29 jan MØ – Motordrome

Foto: Sony Music Danmark (Pressebillede)
Label: Sony Music
Udgivelsesdato: Fredag den 28. januar 2022

Popfænomenet MØ er tilbage efter hun i 2019 måtte tage en lang pause fra musikken. Hun gør sit comeback på albummet ‘Motordrome’, og her vil de færreste være skuffede. Albummet er spækket med store poppede hits, men også de mere dystre og rå sange. Alle kan være med, nye såvel som gamle MØ-fans. Flere steder på pladen, bliver man nemlig præsenteret for materiale, der giver flashbacks til de helt spæde MØ-dage. Kort sagt har MØ lavet et comeback, der er en mesterværks-titel værd.

5/5 Stjerner

Jeg er stor tilhænger af MØs helt gamle katalog og især debutalbummet No Mythologies to Follow fra 2014. Sangerinden startede med at lave musik på sit gamle børneværelse i et meget lavpraktisk, hjemmelavet studie, hvor hun selv stod for det meste. Jeg har stor respekt for denne side af Karen Marie Aagaard Ørsted Andersens univers, og var en lille smule skuffet da hun gik den mere pop-kommercielle vej, selvom hun tog verden med storm. Men jeg indrømmer også, at jeg har stået til hendes koncerter og skreget med i de seneste år og tit lytter til hendes mange hits, og nyder det i fulde drag. Hvilket jeg i den grad ikke er alene om, MØ er en af de få danskere der har fået kæmpe succes i udlandet, turnerer med kendte verdensstjerner og DJs, indtager verdens største scener og sammen med Major Lazer kan lægge navn til den mest streamede sang i verden; “Lean On”.

Jeg forventede at det nye album fra sangerinden ville indeholde en hel del rendyrket pop, men var også spændt på, om der var mere at finde. Hvilket der i den grad er! Albummet har været længe undervejs, og er blevet teaset med flere singler herunder den dansable “Live to survive” og “Kindness”. Sangerinden har beskrevet, hvordan hun var nødt til at tage en pause fra musikken fordi hendes liv og karriere kørte på fuld speed. Som hvis man sad på en motorcykel i højeste gear i en cylinderformet arena; hvis man træder på bremsen ryger man direkte ned. Sådan føltes det for sangerinden, da hun stod i orkanens øje, og derfor tog hun en pause fra musik. Dette fine billede på MØs livssituation, har lagt navn til albummet: Motordrome.

Sangenes temaer handler om ovenstående og frigørelsen af dette, men også om kærlighed. Både de gode, forvirrende, intense og dårlige dele af den. Nogle af de sange der blev udgivet op til albummet, har jeg sammen med resten af befolkningen, lyttet en del til. Især hittet “Brad Pitt” og “Live to survive”, som også har klaret sig rigtig godt på de danske radiostationer. Hvilket kan siges om de fleste numre, der er blevet udgivet op til albummets release. Så ja, MØ kan stadig sit shit, og folk lapper hendes ene hit efter det andet i sig. Men albummet består af 10 numre, så der er hele seks nye numre for folk at nyde for første gang. Det første nye nummer på pladen “Wheelspin”, er en mindre upbeat single, men er stadig enormt fængende. Her får vi lov at høre MØs karakteristiske stemme komme op i de lysere toner, uden alt for meget baggrundsmusik i dele af nummeret, hvilket klæder sangerinden rigtig godt. I modsætning til numre som “Live to survive”, hvor der er fuld plade på bas og tempo, er “Wheelspin” nok mere en sang, der sættes på når dansegulvet lige skal lidt ned i gear. Og så er der sjælerne som “Goosebumps”, der giver en følelse af, at man svæver på en rus af nyforelsket lykke. Disse skift i tempi, beskriver rigtig fint, hvordan kærligheden går op og ned, fra mol til dur og omvendt. I midten af pladen oplever vi en mere mystificeret og mørk MØ. Fjerde nummer på albummet hedder “Cool to Cry”. Her er sangerinden mere fyldt af en vred og uforstående følelse, der viser sig i et mere rocket og råt univers med tung bas og fuld skrald på trommerne. Efterfølgeren “Youth is lost” handler om intens kærlighed, og fortsætter lidt i det samme spor med en mere dyster og eksperimenterende poplyd. På “New Moon” er MØ er på vej videre fra ekskæresten. I overført betydning kunne det selvfølgelig også være frigørelsen fra den tidligere beskrevne situation MØ stod i for nogle år siden. Uanset hvad, er det en fejringssang, der derfor meget passende har en uptempo poppet,ja nærmest EDM-agtig-lyd, der snildt kunne blive det næste store dansehit fra sangerindens side.

Mit yndlingsnummer på pladen blandt andre (kan ikke vælge én) må være”Brad Pitt”, som er en klassisk kærligheds-popsang, med en smittende basgang og et omkvæd, man nemt kan synge med på. Vi får også lige svinget et lækkert c-stykke ind fra højre imod slutningen af nummeret, hvor en fantastisk guitarsolo giver én lyst til at dreje rundt med armene i vejret og lade musikken forføre én og synge med på tonerne // I keep spinning around for you, spinning around for you //. Man bliver næsten helt forelsket bare af at lytte til dette nummer, så velskrevet en kærlighedssang er det. På nummeret “Hip Bones”, er jeg solgt. Jeg bliver taget tilbage til den gale MØ-æra, og får associationer til sange fra No Mythologies To Follow. Det er noget en gammel MØ-tilhænger som jeg, klapper i mine hænder over, og som får albummet helt op i den gode ende. Og her skal det lige nævnes, at det er Ronni Vindahl, der står bag produktionen. Ronni Vindahl som også var producer på No Mythologies To Follow, hvilket helt klart høres på “Hip Bones” og på flere numre på pladen. “Hip Bone” byder på den vildeste guitarsolo, der slår benene væk under en. Albummet gennemgår flere faser: den nyforelskede, den forvirrede, sårede og vrede og frigørelsesfasen, hvor man rejser sig fra asken som fugl fønix. MØ formår at vise os disse følelser enormt velovervejet på et storslået og stærkt album. 

Overordnet set er MØs nye musik som altid fyldt med masser af ad-libs, instrumentelle genialiteter og eksperimenterende skift i lyduniverser, hvilket viser MØs ekstremt kompetente musikalske evner. MØ er elsket af mange, fordi hun ved hvordan man laver hits samtidig med at hun er enormt jordnær og tro mod sig selv og sin musik, hvilket også er tilfældet på Motordrome. Vi får både dansable ørehængere, og kommer også helt ind i MØs inderste og mest sårbare kroge. Der er kredset om detaljerne og produktionen er helt i top, hvilket gør den lange ventetid helt ok. Alt i alt har MØ har kreeret et storslået album, som man næsten kun kan forvente fra den storslåede sangerinde selv, og derfor får hun topkarakter.