ROSKILDE 2024: Med den energi kan man kun forelske sig i Zoumer og sin musik

Foto: Zoumer // alva le febvre
Venue: Gaia-scenen, Roskilde Festival

Det var med høj energi og entusiasme, at Zoumer åbnede sit show på Gaia-scenen

5/6 stjerner

Publikumet blev budt velkommen i en mørk klub-agtig scene, hvilket giver god mening, efter at have oplevet koncerten, og lært Zoumer bedre at kende. Set-up’et var meget simpelt: sangerinden ved synthesizeren, 2 guitarister, og mere havde vi faktisk ikke brug for. Zoumer kom med den højeste energi nogensinde, at man næsten ikke kunne undvære at danse, når sangerinden stod på scenen og hoppede konstant. Luft mellem sangene havde hun i hvertfald brug for, mens hun snakkede helt forpustet. Forpustet var hun, men dette påvirkede på ingen måde hendes præstation som sangerinde. Det var befriende og inspirerende at se, at hun havde det sjovt på scenen og var glad for at spille sin musik for os andre. Hun omdannede teltet til en stor klub-fest, hvor hun virkede mere som en bekendt, man dansede med, end selve koncertens artist. Hun var klar til at modtage publikumets glæde, og fik endda hængt en keffieh, der blev kastet mod scenen.

Zoumer er klar til at dele sin musik med os, og hendes præstation blev mødt med stor ros. Man kan mærke at hun er lavet til at være på scenen, og man kan kun forelske sig i hende og hendes musik, med den energi.

Tags:
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com