fbpx

Little Winter kurerer dine sensommer-blues med musikvideoen til “Summer Never Ends”

Foto: Sebastian Mirz

Bandet Little Winter har det sidste år spillet på blandt andet GrimFest, SPOT og UHØRT Festival. De er nu aktuelle med musikvideoen til deres debutsingle “Summer Never Ends”.

De aarhusianske Little Winter udgav tilbage i februar den sommernostalgiske single “Summer Never Ends”, som forsmag på deres selvbetitlede debut-EP. Nu har bandet sluppet en musikvideo til nummeret, som omfavner det sidste af sommeren og kurerer dine sensommer-blues.

Musikvideoen portrætterer på skøn vis en sommerromance under det grønne og lilla neonlys til sommerens fester, og planter en længsel efter varme nætter og ung kærlighed. Den leder tankerne hen på den rus og ungdom, som man håber aldrig ender, men som alligevel svinder ind, når solen står op.

Videoen understøtter kvintettens atmosfæriske, men dansabel musik og det tyder på en lys fremtid for Little Winter.

Lyt til “Summer Never Ends” og se musikvideoen herunder:

Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com