fbpx

Sommeren er reddet! Byhaven åbner for gratis siddende koncerter

Foto: Gonzales Photo/Kim Matthai Leland

Det så ud til at blive en noget koncertløs sommer vi havde i vente, men Pumpehuset med udendørsscenen Byhaven åbner op for sommerens koncerter den 1. juli.

Den 1. juli åbner Pumpehusets Byhaven op for de klassiske gratis-koncerter som vi kender og elsker. Men det bliver på en lidt anden måde end de tidligere år, på grund af de forskellige restriktioner og retningslinjer vi lider under på grund af covid-19. I stedet for stående koncerter bliver der sat borde op med max 6 personer pr bord. En del af disse vil man kunne reservere på Byhavens hjemmeside for et 300 kr depositum, der modregnes i barregningen. Der er mulighed for at reservere forskellige borde alt efter om man er der for hengivent at lytte til musik, eller måske hellere vil sidde lidt længere væk, så man kan tale sammen. De anbefaler at man reserverer, men man kan også altid dukke op.

Det foreløbige musikprogram begynder med en åbningsfest den 1. juli med det spirende hiphoptalent . Ellers kan man over sommeren møde blandt andre EmmaDop, To Absent Friends, NAR, TERESE og Sean Nicholas Savage. Til koncerterne er det også muligt at spise ved Uformel der sidste år overtog spisestedet i Byhaven. Om åbningen af koncerter i Byhaven fortæller bestyrer Markus Dahl Pedersen:

– Vi glæder os umanérligt meget til at åbne igen, og vi ser frem til at byde velkommen til en ny, siddende version af Byhaven, hvor vi har skulle gentænke dele af vores koncept, for på ansvarlig vis at skabe rammerne for festlige og trygge aftener i Byhaven.

Ud over alt dette kan man også glæde sig til nogle uimodståelige aftener i Byhaven, når Bands of Tomorrows Uimodståelige gæster spillestedet den 29. juli og 29. august. Vi håber meget at vi ses.

Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com