rå og inderlige højdepunkter fra duoens imponerende repertoire. Med en så stærk udgivelse som Inside Out på listen over det forgangne års bedrifter har PRISMA-søstrene Frida og Sirid Møl Kristensen på alle måder fortjent at kunne se tilbage på et vaskeægte gennembrudsår med P6-rotationer og branchefestivaler. Netop derfor både håber og tror vi på, at de ambitiøse søstre følger op med en lige så stærkt udspil i 2022.
– Skrevet af Mads Vadsager
Squid – Bright Green Field
2021 blev året, hvor sydengelske Squids debutalbum endelig så dagens lys. Bandet havde længe skabt bølger på den alternative britiske scene med numre som ”Houseplants” og ”The Dial” samt den stærke Town Centre EP. Forventningerne til debuten var derfor også tårnhøje, men på magisk vis formåede den trommespillende frontmand Ollie Judge og resten af slænget at overgå selv den mest optimistiske fans drømme. Bright Green Field er ganske enkelt et af de bedste debutalbum, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at lytte til. Blandingen af dansevenlig post-punk og dystopiske kraut-eksperimenter er fuldstændig uimodståelig og vidner om et band, der som få andre har fundet en distinkt lyd så tidligt i deres karriere. Jeg tør næsten ikke at tænke på, hvad de kan drive det til i fremtiden.
– Skrevet af Simon Holm Rønne
Still Woozy – If This Isn’t Nice, I Don’t Know What Is
Californiske Sven Eric Gamsky laver eklektisk og genre-opløsende bedroom pop under aliaset Still Woozy, og tilbage i august måned udgav han sit første studiealbum If This Isn’t Nice, I Don’t Know What Is gennem det hypede amerikanske label Interscope Records. I stil med andre kontemporære DIY-artister har Gamsky produceret debutalbummet på egen hånd i sit helt eget hjemmestudie, og resultatet er derfor både kompromisløst og innovativt. Still Woozy laver tilbagelænet og kvalitetsbevidst popmusik med en catchiness, der tilhører en kategori for sig, og især sangene “That’s Life” og “Get Down” får udgivelsen til at stråle som et af årets absolut bedste albums. Lyt til albummet på Spotify lige her.
– Skrevet af Mads Vadsager
Tyler, The Creator – CALL ME WHEN YOU GET LOST
Man kan ikke bede om noget fra Tyler, The Creator, og forvente at få det. Verden havde ikke fået nok af hans bastante, grove hiphop, før han skiftede genre og overraskede alle på Flowerboy. Med IGOR fik han for alvor etableret sin nye stil, og først da folk begyndte at forlange mere fra den skuffe, vendte han tilbage til den hårde hiphop, med CALL ME IF YOU GET LOST. Tyler malker altså ikke sin succes, men udfordrer folks ønsker, for når de vil have mere af noget, giver han dem noget helt andet. Hvem ellers kan slippe afsted med det? CALL ME IF YOU GET LOST er et mixtape, med alt hvad dét indebærer af referencer og samples (“Lumberjack” sampler for eksempel Gravediggaz “2 Cups of Blood”). Det er hårdt, råt, humoristisk og spækket med de tungeste beats. Men det overordnede tema er stadig sukkersød kærlighed, så der er stadig en ‘Flowerboy’ at mærke i den velkendte dybe røst.
– Skrevet af Therese Mayland Bagger
Yebba – Dawn
Den amerikanske sangerinde Yebba har prydet 2021 med sit debutalbum Dawn. Yebbah kan prale af samarbejder med kunstnere som Ed Sherran, Mark Ronson, Chance the Rapper og hun er sågar at finde på singlen “Yebbas Heartbreak” på det nye album Certified Loverboy fra selveste Drake.
Yebbahs album, Dawn har slået mig omkuld over flere gange, og er et album, bestående af en fuldstændig unik sammensætning af smukke sange, melodier og tekster. Hun formår at tryllebinde med albummets diversitet og eksperimenterende produktioner, og for hver sang overrasker hun lytteren. På sangene som “All I ever Wanted” (albummets højdepunkt, hvis du spørger mig” og “October sky”, rammer hun en lyd, som minder om noget fra en Disney film, men hun mestrer det på en smuk og IKKE kikset måde. Dawn er uden tvivl et af mine bedste opdagelser fra 2021, og hvis ikke du allerede har tjekket det ud, kan jeg ikke anbefale det eksperimenterende popalbum nok.
– Skrevet af Liva Duus Thorlacius
Yung – Ongoing Dispute
Yung sparkede døren ind til den danske musikscene efter fem års stilhed med deres album Ongoing Dispute. Et album der har hevet gode anmeldelser ned fra hylden- fra både udenlandske og danske kritikere. Bandet blander stilsikkert genrerne punk, garage og energisk pop, som får lytteren til at smide alt tøj og hoppe rundt i følelsernes vold. Pladen indeholder den umættelige ungdomsenergi og frustration, som afspejler den nye generation af punkmusikere. Drengene fra Aarhus er samtidig ikke bange for at dele ud af sig selv. I sangen Autobiograhy fortælles der om en ven, der var for meget i egen navle, som giver lytteren lyst til at grave efter i sig selv, da frustrationerne føles intense og oprigtige.Det er et album, som ikke blot beskriver musiktendenserne i 2021, det er et album, som beskriver en generation, og hvor musikken er på vej hen ad.
– Skrevet af Isabell Larsen-Thomsen
Lyt også til:
Bremer/Mccoy – Natten
Billie Eilish – Happier Than Ever
Celeste – Not Your Muse
Rhye – Home
Sg Lewis – times
Holly Humberstone – The Walls Are Way To Thin
Jung – Forfra Forbundet
Jungle – Loving In Stereo
