fbpx

Koncertanbefalinger // Uge 36

Foto: Oh Land // Lasse Bech Martinussen

Så er vi klar med ugens koncertanbefalinger til at kickstarte efteråret. Denne uge er et fyldt spektrum med alt fra eftertænksom hiphop til blød poesi. Nedenunder kan du læse om fem bemærkelsesværdige koncerter, men husk også at tjekke de resterende anbefalinger ud i bunden af guiden.

Oh Land

Hvornår: 4., 6. og 7. september
Hvor: DR Koncerthus i København, Musikhuset i Aarhus, Musikkens hus i Aalborg

Danske Nana Øland bedre kendt som Oh Land har gennem tiden gjort sig bemærket i både ind- og udland. Hun har endda samarbejdet sammen med Dronning Magrethe på kompositionen til balletforestillinger som Askepot og Snedronningen, der vises i Tivoli senere på året. Hendes flair for musik er svær at overse og i maj udgav hun sit nye album Family Tree, som hun nu er begyndt at turnere med. Family Tree er et album hvor klaveret har en stor plads og generelt er albummet mere roligt og bærer præg af et tempiskifte i Ølands musikalske univers. Og selvom Oh Land skal spille i både Canada og USA, lægger hun da også et smut forbi sit hjemland. Du kan blandt andet opleve Oh Land i DR Koncerthuset den 4. september, i Musikhuset i Aarhus den 7. september og i Musikkens hus i Aalborg den 6. september.

Hans Philip

Hvornår: 8.-10. september
Hvor: Hotel Cecil

Hvis du er en af de heldige, der har fået fingre i en billet til de udsolgte Hans Philip koncerter på Hotel Cecil enten søndag den 8., mandag den 9. eller tirsdag den 10. september, synes vi, at du skal læse med her og begynde at glæde dig ekstra meget. Hotel Cecil ligger i hjertet af København på Niels Hemmingsens Gade 10. Førhen gik spillestedet under navnet Jazzhouse, men på trods af navneskiftet leverer Hotel Cecil stadig sublim musik på det lille charmerende spillested, hvor kunstnerne kommer helt tæt på publikum. Og hvem anden end Hans Phillip kunne vi tænke os at komme helt tæt på? Hans Philips nye soloprojekt (efter Ukendt Kunstner) er et smukt, poetisk og eftertænksomt univers, som vi er helt vilde med. Hvis du heller ikke kan få armene ned over Hans Philip, synes vi at du skal skynde dig at se, om du kan få billetter til hans koncerter i december.

Common

Hvornår: 8. september
Hvor: Store Vega, Enghavevej 40 1674 København V

Det populære venue Store VEGA på Vesterbro i København, er blandt andet kendt for at have leveret musik i verdensklasse gennem tidens løb. De fleste danske kunstnere drømmer om at gæste VEGA, om det er den lille eller store scene. Men selvom de danske kunstnere elsker at spille på VEGA, får de udenlandske også plads. Denne søndag kan du opleve amerikanske Common, som leverer poetisk hiphop, også blandet med klassiske toner i form af klaver og strygere. Common har især gjort sig bemærket for sine samfundsbevidste tekster, der har høstet ham en Golden Globe og Oscar for nummeret “Glory” fra filmen Selma. På hans Let Love Tour kan du opleve en hiphopper med noget på hjerte, men som også elsker at flette noget humor ind i sine optrædener. Hvis alt dette ikke allerede tænder en gnist i dig, kan det være at nyheden om at 23HUNDRED er support for Common gør det. 23HUNDRED er en gruppe danske venner, der laver fængende rapmusik, som vi før har hyldet her på magasinet, eksempelvis da vi inviterede dem til at spille i Byhaven til Bands Of Tomorrows Uimodståelige.

Calby

Hvornår: den 8. september
Hvor: Ideal Bar


En anden kunster du kan opleve, er den danske soulsanger Calby, hvis civile navn er Mik Thybo. Med sin fløjsbløde stemme indhylder han dig i et soulet, såvel som poppet og indierocket univers. Selvom han kun for nyligt har lagt en sang på Spotify, har der i lang tid floreret snak omkring den talenfulde Calby, der i en lang årrække har produceret musik for andre kunstnere. Nu er han klar med egen musik, som han går på scenen med på torsdag i Ideal Bar.

Gå heller ikke glip af:

Bette – Toldkammeret, Helsingør, tirsdag den 3. september
Nik & Jay – K.B. Hallen, Frederiksberg, onsdag den 4. – lørdag den 7. september

Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com