25 jun COPENHELL 2024: Interview med Mimi Barks. Lær hende bedre at kende her

Foto: Mimi Barks // Nicolai Hegelund
Interviewet med Mimi Barks foregik på engelsk, hvis du vil læse den på originalt sprog kan du læse den her.

Mimi Barks optrådte lørdag på Copenhell 2024. Bands of Tomorrow havde fornøjelsen af ​​at mødes med hende og hendes band, efter showet, til et meget ærligt og åbent interview om hende selv, hendes musik og hendes nye kommende album. I denne artikel inviterer vi dig til at sætte dig ned sammen med os, mens Mimi fortæller os om hendes process når hun skriver musik, hvad hun er stolt af ved sit nye album, hun deler nye informationer om hvad der er sket med noget af hendes tidligere arbejde, også får vi et grineflip ved tanken om at have sex i et moshpit.

Mimi kommer oprindeligt fra Tyskland, men bor nu i London. I hendes tid i London, har hun mødt Jamie og Charles, som nu er blevet en permanent tilføjelse til projektet. Til stede under interviewet var de alle tre, Jamie, som står for produktionen og er DJ (til venstre), Charles, som er på trommer (til højre), og selvfølgelig Mimi (midten), som er sanger og sangskriver. Hendes nye album ‘This is doom trap’ udkommer den 26. september 2024, men kan forudbestilles allerede nu. I forbindelse med udgivelsen af ​​sit nye album skal hun på udgivelsesturné til Oktober 2024, over syv dage i Storbritannien.

__________________

Interviewer: Hvordan vil du beskrive din musik’? forstået som “min musik er…”, og så afslutter du sætningen.

Mimi: Min musik er ‘Doom Trap’. Det har fortvivlelsen, og frygten fra ’Doom’ siden af musik, den moderne trap og metal, med en masse raseri.

Interviewer: Hvorfor begyndte du at lave musik?

Mimi: Øhm, fuck, jeg begyndte at lave musik, fordi jeg var nødt til det. Det havde en lindrende funktion for mig. Du ved, det hjælper at skrive sine ting ned, men ikke så meget som at råbe dem. Du kan virkelig arbejde dig igennem din egen indre afgrund og dine traumer.

Charles: Ja, det bliver terapeutisk.

Interviewer: Hvor finder du din inspiration til din musik og stil?

Mimi: Før London boede jeg i Berlin… Så jeg vil sige Berlins natteliv, technoscenen… En fucked-up ungdom…

Jamie: … Mimi har en rigtig god evne til at blande hendes tyske input og hendes input fra London, den her kombination af stilarter. Jeg synes, hun er god til at finde et sted mellem den klassiske tyske techno-energi og den grimme og ubehagelige London-energi, når det kommer til hendes stil. Så det er en blanding, det er et mix af ting.

Interviewer: Har du nogle kunstnere, som du finder inspiration hos?

Mimi: Ja, The Prodigy, Marilyn Manson, Bullet for my Valentine, Bring me the Horisont, Michael Jackson…

*de griner alle tre*

Mimi: … Åh, og Mac Miller. Jeg elsker Mac Miller.

Interviewer: Hvad er det vigtigste for dig, når du laver musik?

Mimi: At det er autentisk. Jeg bryder mig ikke om at gå ind i såkaldte ’sessioner’, hvor man er sammen med andre mennesker og er siger ”nu er vi kreative og skriver et nummer”, det er ikke sådan jeg arbejder. Jeg kan kun skrive, når jeg mærker det, og når inspirationen kommer til mig. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne sætte mig ned og komme ind i en stemning, men jeg kan ikke gå ind i en studiesession med mig selv og sige “åh, i dag skal jeg skrive om det her”. Det er hvad jeg tænker på der styre det, hvis jeg ikke har noget på sinde, vil jeg ikke lave musik, som i jeg vil ikke producere i flere måneder… Men når det så kommer, så kommer det næsten på én gang, det er næsten som om sangen kommer ud af mig, som opkast. Når jeg er på mit laveste, så er det der jeg skriver sange…

Jamie: …Ja, du laver din musik helt for dig selv, og du går ikke op i om andre kan lide det. Det er ligegyldigt for dig…

Mimi: …Ja, der er aldrig en plan, når jeg går ind for at skrive musik. Det er bare at se hvad der sker, og hvad der kommer ud af min hjerne.

Jamie: Ja, det er ikke sådan at du skriver en trap-sang den ene dag og en metalsang den anden…

Mimi: … Nej, det er hvad end jeg er inspireret af i øjeblikket. Uanset hvilken situation jeg er i, på det tidspunkt. Det er virkelig uforudsigeligt… Selv under processen af at lave musik, ved jeg ikke altid, hvad fanden der foregår, før sangen er færdig. Jeg er lidt i denne mærkelige tilstand, hvor jeg ikke er klar over noget. Til tider tænker jeg ’jeg kommer til at være i studiet i 5 minutter’, men så 5 timer senere er jeg der stadig, og har optaget vokal, lavet et nummer, prøvet forskellige ting, og så ‘bam’, så er sangen der, og så, ‘ahh , nu ved jeg hvad jeg har gang i. Det her er mere på hiphop-siden, eller det her er mere på metalsiden’. Men jeg ved det ikke fra når jeg går igan, der er ingen opskrift på det når jeg laver musik.

