28 nov 10 hurtige til Johannes Räihä
Foto: Johannes Räihä // Emil Andersson (pressebillede)
Johannes Räihäs musikalske udtryk er præget af rå følelsesudtryk, og i kombination med en melankolsk svensk-finsk emopop-lyd leverer han en bitter-sød melankoli, der efterlader et markant aftryk. I forbindelse med Räihäs nye EP har vi stillet ham 10 hurtige spørgsmål, hvor han beskriver sin musikalske skabertrang, inspirationen bag EP’en samt fremtidige drømme.
I 2018 trådte Johannes Räihä ind på den svenske musikscene med sin debut-EP Den varmaste kontinenten, der blandt andet indeholdt det uofficielle nationalhymne for Närke, “Sjöarna i Idaho.” Hans musikalske rejse fortsatte med lanceringen af debutalbummet Om jag bara kunde bli naiv igen i 2021, hvilket udløste omfattende ros fra en samlet kritikerkorps. Räihä er lige nu aktuel med EP’en För fattig för en dröm. Hans musik, der kan beskrives som halvt finsk/svensk emopop, inviterer lytteren ind i en verden af dybe følelser og gribende musikalske landskaber. Johannes Räihä er ikke blot en kunstner, men en fortolker af emopoppens melankoli, der giver lytterne en unik og uforglemmelig oplevelse på den svenske musikscene.
Min musik er…
– Kort sagt kan jeg nok sige: pop på svensk. Jeg forsøger at lave musik, der er både sofistikeret og lettilgængelig på samme tid, selvom det er en svær balancegang. Historiefortælling er ofte kernen i mine sange på en eller anden måde.
Jeg begyndte at lave musik fordi…
– Jeg var 27 år gammel og sad i en kundeservice, mandag til fredag, besvarede opkald om stoppede toiletter i kontorbygninger, og det gjorde mig bare ulykkelig. Jeg drømte om at lave musik i hemmelighed og følte, at livet gled mig forbi. Jeg besluttede bare: nu skal jeg give min drøm en chance. Så prøvede jeg at skrive en sang. Så en mere. Og en til. Nogle gange skal man nå bunden eksistentielt for virkelig at kunne tage afsæt og skyde kraftigt fra sig.
Jeg finder inspiration i…
– Dyr, kærlighed, alkohol, rejser, min længsel væk herfra. Ting, der virkelig gør livet værd at leve. Jeg kan også lide at vade rundt i mine mørke hjørner inde i mit eget sind. Angst. Bekymring. Sorg. Jeg kan lide ekstreme følelsesmæssige tilstande. Det giver mig energi. Det er aldrig lettere at skrive musik end når man har det skidt eller er nyforelsket.
Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…
– At være så ærlig over for mig selv som muligt. Ikke sidde fast i forsøget på at lave musik, som jeg tror, andre vil have den til at lyde. Jeg har stadig ekstremt svært ved at skrive musik sammen med andre af den grund, fordi man ofte må gå på kompromis med vigtige elementer i en sang og i sig selv. Det føles ikke godt i maven. Og det skal føles godt i maven, synes jeg.
Det sejeste sted, jeg kunne forestille mig, at spille med min nye EP er…
– Den store scene på Finlandsfærgen mellem Stockholm og Turku. Jeg plejer at tage den rute en gang om året med mine venner. Sidde i hytten et par timer med en kasse toldfri øl og derefter se coverbandet på den store scene ved midnat. Det er en af de tre bedste ting, jeg ved. Der vil jeg gerne spille, før jeg dør.
Sangen jeg har arbejdet mest med på För fattig för en dröm er…
– Faktisk blev alle sangene skrevet næsten i løbet af samme weekend. Det gik sindssygt hurtigt. Jeg havde kniven for struben. Og det er, når jeg er mest produktiv. Men nogle tekstlinjer i sangen “För fattig för en dröm” har jeg tænkt over i flere år, bare aldrig fundet en passende sammenhæng, indtil nu. Så den har marineret i mit hoved i lang tid.
Om För fattig för en dröm ville folk blive overrasket over at vide…
– Begyndte som en kort sms til en ven, hvor vi var triste over, hvor forfærdelig verden er, og endte med at blive en hel sang. For mig gemmer tekster, sætninger og sangtitler sig altid på uventede steder i livet. Det handler bare om at være opmærksom hele tiden.
En sang på albummet, som fortjener et ekstra lyt, er “Sol över Gudhjem”, fordi…
– Sangen hjælper dig med at flygte fra mørket og vinteren i tre minutter. Det er som et opvarmende postkort fra sommeren på Bornholm og Gudhjem. Havet. Øllen. Vinden. Havn.
Historien bag albummets titel er…
– Jeg blev så påvirket af Broder Daniels “Happy People Never Fantasize” som teenager. Siden da har jeg ønsket at lave noget lignende, men mere i retning af “Rich People Never Fantasize”. “För fattig för en dröm” er egentlig en fuckfinger til alle mennesker, der stormer gennem livet og manisk forbruger, rejser, aldrig stopper op og tør bruge tid med sig selv og deres tanker.
Når man lytter til min EP, skal man…
– Man skal ikke noget, tror jeg? Jeg stiller ingen krav. Min musik kan nydes på forskellige måder: mens du arbejder på kontoret, når du er tømmermænd eller sidder i en bil, på en cykel, i et tog. Prøv bare at nyde det så meget som muligt!
Dyk ned i EP’en her!
