fbpx

Velvet Volume – Ego’s Need

Foto: Daniel Aude
Label: Mermaid Records
Udgivelsesdato: Fredag den 29. maj 2020

Hvem har nogensinde påstået, at man skal have et enormt talent, hvis blot attituden holder? Hos Velvet Volume har de heldigvis rigeligt af begge dele! 

[rwp_box id=”0″]

Det er mere end to år siden, at de tre Lachmi-søstre i Velvet Volume smed deres debutalbum Look Look Look! på gaden. Dengang var et af de helt store salgspunkter stadig, at tre unge piger spillede kompromisløs tråd med en attitude, der ikke var til at skyde igennem. Men det er måske på tide, at lade den folkelige hype om musikernes køn og alder begrave og fokusere på, hvad både debutalbummet og nu Ego’s Need beviser: Velvet Volume besidder en stilsikkerhed, som er de færreste forundt, og kan både spille og skrive rock med nerve, energi og attitude. 

På den svære toer, Ego’s Need, fortsætter Velvet Volume i høj grad ned ad samme vej, som de etablerede på debutalbummet, men det står også klart, at de er blevet mere sikre i, hvordan de skal navigere på deres punkede garagerock-sti. 

Åbningsnummeret og singleforløberen, ”Lonely Rider”, markerer sig tidligt med Noas hvinende guitarsolo og Natajas insisterende trommespil. Mærkeligt er det dog, at en forlænget og bedre udgave af netop ”Lonely Rider” findes som ekstranummer. Det ekstra minut pynter kun, så det er der ingen grund til at gemme væk i bonusmaterialet. 

Foruden fremragende vokaler fra både Noa og Naomi på ”Carry” skal vi dog helt hen til albummets fjerde nummer, ”Young In Love Again”, før Velvet Volume igen rigtigt bider fra sig og formår at skubbe lidt til grænserne. Albummets absolut længste nummer med en spilletid på lige over seks minutter, men det viser en post-punket side af bandet frem, som desværre kun alt for sjældent får den fortjente eksponering. En skam, når det fungerer så godt; men Velvet Volume er heldigvis ikke færdige med at imponere.

Titelnummeret og den efterfølgende ”Blunt Knife” gør ikke store væsener ud af sig og er hurtigt ude af bevidstheden, men ”Congratulations” er endnu et bud på trioens vellykkede sangskrivning samt Noa og Naomis vokaler, der harmonerer og tilpasser sig hinandens forskelligheder, som havde de kendt hinanden hele livet… Hvilket de tilfældigvis også har. 

Det er dog den under to minutter lange ”Nice People Date Nice People”, der skiller sig mest ud på albummets b-side. Minimalistisk og for første gang med Nataja på vokal er det på en måde, jeg stadig ikke helt kan forklare, et af de mest mindeværdige øjeblikke på Ego’s Need. På samme måde, som ”Young In Love Again” var det, er denne lille perle et glimt ind i den rivende udvikling, Velvet Volume har gang i, og som leder dem hen mod stadig ukendte, modige og mere eksperimenterende veje, der stadig holder stædigt fast den kompromisløse rock. 

Ego’s Need er bestemt ikke en perfekt plade. Men hvis perfekt var et kriterie for, hvornår en rockplade er værd at lytte til, så fandtes der kun meget få udgivelser, der fortjente at blive hørt. 

Læs også vores interview med bandet her.

Theis Jehl
theisjehl@bandsoftomorrow.com