16 jun HEARTLAND 2024: Mew og Danmarks Underholdningsorkester var udfordret af regn og blæst
Foto: Mew og Danmarks Underholdningsorkester // Dagmar Gorica
Da lørdag eftermiddag var ved at lakke mod enden, begyndte regntøjsklædte flokke at vandre gennem mudder og smat for at komme til Greenfield-scenen, hvor et af de danske højdepunkter på årets festival var ved at gøre klar.
Heartlands sidste dag var præget af solide mængder regn, som voldte udfordringer for de af festivalens gæster, der ikke havde kalkuleret med vejrets udfald. På Greenfield havde Mew og Danmarks Underholdningsorkester også deres at slås med.
4/6
Det var en lidt hård opstart for Mew og Danmarks Underholdningsorkester, der måtte udskyde koncertstarten med et kvarter. Sarte strygere måtte søge ly for regn, mens partiturer konstant var ved at blæse væk i vinden. Da en lille opklaring kunne anes i det fjerne, valgte musikerne dog at trodse de rivende elementer, og lade ud med “ Heavenly Jewel Thief” og “156”.
Man begyndte kort at tvivle på, om det med at tage et symfoniorkester med på en dansk festival – hvor der godt og vel er 50/50 chance for, at vejrguderne ikke er samarbejdsvillige – overhovedet er en god idé. Under koncertens først 10 minutter røg den dramatiske effekt af orkestret desværre lidt til jorden grundet nodeark, der var svære at tøjle. I starten måtte de fastgøres til stativerne med klemmer, hvilket tog noget tid og skabte længere pauser mellem de første sange.
Men vejret klarede gudskelov hurtigt op, og der kunne fortsættes med klassikere som “Special” og Zookeeper’s Boy”, der virkelig fik de fremmødte op på dupperne.
Da solen virkelig brød frem, var det til toner af de mere stille numre “ Cartoons and Macramé Wounds” og “Carry Me to Safety”. Her kom Underholdningsorkestret til sine ret, og Heartlænderne, der dårligt nok var nået at blive tørre oven på dagens nedbør, lod til at tage de smukke momenter ind.
Man kunne mærke, at publikum var mest investeret, når der blev spillet snage fra gruppens tidlige værker. Det virkede derfor også naturligt, at koncerten peakede til allersidst, hvor “Am I Wry? No” atter aktiverede publikum, inden det notoriske nummer “Comforting Sounds” kunne binde en smuk sløjfe på det hele. En vaskeægte gåsehuds-fremkalder, hvor violiner og blæsere er som skabt til.
Alt i alt leverede Mew og Danmarks Underholdningsorkester en momentvis smuk koncert, som de fleste kunne synge med på – og nød. Det er helt sikkert oplagt at sætte Mew’s prog-rockede bagkatalog sammen med strygere og blæsere, men det fulde udbytte af en sådan oplevelse får man nok i landets koncertsale, hvor vejret altid holder stik.
Skrevet af Benjamin Absalonsen
