13 maj Ugens Upcoming // Terkel

Foto: Terkel // PR

Til denne uges upcoming har vi æren af at præsentere popdrengen Terkel, der med en kvartlivskrise i den ene hånd og en guitar i den anden, laver sine livserfaringer om til forfriskende pop. Fra simple hjerter på Messenger beskeder til kærlighedserklæringer, Terkel læser mellem linjerne og sætter lys på de handlinger og følelser, vi som mennesker, gør til banaliteter

Med sin seneste EP byder Terkel lytterne med på en energisk poprejse. En særlig sang, “Mest Bare Hjerter”, stikker ud med sit budskab om kærlighedens enkle gestus i form af hjerte-emojis. Med en drøm om at leve bæredygtigt af sin musik og en rebelsk holdning til popmusikkens hatekultur, positionerer Terkel sig som en spændende ny stemme på den danske popscene. Fra det danske band Neptun, til KANADA, har Terkel udforsket forskellige rammer og lydlandskaber. Men det har kun tilføjet erfaring og en mulighed for at udfolde sig kunstnerisk. Nu er guitarpopdrengen klar til at præsentere sit solo-projekt, som bare Terkel.

-Min musik er som et slags oprør mod den hatekultur, som popmusik møder fra hipster-og arthouse-scenen”, fortæller Terkel. ”Jeg laver musik, fordi det er sjovt. Jeg er ikke nogen stor stjerne eller noget–bare en fyr, der kan lide at lave musik på sit soveværelse.

Vi har haft fornøjelsen af at interviewe Terkel, der har svaret på spørgsmål om alt fra opstart og lyd, til fremtidsdrømmene, der ligger og venter på at blive forløst.

Hvem er Terkel?
–Det er mig. Jeg hedder Terkel, er 24 år, og leger musiker.
Udover mit navn, er jeg egentlig en ret average person, som er midt i min obligatoriske kvartlivskrise. 
Gen Z, forsøgskaniner, curlede snefnug – kært barn har jo mange navne, men når man er vokset op som beta-tester i 00’ernes tech-evolution, er symptomerne de samme; varierende grader af ensomhed, angst og depression. 
Ja, og så har jeg også en lille snert af storhedsvanvid, og et enormt behov for at fortælle resten af verden, når jeg er forelsket eller ikke er. Unikt, ikke?

Hvordan vil du beskrive din lyd?
Det, jeg lægger ud lige nu, kan jeg godt lide at kalde guitarpop. Det er stramme og pompøse rockproduktioner, som er inspireret af amerikansk kultur, og med en kærlighed for den simple og letforståelige tekst og melodi. På det seneste har jeg til gengæld arbejdet på noget mere folk’et og akustisk, og jeg har en drøm om at fremtiden generelt skal rumme en bredere vifte af genrer og koncepter.

Hvordan startede du?
Da min gymnasieven Jonas ringede til mig et halvt år inde i min sabbatårssump, og spurgte om vi skulle starte et indierock band, og jeg sagde ja. 
Da jeg var 8 startede jeg et band i mine forældres kælder. Siden da har jeg altid vidst, at jeg gerne ville prøve det med musikken på et tidspunkt. Det har i perioder føltes som en åndssvag “kan man virkelig det?”-drøm, jeg havde i baghovedet. Bandet blev døbt Neptun, og vi spillede koncerter og udgav musik sammen i ca 2-3 år, indtil vi slog op – som bands jo gør.
Lige inden det, var jeg begyndt at lave lidt musik med min fætter og fantastiske popproducer, Markus. Vi klikkede ret instantly, og hen over 3 weekender i hans gamle barndomshjem på Møn, skrev og producerede vi ca. 10 sange færdigt. Det er faktisk en håndfuld af dem, jeg udgiver lige nu. Jeg ville slet ikke være blevet til den her popdreng uden hans indflydelse (for better or for worse haha), og jeg står for evigt i gæld til ham på grund af det.
Siden da har jeg lavet musik i alle mulige retninger, med alle mulige forskellige mennesker, for endelig at begynde at udgive og spille under mit eget navn.

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?
Sangene på min EP er opstået ved, at Markus har siddet ved computeren og leget med lydlandskaber, lidt akkorder og sådan, og så har jeg siddet med min guitar i skødet og skudt tekster og melodier af sted. Størstedelen af dem griber vi ikke, for vi, især Markus, har en meget ambitiøs tilgang til det, med at finde den “gode” popmelodi. Jeg kan godt have en tendens til at rode og vrøvle lidt mere i det, men sammen er det en ret god blanding af struktur og spontanitet. Med tiden er jeg blevet en mere rutineret sangskriver og producer, med en bred vifte af metoder og værktøjer, jeg bruger. Lige nu kan jeg fx. godt lide at skrive min tekst først og sætte mig fast på melodier og instrumenter senere.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?
Siden jeg var 13, har jeg været kæmpe fan af The 1975, love them or hate them.
Jeg er vokset op på Bob Dylan, Beatles og Pink Floyd, og lyttede sygt meget til D-A-D og Nephew da jeg var helt lille.
Senere faldt jeg for emorocken hos The Cure, hvilket senere udviklede sig til nyere acts som Minds of 99, Bon Iver, Frank Ocean, Phoebe Bridgers og Caroline Polachek.
Lige ift. til den her EP har vi brugt en del internationale guitarpop navne som reference, fx. Lany, The Japanese House og Holly Humberstone. Det er alt sammen en lyd, som jeg ikke rigtig hører i Danmark endnu.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?
Jeg sidder og hører Lizzy Mcalpine’s nye album Older, imens jeg skriver det her. Det er virkelig fint og intimt, og nærmest lidt terapeutisk. Det er meget mere akustisk og autentisk end hendes tidligere. Hun er en mester i at skabe nærværendetekster og melodier, som virkelig taler til mig.
For tiden hører jeg en del Tove Lo, Chance The Rapper’s old stuff, og har lige fundet noget som hedder Bleachers (som vist er Taylor Swift’s producer Jack Antonoffs eget projekt).

Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)
Jeg har lige udgivet en EP i fredags, og så har jeg egentlig bare en masse musik, jeg gerne vil have ud. PT udgiver jeg gamle sange som hører under det, jeg kalder for KANADA-æraen (mit gamle artistnavn), og om ikke alt for længe kommer der noget mere punkrocket. Derudover arbejder jeg på lidt forskellige af mine venners musik, hvor jeg også er feature ind i mellem.

Hvad er drømmen?
Det ville jo være nemt at sige Orange Scene, men lige nu er jeg faktisk bare glad, så længe jeg kan lave musik, selvom det lyder lidt kliché. Desværre er det mega svært at tjene så meget som en øre i den her branche, og min musikalske økonomi er i kæmpe underskud. Drømmen er at kunne leve bæredygtigt af at skrive, spille eller producere musik.

Hvis du kun måtte vælge én af jeres sange, som folk skulle lytte til, hvilken var det så?
Mest Bare Hjerter. Det er min yndlings, og jeg synes at den har et godt budskab: 
Send flere hjerter! <3 <3 <3