13 feb Ugens Upcoming – Lille Venn

Foto: Justin Bellucci (Pressebillede)

Denne Ugens Upcoming byder på Lille Venn – en punk-rock, højenergisk og dybt ærlig kunstner, som tager os med på sin musikalske terapi-rejse.

I et liv, der har været præget af at skulle flytte meget rundt, og hele tiden genfinde sin egen identitet finder vi Lille Venn. Sangerinden har fundet sig selv i det musikalske, og bruger musikken som værktøj, til at finde hoved og hale i det uendelige psykologiske kaos. Hendes punk-rockede lyd og spændende harmonier, gør hende bestemt til en interessant karakter i den kommende musik-generation.
Hendes sange medbringer utrolige mængder ærlighed og et modent billede på ‘jeg-et’, som bestemt bliver velformuleret gennem den tydelige musikalske gejst.
Sangerinden er netop ude med sin nye energiske single “Mourning Sickness”, og har i den forbindelse sikret sig en plads som denne Ugens Upcoming. Det betyder jo selvfølgelig at vi har taget en lille snak med Lille Venn, som kan udforskes nærmere herunder:

Hvem er Lille Venn?

– Da jeg flyttede til udlandet som barn, skulle jeg finde ud af hvordan jeg introducerede mig selv, hvordan man var det nye barn, som nogen faktisk måske havde lyst til at snakke med – i de tidlige dage af at flytte til et nyt land, var det aldrig nemt, men en ting der altid forblev det samme var min familie der ville ringe til mig når jeg kom hjem fra skole og spørge “Hvordan har din dag været, Lille Venn?”
Så Lille Venn blev en identitet, mere end et term for affektion som nordmænd vanligt bruger. Som jeg blev ældre og skulle navigere sværere udfordringer, blev Lille Venn en reminder om at jeg altid havde glade minder at flygte hen til. Efter jeg begyndte at skrive om de oplevelser og minder, blev Lille Venn en coping mekanisme og en karakter jeg kan omfavne når jeg spilder ud af mine hemmeligheder på scenen.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

– Som din dagbog fra teenage-dagene, hvis den havde en stemme, og du faktisk havde ført dagbog. Der er momenter af fortrydelse og tristhed der bliver til melankolske guitar sweeps, men der er også glade afslutninger på triste sange som bryder igennem i høj-energi trommer, fængende melodier og hjertenære – og til tider cheeky – vokaler.
Selvom der er punk-rock tendenser, vil jeg være den første til at sige, at det ikke rigtigt passer ind i punk-rock – men det er som hvis en lillesøster havde stjålet sin ældre brors college mixtape og lavede covers af hendes favoritsange… eller hvis du har oplevet en nær-død oplevelse, og besluttede dig for at lave en sang omkring det… Det synes jeg er rimelig punk-rock.

Hvordan startede du?

– Det startede med en Avril Lavigne koncert og så stoppede det egentlig bare aldrig. Jeg var ni, da jeg så Avril Lavigne for første gang, og jeg kan huske at jeg troede hun vinkede til mig (selvom jeg sad alt for langt væk, til at det var dét der faktisk skete) – det lyder opdigtet, men siden da har det at synge foran tusinde-vis af mennesker bare føltes som mit kald.
Efter gav mine forældre mig min første guitar som 13-årig. Jeg begyndte at lære covers fra mine favorit-artister fra den tid som; Never Shout Never, Copeland, Taylor Swift og The Kooks og delte dem på på YouTube med min bedste ven, Yuka. Det var her jeg lærte om harmonier og vokale melodier, som stadig den dag i dag er en af mine favorit-dele ved at lave musik.
Jeg spillede i en masse bands i college, men optrådte aldrig med mine egne sange. Da var først da jeg flyttede til Norge i 2019, at jeg pludselig stod med en masse fritid til at arbejde på mine egne ting. Jeg havde mange følelser at pakke ud i den tid, og de følelser blev til de syv sange på min debut-EP: Whatever, Together. Jeg har spillet dem live nogle få gange, og det føles som om jeg bare ikke kan spille dem nok – jeg elsker alt ved koncerter, og jeg elsker virkelig at være på scenen, selvom det føles som om jeg skal til at være syg lige inden jeg går på.

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Jeg skriver bedste, når jeg skriver om ting der faktisk er sket for mig – og hvilke end følelser der følger med det – det er min terapi. Jeg har altid været en elendig løgner, så jeg føler mig kun tilfreds når jeg er fuldstændig ærlig. Det er når jeg føler for meget, at det hele bare flyder ud – det skal måske stykkes sammen, men det meste af tiden skriver jeg ikke overhovedet i flere uger – så sker der noget (dårlige nyheder, et panikanfald, et godt minde) og jeg kan skrive en sang på 15 minutter. Ikke fordi jeg havde lyst til at skrive en ny sang, men fordi jeg blev nødt til at skrive mig igennem mine følelser, for at kunne finde rundt i dem.
Når jeg endelig har skrevet en sang, ‘workshopper’ jeg den, leger med måden ordene lyder og om der er nogen alternative vokale melodier, som ændrer måden frasen føles. Så viser jeg det til Justin (min partner/guitarist) og CK (min bror/bassist) som hjælper og svarer på de spørgsmål jeg nu måtte have omkring det.
Så tager jeg en voice note med til bandet, og vi begynder at lave en demo af sangen. Hele EP’en var produceret af min gode ven Zac Koval, og optaget i hans studie i Connecticut sammen med Justin og Charlie (en af mine bedste venner/trommeslager) – CK lægger senere bas på fra sin lejlighed i Oslo. Det var en familieindsats.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– Jeg elsker det her spørgsmål, for jeg føler det hjælper med at forstå en artists lyd, lyrikker og måden hvorpå de synger bestemte melodier og ord – men det er altid svært at svare på, fordi jeg er en fan-girl som falder for mange forskellige artister af forskellige årsager. Udover de kunstnere allerede nævnt, vil jeg altid sige Paramore, The 1975, Blink-182, The Cure, Fall Out Boy, The Shins, Modern Baseball, The Get Up Kids, The Maine, Phoebe Bridgers, Beadadoobee…

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Det er et godt mix som sædvanligt, men for at nævne nogle få: Brenn., Ira Nor, Growing Pains, Holly Humberstone, Daisy Brain, Harry Teardrop, Dominic Fike, James Ivy…

Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

– At komme op på de 10.000 timer med band-øvning! Og øve vores live-set, så det bliver så sjovt og mindeværdigt som muligt. Jeg er også begyndt at lave demoer på nogle nye sange, jeg håber at kunne udgive senere i år.

Hvad er drømmen?

– Drømmen er, og har altid været, at opleve hvordan det er at begynde at synge foran tusindevis af mennesker, kun for at stoppe og indse at de færdiggør dine lyrikker. Jeg har været fan-girlen som græd i publikum, skreg med på alle ord og jeg håber at være på den anden side af det en dag.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Mine ikke-udgivede sange! Jeg er virkelig spændt på at de kommer til live, men af de sange jeg har ude i dag, vil jeg sige “I Blew My Friends Off!!” – en sang jeg skrev inspireret af et indlæg i en dagbog fra min gamle High School notesbog. Det tager mig lige tilbage til 17, og får mig til at føle jeg kan gøre alt når jeg hører den.

Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være?

– Singapore Sling! En gin-baseret cocktail med forskellige smage, lidt ligesom min musiksmag og min egen diskografi… eller en Dark and Stormy; udelukkende fordi navnet lyder så moody.

Tjek den fede sangerindes nye single ud her