22 aug UBLU – UHØRT FESTIVAL 2022
Foto: Tue Blichfeldt (Pressebillede)
Scene: Gårdscenen
Dato: Fredag den 19. august 2022
Det hypede ”queer-club-rock”-band UBLU levede på mange måder op til forventningerne, da de ramte UHØRT Festival med en hjemsøgende og hårdtpumpet koncerteksplosion, der ville noget helt andet end de øvrige UHØRT- koncerter.
4,5/5 Stjerner
Det selvudnævnte “queer-club-rock”-band UBLU har på ganske kort tid gjort sig bemærket på den alternative scene, og tidlig fredag aften blevet det så UHØRT Festivals tur til at få besøg af dem, da de ramte Gårdscenen med deres eksplosive lydunivers. Mens regnen langsomt dryssede ned over festivalens eneste udendørsscene, introducerede konferencieren den danske kvartet sammen med en lovning om, at det ville holde op med at regne, så snart bandet gik på. Regnen
fortsatte dog, og heldigvis for det, for UBLU laver på ingen måde solskinsmusik, og regnen lagde dermed en dragende stemning af småkaotisk rådvildhed hen over pladsen, hvilket kun gjorde godt for gruppens teatralske vokaler og hårdtpumpede trommemaskiner. UBLUs eklektiske blanding af fremmedgjorte rockreferencer og fetischeret klubmusik er sin helt egen, og det er deres sceneshow også.
Med en stor fuckfinger til både stagnerede normer og stringente koncert-setups skiftedes de fire medlemmer blandt andet til at synge, tæve løs på en stor gulvtam og mishandle de forvrængede guitarer, mens de pulserende beats fra backingtracket hamrede derudaf som et nostalgisk ekko fra 90’er-klubscenens storhedstid. UHØRT-arrangørerne havde uden tvivl overset et potentiale ved ikke at placere dem som det sidste band på scenen i nattemørket eller blot på en af festivalens indendørsscener, hvor gruppens industrielle, berlinerklubbede univers nok havde passet bedre ind. Det kan måske virke lidt overkill at tale om deciderede fejlplaceringer på en festival for upcoming musik, men personligt var jeg nok blevet endnu mere overbevist af UBLUs støjende klubrock i mere dunkle omgivelser. Alligevel gjorde kvartetten altså et overbevisende forsøg på at skabe et intenst rum foran Gårdscenen, og især da én af bandets forsangere hoppede ned blandt publikum under koncertens sidste sang, fornemmede man, at de kan levere i alle omgivelser på alle tidspunkter af døgnet.
Som publikum kunne man måske godt savne, at gruppens medlemmer var blevet i det dystre og mystiske univers, når de talte mellem numrene. Her blev de i stedet en anelse ufokuserede, og man kunne derfor godt nogle gange miste fornemmelsen med det rum, man var blevet placeret i som lytter. Alligevel var det klart en de koncerter på festivaldagen, der havde mest på hjertet, og som i hvert fald vil blive siddende i min krop i et stykke tid endnu.
