27 mar UNG-SKAB & Neon Priest i Volume Village var et velfungerende mismatch

Foto: UNG-SKAB // Volodymir Taran
Venue: Volume Village, Aarhus
Dato: Lørdag den 25. marts 2023

De to vidt forskellige grupper passede på hver sin måde perfekt ind hos Volume Villages unge og hippe publikum.

Der er en helt særlig stemning på Aarhus’ nye spillested, Volume Village, under ringgadebroen. Nogle ville måske gå så langt som at kalde stedet for “urban” eller “street”, når man står foran spillestedets åbne døre med udsigt til betonvægge fyldt med grafitti og udsmykkede containere, oplyst af neonlys. De ord kan vi godt bruge, men jeg vil ligeså gerne kalde stedet for utrolig hipt, og ja, ungt – en guds gave til den aarhusianske ungdom og undergrundsmusik.

Jeg skulle for første gang opleve en koncert her, og dette skulle ske med dobbeltkoncerten mellem UNG-SKAB & Neon Priest. To vidt forskellige grupper, der dog på hver sin måde passede helt perfekt ind hos Volume Villages unge publikum. Et publikum, der dog måtte kæmpes lidt for at holde liv i.

UNG-SKAB

For selvom den stærkt fremadstormende duo havde sine magiske øjeblikke med sit store publikum – som i øvrigt uden tvivl bestod af dedikerede UNG-SKAB-fans – så skulle de holde fast med et jerngreb for ikke at tabe det sludrende publikum på gulvet. Den ellers velspillende fire-mands besætning, bestående af guitar, trommer og de to forsangere (når Eigil Bjørn ikke spillede med på sin violin), måtte døje med en sumpet og rodet lyd, der desværre forstyrrede hele oplevelsen for den opstemte mængde af mennesker. Personligt, havde jeg enormt svært ved at høre vokalerne overhovedet, og måtte ofte bruge 10 sekunder på at finde frem til, hvilket nummer de var startet på.

Der skal jo ikke være nogen tvivl om, at det påvirkede helhedsoplevelsen. På samme måde, skal der ikke herske nogen tvivl om, at det heller ikke skal gå helt ud over bandet der arbejdede med alt, hvad de havde at gøre med.

Jeg er vild med UNG-SKAB, og jeg havde glædet mig til at se dem spille deres medrivende numre live. Musikken emmer af selvtillid og coolness, og derfor var jeg lidt overrasket over, at det ikke helt var tilfældet med bandet. Gruppens forsangere  Clara Frederikke Rose Lundberg og Eigil Bjørn Meldgaard havde nemlig en særlig form for akavethed på scenen. Det der blev sagt fra scenen var ofte lidt usammenhængende og halvskørt, og deres måde at bevæge sig på virkede en smule anspændt og indadvendt – som et skoleband, der pludselig var blevet stjerner. Misforstå mig ikke, for det menes overhovedet ikke negativt. Dette gjorde kun bandet charmerende at se på, for der fulgte en hvis form for ydmyghed, der kun klædte dem. Selvom sceneshowet ikke var overvældende, så var det bare en fryd at kigge på gruppen hele vejen igennem, og der var ingen tvivl om, at de var helt til stede foran deres aarhusianske publikum. De store højdepunkter blev “Du Vil Ik Se” og “Snekkersten Strand” der væltede salen fuldstændigt.

Neon Priest

Aftenens anden act var Neon Priest, og fra første nummer blev jeg mindet om, hvorfor netop de skulle slutte aftenen af. Koncerten blev sat i gang med EDM-madness, højt tempo, en pulserende bas i brystet og så sig nærmest ikke tilbage igen. Det var en fest, der sendte publikum direkte videre ud i byen med håbet om, at dansestederne allerede var åbne og klar til resten af natten. Jeg oplevede også Neon Priest, da de headlinede Pumpehuset i København for et år siden, og vidste derfor godt, hvad jeg kunne forvente mig. Gruppen er nemlig rigtig fede live, og leverer et stærkt sceneshow. Lyden forekom bedre end hos UNG-SKAB, hvilket enten kunne skyldes, at lydteknikerne endelig faldt på plads, eller at tung EDM og techno bare er mere tilgivende overfor et mudret lydbillede – hvad ved jeg?

Koncerten gjorde i hvert fald fuldstændig hvad den skulle, og publikum lod sig rive med hen ad vejen. De vidste godt, at dette var en anden slags koncert end før. Her behøvede man ikke at synge med eller at have øjnene stift fikseret mod scenen. Her skulle salen laves til et dansegulv, og Volume Village forvandledes til; hvordan jeg forestiller det ser ud i det berlinske natteliv – raveparties, strobelys og en tung sky af røg i lokalet. Forsanger Julius Winthers forvrængede vokal havde en enorm fylde i lokalet og var unik og overbevisende. Til gengæld skete der ikke så frygtelig meget mere end dette, og koncerten måtte ikke have varet ét minut længere, før bandet skulle finde nogle betydelige variationer i sceneshowet, for ikke at tabe sit publikum.

De to artister komplementerede hinanden ret godt, trods deres genremæssige forskellighed, og aftenen måtte i sin helhed siges at være vellykket. Nu glæder jeg mig bare til næste gang, jeg får muligheden for at høre disse to artister live og ikke mindst til at vende tilbage til det fremragende Volume Village i Aarhus.