Interviewer: Så på den måde, kan fans af dig tænke, ‘åh, hun har ikke lavet noget i et år, det må betyde hun har det godt’…

*alle griner*

Mimi: Ja, men du ved, for at være ærlig, så er det en konstant kamp, ​​jeg har med mig selv. Jeg plejede at romantisere depression… Og jeg taler stadig mig selv ind i den her illusion, om at jeg kun kan skabe musik gennem fortvivlelse og depression. Jeg forsøger at finde en måde, hvor jeg kan heale mig selv, og stadig være i stand til at skabe og blive motiveret uden at lide. For i sidste ende, handler det jo om at jeg har sat mig selv i den situation, hvor det er sådan jeg skriver musik.

Interviewer: Hvad er det sejeste sted, du kunne forestille dig at spille?

Mimi: Pyramiderne.

Charles: På toppen af ​​Eiffeltårnet!…

Mimi: På toppen af ​​Eiffeltårnet er der mærkeligt, for så kan ingen høre, hvad du spiller?

Charles: … Jo, jo, højttalerne er nede ved jorden.

Mimi: …Hmm, jeg tror, ​​det næste skridt ville være ved et krydstogtskib…

Interviewer: Hvilken sang på dit nye album ‘This is doom trap’, har du arbejdet mest på?

Mimi: Hvis du med ‘arbejdet mest på’ mener, ‘det var svært at producere’… For mig er musik og det visuelle aspekt ved at være kunstner 50/50, så jeg tror, ​​det nye nummer … Ha, fuck, det her bliver en spoiler!… Øh, ’Mirtazapin’ – det er et antidepressivt middel i Storbritannien – Det var den sang, jeg arbejdede mest på, hvad angår videoproduktion. Videoen er ikke ude endnu, men den kommer sammen med albumudgivelsen. Jeg kan ikke gå i detaljer, men den er utroligt! Der er flere versioner af mig selv, og jeg fløj til et andet kontinent for at filme den.

Interviewer: Hvad tror du, folk vil blive mest overraskede over, hvis de vidste ‘denne ting’, om This is doom trap?

Mimi: Øhh… Outroen haha…

Jamie: Jeg ved, hvad jeg ville sige. Jeg tror, ​​at det her, er den mest autentiske dig.

Charles: Det er jeg enig i, ja.

Jamie: Ja, jeg tror, ​​det her, er det mest sande, ud af alt hvad du har udgivet. Dette er DET mest ægte dig.

Mimi: Åh wow…

Jamie: Ja. Jeg er spændt.

Mimi: Altså… Jeg er faktisk enig, hvilket er interessant…

Charles: Vi har talt om, hvordan du har udviklet dig som kunstner, med ‘Enter the void’ og derefter ‘Deadgirl’. Der var forskelle på dét musik, alene på grund af det Mimi gik igennem dengang. Og så er der ’This is doom trap’, og det er bare en helt ny æra. Det er ikke fuldstændig anderledes, men du kan se forandringen.

Mimi: Ja, altså, jeg er ikke ‘Enter the void’ længere. Jeg er ikke ‘Deadgirl’ længere. Jeg er denne nye version af mig selv, og nu hvor albummet falder, er jeg faktisk stadig den version. Normalt når albummet lander, er jeg ikke der længere. Fordi der går så lang tid med processen med at skabe musikken, mixe, optage videoer, skabe kunstværket, så på det tidspunkt, hvor det er færdigt og udkommer, har jeg tænkt ‘jeg kan ikke relatere til den version af mig selv længere’. Men med dette album er det stadig mig. Vi forsøger altid at skabe musik så godt som vi kan på det givent tidspunkt, og tidligere var vi aldrig tilfredse med, hvad vi havde af muligheder på det tidspunkt, men jeg tror, ​​at med ‘This is doom trap’, er jeg faktisk tilfreds. For en gangs skyld er jeg helt tilfreds med produktet, og jeg kan ikke vente med at det skal udkomme. For mig er det her en fuldendt cirkel. Det er gamle veje, og gamle versioner af mig selv, der førte til dette øjeblik. Til dette budskab som dette album har.

Charles: Ja, det er stort.

Interviewer: Er der en sang på ‘This is doom trap’, som ifølge dig fortjener ekstra opmærksomhed?

Charles: Dem alle sammen!

*alle griner*

Mimi: Øh… Hmm… Ja. Dette ene nummer, som vi spillede i dag, som ikke er udgivet endnu, det har en anden kunstner med ind over, som jeg ikke kan afsløre… Men sangen bliver en af ​​singlerne, og teksten er på grænsen af, hvad der er acceptabelt. Men for mig er det fuld kvindelig empowerment. Den har en anden kvindelig sanger, og vi…

Jamie: … Det nummer STYRER!…  STYRER!…

Mimi: …Ja, haha, vi var virklig gode her!…

Jamie: … Det er bare sååå godt!

