COPENHELL 2024: The Baboon Show serverede punk og pyro så ingen gik skuffede fra helvedets skov-scene

Foto: The Baboon Show //Laura Ioana V
Scene: Gehenna
Dato: Torsdag d. 20 Jun

Altså, det siger måske sig selv, men bavianerne leverede bestemt et show i sådan en grad, at netop disse aber må være skovens konger. Gehenna-scenens trætoppe havde groet rammer til The Baboon Shows optræden, og det skulle man altså ikke misse!

6/6 Stjerner

Med et dansende og syngende publikum havde The Baboon Show Gehenna-scenen i sin hule hånd. Copenhells sol-sløve crowd blev varmet op af det svenske band, ikke kun med pyro og hjælp fra oven, men Cecilia Bröstrøm lyste scenen op i neon-top og itu-revne nylonstrømper, og overlod ikke et eneste sekund til tilfældigheden, når der blev hoppet, sprunget og sunget med hæse skrig og store smil.

The Baboon Show skabte en bobbel af energi, og glade festival-gængere fik crowdsurfet, skålet og svunget sig i lianerne sammen med deres svenske powerhouse af et solidt, modent, selvsikkert og punket 00’er band. Koncerten var umiddelbar på bedste vis, tiden fløj og The Baboon Show formåede at mestre den helt rigtige sommer-stemning på en festival med flis-underlag og læderveste så langt øjet rakte.

Skrevet af Freya Helmersen

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com