07 jan brenn. – Vandrer på solskinn
Foto: Isak Jenssen (Pressebillede)
Label: Selvudgivet
Udgivelsesdato: Fredag den 7. januar 2022
Norske brenn. leverer charmerende rock med popappel på udmærket efterfølger til prisvindende debut.
3/5 Stjerner
For Rémy Malchère og Edvard Smith, der tilsammen kalder sig brenn., går hårdhændet behandling af deres instrumenter tilsyneladende fint i spænd med ørehængende popomkvæd. På Vandrer på solskinn – efterfølgeren til den norske duos Spellemann-vindende debut, Elsker – blander de garagerockens fuzzede guitartoner og aggression med en let brise af indie-finurligheder og power-poppede melodier. Resultatet er en relativt kortfattet plade med en spilletid på lidt over en halv time, som holder et højt bundniveau, men heller aldrig for alvor bryder med lytterens forventninger til bandets formular. Af den grund kan det godt gå hen og blive en anelse ensformigt, hvorfor projektets overskuelige størrelse faktisk virker ganske gavnligt for lytteoplevelsen.
Duoen gør det da heller ikke nemt for sig selv, når de vælger at åbne pladen med hitsinglen ”Jeg blir så dum”, som ud over at blive gennemspillet i norsk radio også har været inde omkring P6’s rotation i løbet af efteråret. Og man forstår sådan set godt den varme velkomst, som nummeret har fået. Der er nemlig tale om et klokkeklart eksempel på brenn.’s talent for at kreere charmerende og iørefaldende pop-rock, som hele Skandinavien kan nynne med på. Forventningerne til resten af albummet er derfor også tårnhøje fra start. De to efterfølgende numre, ”Jeg gir opp” og ”Du lar meg henge, men”, griber egentlig det første nummers momentum ganske fint og giver sågar intensiteten et hak opad – sidstnævnte indeholder i øvrigt et glimrende halvrappet bidrag fra Kjartan Lauritzen. Spørgsmålet er bare, om det høje niveau kan holdes hele vejen igennem.
Kvaliteten er såmænd ganske stabil hele vejen igennem, og foden bliver sjældent løftet fra speederen, men omkring halvvejspunktet er det som om, at brenn. begynder at køre lidt i ring, mens omkvædene får sværere og sværere ved at bide sig fast i hukommelsen. Det giver ganske vist en smule variation, at der bliver alterneret imellem det hårde, nærmest punkede – som på ”Bråkmaker” – og det blødere indie-rockunivers, vi blandt andet møder på ”Kvalm”. Til gengæld genbruges lidt for mange elementer, sangstrukturer og tendenser i sangskrivningen samt vokalen en kende for ofte til, at det nogensinde bliver lige så mindeværdigt som på albumåbneren.
Kan brenn. fortsætte med at udvikle sig, tør jeg dog godt forudsige, at de kommer til at udvide deres hjemlige gennembrud til resten af Skandinavien inden særligt længe. Med et nummer som ”Jeg bliver så dum” er de i hvert fald godt og grundigt på vej i den rigtige retning, og Vandrer på solskinn byder da også generelt på en masse gode takter.
