fbpx

Nordiske Hits // Uge 24

Foto: LOVA // Beata Cervin, Universal Music

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

HoddoxX feat. Bette – “Outta Sync”

Det danske douprojekt HoddoxX, som består af E. Brown og Albert von Bülow, udgav i fredags deres første mixtape med titlen Lil’ Mixxbag. Udgivelsen er en blandet pose bolsjer, hvor forskellige genrer som hiphop, jazz, R&B og elektronisk pop mixes og tilsammen udtrykker ét samlet stærkt værk. Et af de numre, der spiller på flere musikalske stemningsheste, er sangen “Outta Sync”, som gæstes af den danske R&B-musiker Bette. Nummeret har et stramt beat og varme bløde vokaler, der harmonerer som silke i øregangene. Lyden på nummeret lægger sig op af koryfæer som Kaytranada, Disclosure og Anderson .Paak. Det er et ægte groovy hit, som skriger efter chill under den søde junisol.

LOVA – “Black Converse”

Et ømt og storslået nummer fra den svenske popkomet LOVA tilføjes i denne uge til playlisten. I fredags var musikeren ude med nummeret “Black Convers”, der er et inderligt track, hvor LOVAs vokal står frem fra et bagtæppe af en inderlig klavermelodi. Hele nummeret bliver løftet i omkvædet til storslåede højder, der rammer lige i hjertekuglen. Det er svært ikke at blive en smule sentimeltal. Sangen handler om “the one that got away” og de gode minder, der er svære at slippe. LOVA er en af de svenske artister, vi guidede til at holde øje med i 2019, og siden da er det også kun gået en vej for den svenske musiker. Hun giver den kommercielle popmusik et særpræg, hvilket vi også så med udgivelsen af det hudløst ærlige og elektroniske nummer “Jealous of my friends”.

Michel – “Solbrud”

Den spirende artist Michel – som måske bedst kendes som ham, der sidder bag trommesættet i Søn – kunne i fredags løfte sløret for singlen “Solbrud”. Med en smuk dansksproget lyrik og en nostalgisk melodi, der skaber assosiationer til 80’ernes mange pop-bangers, ligger sangen lunt i svinget i den danske alternative popscenes vækstlag. En melankoli ligger sig som et slør over singlen og den ærlige fortælling om en kærlighed, der fordufter. Musikeren er udover bandet Søn en del af undergrunds artistfællesskabet Kôs, der er en fælles platform for gør-det-selv-kunstnere, der vil udfordre og eksperimentere. Kollektivet udgav sidst i maj det spændende Mixtape #1, hvor der gemmer sig mange skønne perler (heriblandt et andet track fra Michel under titlen “Bedrageri”).

Ellers tilføjet:

ATUSJI – “Lonely”
Aza Falls – “April”
Captain Sukram – “Hey, Little Trouble”
Cosima Olu – “behold”
Dopha – “The Game”
Eerie Glue – “All Time Low”
Emilie Nicolas – “Bye”
Fusia – “In Between”
Horrible Sophie – “Online Sad Girl Art”
Karen Kousgaard – “Down We Go”
Madson – “Sundance”
Mall Girl – “My Sweet Mall Girl”
POSE – “New Pose”
Ring Them Bells – “The Eternal Guest”
Simone Tang – “Vera”
Springer – “Feels Like”
S. Vestergaard – “C.M.W.Y.G.T”
Thea Nyboe – “I Want You” 
Twins of June – “Breath On”
Vaarin – “Bitter Taste Of Goodby”
Verdensbarn – “Vi ses på den anden side”
4 Guys From The Future – “A New Life”

Følg playlisten her:

Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com