fbpx

Nordiske Hits // Uge 5

Foto: C.Rou // Emil Mercedes Baadsgaard

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 17 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

C.Rou – “Sums”

Den danske rapper C.Rou har arbejdet på at definere og finpudse sin lyd siden 2014, og siden da har det udviklet sig til, at blive til et hiphop og trap univers, hvor melodisk rap giver musikken et skarpt udtryk. Rapperen har blandt andet haft samarbejde med Orla Engstrøm og Josephin Bovíen, og oplevet stor succes med lyttere over hele verden. Nu er han ude med en ny single “Sums”, som danner et perfekt billede af den blomstrende rapper, der har formået at skabe en klassisk old-school hiphop-banger samtidig med, at lyden er ny og unik. Vi er vilde med det danske hiphop-håb og glæder os til at høre mere fra ham.

Bishara & Leia – “say it ain’t so”

Den blot 17 år gamle artist Bishara, startede sin musikalske rejse ved at lægge covers op på Instagram og siden da er det kun gået fremad for den svenske sanger. Nu er han gået sammen med 14-årige Leia, og de har sammen skabt et vaskeægte popnummer. De to unge stjerneskud komplimenterer hinanden smukt på singlen “say it ain’t so”, og giver os assosiationer til nogle af vores tids største popsange. Der er ingen tvivl om at de to blomstrende popikoner har massere af succes forude, og vi er spændte på at se, hvad fremtiden bringer for dem.

Pish – “Freedom”

Den norske sanger er hos de fleste kendt som en af frontfigurerne i bandet Kakkmaddafakka. Dog har Pål Vindenes skabt soloprojektet Pish‘ ved siden af. De vilde synthtoner og den bløde vokal danner rammen for den indie-prægede kunstner. På den nye dansable single “Freedom”, får vi både 80’er vibes men også moderne rytmiske toner. Han har før været aktuel på Smukfest, Roskilde Festival og Spot Festival, og i år håber vi på, at den norske artist endnu en gang vil tage et smut forbi Danmark.

Ellers tilføjet:

Anders Riis – “De siger at tanken den er fri (som man siger)”
Artigeardit, Karl William – “Idiot”
Bjoern – “WHY”,
Bona Fide – “Roses” 
Clara – “thank me later” 
Frida Sundemo – “Nothing can hurt me (Pure Version)”
girl in red – “kate’s not here”
Highaskite – “Under the sun”
Hvem – “Alt på spil” 
LOVA – “jealouse of my friends”
Omar Rudberg – “Dum”
Maple & Rye – “Con of the Century”
Mellow – “236”
Porto Geese – “tea”

Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com