05 jul ROSKILDE 2024: Det musikalske fly med Khruangbin som piloter havde en alt for lille landingsplads

Foto: Dead Oceans
Venue: Arena, Roskilde Festival

4/6 stjerner

Torsdag eftermiddag indtog den texanske trio Khruangbin en alt for lille scene på Roskilde Festival. Men selvom Arena var alt for crowded, fik vi alligevel den vibede koncerrt, vi havde håbet på.

Trioen Khruangbin, bestående af Laura Lee Ochoa på bas, Mark Speer på guitrt og Donald ‘DJ’ Johnson på trommer, leverede en koncert, der på én gang føltes som en kærlighedserklæring til musikkens evne til at forbinde mennesker og som en rejse gennem et uendeligt musikalsk landskab. 

Khruangbin betyder ‘fly’ på thai, hvilket fint symboliserer rejsen, man er på, når man lytter til deres funkede og psykedeliske univers. Der var i hvert fald tændt op i en pind eller to inde under teltet. 

Fra de første toner lød, blev pubikum løftet op og ført gennem hypnotiske funk og groovy instrumentale numre. Speers guitar vævede lag af melodiske og filmiske temaer, der transporterede én til en verden af farverige landskaber. 

Vi blev ført igennem deres soulfunkede og elektroniske musikunivers, der drager stor inspiration af musik fra forskellige verdensdele. Speers evner på en guitar er hel fenomenale og ligeledes mestrer både Ochoa og DJ Johnson bass og trommer på fineste vis. Ochoa stod desuden virkelig skarpt med sit sløjfede pinke outfit, og hendes dype og rige vokal varmede alle, især under ‘May Ninth’.

Det var overordnet set en meget stille og og vibey koncert på den helt behagelige måde. Der var alligevel lidt mere gang i den til tider, blandt andet under sangene ‘So We Won’t Forget’ og ‘Hold Me Up (Thank You).

Man må indrømme, at Arena var en alt for lille scene til Khruangbin. Jeg er sikker på, de sagtens kunne have haft en sen eftermiddag på Orange i stedet, så der havde været mere plads til at brede dansevingerne ud. For en koncert med Khruangbin er en koncert, hvor du virkelig bare har lyst til at stå og vibe uden at tænke over at være presset op og ned ad sidemakkeren. Alligevel formåede trioen at få mig til at drømme mig væk til et uropisk univers Jeg kunne virkelig godt være blevet i trancen lidt endnu.

Skrevet af Rikke Flamand