Prisma – NorthSide 2023

Foto: Hjalte Gregersen
Venue: NOVA
Dato: Lørdag den 3. juni 2023

Der var benzin i blodet, da Prisma indtog Nova-scenen lørdag eftermiddag.

4/5 stjerner

Prismas koncert blev skudt i gang med bandets trommeslager og pianist, som spillede en perkussiv trance-lydende intro til seneste single-skud på stammen ved to drumpads
placeret midt på scenen. Duoen udviste god energi og så toptjekkede ud, og den unikke sceneopbygning tillod momenter, hvor søstrene kunne se hinanden i øjnene, mens de spillede. Det gjorde desuden, at de sporadisk placerede sig fremme og tilbage på scenen, at blive for statiske i deres udtryk, og selv ved mikrofonstativerne på scenekanten var de opmærksomme på at bevæge sig rundt på, når der ikke var vokal, som skulle ses til. En koncert kan typisk føles lidt for lang, hvis der ikke sker nok skift i det visuelle, men Prismas koncert føltes på ingen måde for lang – tværtimod.

Sirid, som tog hånd om det meste af publikumsinteraktion greb pludselig en tværfløjte og spillede solo i et nummer akkompagneret af western-guitar og en trommeslager, som samtidig spillede banjo. Det var uventet og bizart – men på den fede måde. Det er altid en fornøjelse, når musikere viser, at deres musikalitet ikke er begrænset til et enkelt
instrument, og bandet skiftede nærmest instrument hver anden sang – dog uden at det gik ud over musikken.

De drømmende vokalfraser var godt sovset ind i rumklang, og deres stemmer gik klart igennem, men havde en tendens til at gå lidt i et med hinanden. For det meste fungerede det fint, men andre gange blev det mere lydcollage og mindre leadvokal på en lidt uheldig måde – ikke at forveksle med de mere overlagte og velfungerende lydcollager. Det kompakte lydbillede blev i få tilfælde en smule mudret, når der blev givet lidt for meget gas med sub-bassen.

Der opstod lidt tumult, da der under andet sidste nummer pludselig manglede en capo til guitaren, men efter et fejlslagent forsøg på at finde en reserve hos publikum, blev der med hjælp fra en stagehand fasttømret en trommestik. Så har man set det med. Det lød under alle omstændigheder godt, så det kan man roligt skrive sig bag øret, hvis man en dag skulle stå i samme situation. De sidste to numre forløb derefter i hæsblæsende tempo uden nogen problemer, og duoen fik rundet koncerten af på en high-note.

-skrevet af Niels Andersen

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com