30 mar Sebastian Murphy var i hopla, da Viagra Boys indtog Store VEGA
Foto: Laura Ioanna
Venue: Store VEGA
Dato: 29. marts 2023
Sjældent har tabermentalitet lydt så godt, som det gjorde onsdag aften, da Viagra Boys grisede Store VEGA til med manér.
4/5 stjerner
Allerede kort inde i første nummer af onsdagens koncert i Store VEGA, blev scenen bombarderet af mere eller mindre tomme ølkrus. Det lyder måske ikke umiddelbart som en ønskværdig velkomst, men for de svenske post- punkere fra Viagra Boys virker det nærmest som en selvfølge – en form for kærligt drilleri, der prompte bliver italesat med et lige så kærligt “fuck jer!”
I det hele taget virker relationen mellem bandet og det danske publikum meget familiær.
Det var da også tredje gang på under et år, at den halvt amerikanske forsanger Sebastian Murphy fik lov til at flashe sin tatoverede torso på en af landets scener. Fra scenen roste forsangeren bl.a. København for byens værtshuse, hvor man må ryge indendørs og endda kan være så heldig at overvære en midaldrende kvinde, der løfter op i
blusen. Den slags lavkultur lever og ånder Viagra Boys for, og det kommer også til udtryk i deres musik, der smager af lunken øl og skrøbelig maskulinitet. En væmmelig mikstur, der dog med den hemmelige ingrediens i form af en stor mængde selvironi bliver mere end bare spiselig for tilskuerne.
Ved onsdagens koncert slubrede det ellevilde publikum i al fald hver eneste dråbe af bandets uimodståelige energi i sig. Murphy var i hopla og hans karakteristiske, nærmest brummende vokal fremstod kraftfuld og propfuld af personlighed. Selvom det ikke burde være fysisk muligt, virkede udtalen af de lettere forstyrrede tekster på magisk vis både sløset og letforståelig. Forsangeren havde da også backup i form af et yderst velspillende band, der upåklageligt leverede Viagra Boys’ velkendte brand af punk-energi med et skud af synths og dansable rytmer.
De ramte en rigtig fin balance mellem at give Murphy den plads, han naturligt har brug for, men samtidig at finde deres egne små momenter til at skinne. Især Oskar Carls var med en blanding af kunstfærdigt hvinende saxofonspil og taktfaste hoftebevægelser værd at holde øje – og øre – med i løbet af koncerten. Han fik da også sit store moment mod slutningen af koncerten, hvor han crowdsurfede tværs gennem salen og tilbage igen, mens han ufortrødent fortsatte med at blæse i sin saxofon. Energien i musikken var fra start til slut helt i top, og samspillet med det hektiske lysshow gjorde det til en nærmest overrumplende oplevelse.
Bagsiden ved medaljen var dog, at der ikke var den helt store variation i sætlisten. De enkelte afbræk, der blandt andet kom i form af en slags saxofonsolo-interlude, fungerede
ganske fint, men det ændrede ikke på, at selve kødet på koncerten – altså de enkelte numre i flere tilfælde groede en anelse for meget sammen.
Det var til gengæld langt hen ad vejen til at se gennem fingre med, da kvaliteten var så stabilt høj og synergien mellem bandet og publikum var sjældent god.
Det kan godt være, at Danmark og Viagra Boys har set meget til hinanden, men det gør ikke noget, hvis de svenske gutter snart kommer på besøg igen.
