06 jul ROSKILDE 2024: Foo Fighters skabte en ægte “Orange Feeling”, som du bør angre dig over at have misset
Foto: Foo Fighters // Nicolai Hegelund Vilhelmsen
Det var som om Roskilde Festival fredag aften blev delt i to lejre; dem som skulle se Charli XCX, og dem som skulle se Foo Fighters, og jeg er lykkelig for, at jeg valgte at se Foo Fighters. Bandet formåede at skabe den ægte “Orange Feeling” som er grunden til, at så mange mennesker vælger at sove i våde telte og begive sig ud i dårligt vejr og bliver ved med at komme tilbage år efter år.
6/6 Stjerner
Med en karismatisk rockstjerneenergi, der var tiltrængt, formåede forsanger Dave Grohl at fange publikums opmærksomhed fra første tone spillet an, der punktligt trådte ud på scenen til lyden af tunge rock-anslag. Forsangeren udstrålede en helt uovertruffen karismatisk energi på scenen, hvor små anekdoter og publikumsvenlige gimmicks, gjorde ham til en ægte entertainer, der faciliterede en stadionrockfølelse ud over alle forventninger.
Det blev blandt andet til en historie om hans tidligere koncert med Nirvana, der skulle spille på pladsen tilbage i 1992, hvor de fik at vide, at de bare skulle håbe på, at Danmark vandt EM. Ligeledes fik han taknemmeligt sagt, at det danske crowd “is such an interestering audience”, og der netop her eksisterede en speciel energi, og var det eneste crowd, som nogensinde havde gjort ham “seasick”, fordi så mange hænder havde bevægede sig frem og tilbage.
Hele settet var veleksekveret og spillet til perfektion, hvor Grohls veltimede growling blandede sig med sangenes rockede lydbilleder, som blev leveret med en særegen passion og autentisk følelse, der gør det svært at tro på, at det er 29 år siden, at bandet udgav deres første udgivelse. Jeg havde en frygt, da jeg gik til koncerten, om et band med så mange år på bagen stadig kunne holde sig relevant og undgå at blive udvandet, men de beviste de at de kunne.
Da de spillede “Aurora”, blev der skabt en enestående nærhed mellem intensiteten i Grohls tilstedeværelse, der matchede publikummets frembrusende energi. Dette omkransede et ægte Roskilde-øjeblik, hvor hele pladsen svang passioneret med hænderne frem og tilbage med mobillygterne tændte, så det nærmest blev umuligt ikke at blive rørt – det virkede ligeledes som om, at Grohl selv blev ramt af dette, idet han momentalt mistede sin kontrollerede stemme i et grinende smil til den store folkemængdes nærhed.
De samme storladende følelsesregister blev spillet på under sange som “My Hero” og “Times Like These”, som omdannede sig til fællessange, som beviser den speciele nerve, der ulmer tilstedværende i de nedtonede og ildrende sang, der blev eksekveret på den smukkeste vis.
Det er vildt at tænke på, at bandet har gjort dette i så mange år og alligevel føltes det som om, at de kom med en uforbeholden lidenskab for deres erhverv. Foo Fighters optræden virkede autentisk og ægte, og ramte lige ned i den ånd som er Roskilde Festival.