Mimi: Jeg kan bare ikke vente med at udgive det, for det er et af de mest provokerende numre på albummet, og balancen mellem min vokal, og dens intensitet, også den kvindelige kunstner der er med på, med hendes engel -lignende, serafin-lignende vokal. For mig er det ligesom historie. Det er helt sikkert en af ​​de bedste sange… Folk når de hører den vil enten hade det, eller elske det. Enten eller, der er intet imellem. Med dette nummer kan du ikke tænke ‘jeg ved ikke helt hvad jeg tænker’. Enten hader du det, eller også elsker du det, så jeg er spændt på at se, hvad der sker… Sangen hedder ’Warm girl’.

Interviewer: Er der en historie til titlen ‘This is Doom Trap’?

Mimi: Doom trap er hvad jeg kalder min musik, og det jeg synes bedst beskriver min personlighed, såvel som mit musikalske output… Hmm, haha, jeg kan godt lide dette spørgsmål… altså, der er to betydninger, og jeg indså først dette senere… Først og fremmest. Den første betydning er, at det er et markering. DETTE her, er Doom Trap. Alle spørger mig altid ’hvad er Doom trap?’, og med albummet er jeg sådan, her: Det her er Doom Trap. For første gang er jeg sådan, det her er mig! Det er, som om jeg er i symbiose, jeg er i fuldstændig fred med mig selv omkring at skulle udgive dette album. Det er fuldstændig autentisk, og der er ingen tvivl i mit sind omkring det.
Men den anden betydning, som jeg først indså senere… Jeg har faktisk aldrig talt om det her før… Men min første manager røvrendte mig fuldstændig. Han slettede mit arbejde online og afpressede mig for penge, for at jeg kunne få mit arbejde tilbage. Hele elleve af mine musikvideoer. Han stjal min YouTube-kanal og andre sider på sociale medier, og omdøbte dem til ‘This is trap metal’. Så hvad jeg gør nu, er; dette er en ny æra. Jeg siger ‘fuck dig, du kan beholde mit gamle arbejde … Et årti med arbejde … Hav det, spis mit arbejde!’. Det her, det er DOOM TRAP, og det andet, er fortiden. Fuck ham, nu vil vi gøre det på min måde, for det er ikke op til ham at afgøre, om jeg skal redefinere mig selv, og min fremtid…

Jamie: Hvilket er så meget desto større grund til at lytte til DET HER album, for fuck det gamle lort. Dette her, vil gå direkte til Mimi; det her er hendes!

Mimi: … Du har lige fået den bedste information. Alle spørger ’hvor fanden er videoerne?’. Ja, altså, her er sandheden om dem…

Interviewer: Det næste spørgsmål lyder, ‘når du lytter til albummet, skal du…’ og så afslutter du sætningen.

Mimi: Hm, når du lytter til albummet, skal du… Have sex, mens du er i en moshpit.

*alle bryder ud i grin*

Jamie: … Helt ærlig, hvis nogen har sex i en af ​​vores moshpits? Fair play, du kommer backstage for livet…

Mimi: Yo, du kommer på gæsteliste for livet, hvis du kan have sex i en moshpit!

*Alle griner videre*

Interviewer: Hah, i hørte det her først!

Mimi: Haha, kommer der en engelsk version af det her interview, så jeg kan promovere det?

Interviewer: Ja, det gør der!… Men til sidst, så vil jeg spørge om der er andet du gerne vil dele om albummet, eller dig selv?

Mimi: Ja, vi tournéer i oktober. Det er en turne i Storbritannien, så kom, flyv over!… Syv dage, og det er ‘This is Doom Trap ‘-turnéen i forbindelse med udgivelsen.

Jamie: Ja, kom med og hav sex i en moshpit!

*Alle bryder ud i grin igen*
__________________

Forhåbentlig er det til at fornemme at Mimi og hendes band var en fornøjelse at snakke med. Det var nemt at holde samtalen kørende, og grine sammen. Som det nok er til at læse ud af interviewet, så er Mimi en meget autetisk, ærlig og åben person. Hun er ikke bange for at tale om de ting som samfundet normalt nedtoner eller ser som tabu. Hun er lige så sårbar i virkeligheden, som hun viser i sin musik. Samtidig virker bandet til at støtte hinanden og have en rigtig god dynamik. Hvis du ønsker at læse mere om Mimi Barks, kan du læse anmeldelsen af hendes koncert på Copenhell her.

Det her interview er en del af Bands Of Tomorrows dækning af Copenhell. Dette har resulteret i flere anmeldelser af koncerter under de fire dage med rock n’roll og metal. Gå ikke glip af muligheden for at få et blik ind i helvedets baggård, og læs de andre anmeldelser her.

Foto: Mimi Barks // Nicolai Hegelund