fbpx

INTERVIEW: Som den nyeste stjerne på soul-himlen holder Betty Bass hovedet koldt og hjertet varmt

Foto: Jens Langkjær

Det er soleklart, at der er en vaskeægte soul-stjerne gemt i Betty Bass. Eller gemt er måske ikke det rette ord, for Betty har med astronomisk hastighed fortryllet og overbevist os om at med sin luftige vokal, nærværende varme og naturlige skønhed er fronten på den danske soul-scene hermed erobret og indtaget. Men selvom Betty og musikken fandt hinanden – som stod det i stjernerne – er det ikke altid en dans på de tilbagelænede toner at være det nyeste skud på soul-stammen.

Med Etta James og Ella Fitzgerald på pladespilleren hjemme i barndomshjemmet i Vejle har det længe ligget i kortene (og i navnet), at Betty Bass skulle kaste sin kærlighed over soulmusikken og R&B’en. Den kærlighed lader hun stråle ud til os, når tonerne af hendes dybe, hjertevarme vokal får fri leg på numrene “The Sweet Role”, “Late Night Call” og ikke mindst radiohittet  “Sideways”. Denne tretrinsraket afsluttede et strålende 2019 for Betty Bass og ledte op mod udgivelsen af singlen “Vibe Out”, den nyeste “Queen” og et spændende efterår 2020, der byder på en række headliner shows.  

Jeg havde den kæmpe fornøjelse at møde den blomstrende musiker lige inden udgivelsen af “Vibe Out”. På en cafe i København fik vi os en snak om dobbeltheden ved at producere musik, de forskellige sider af Betty, der kæmper om at komme til udtryk; her den kompromisløse Betty, der ved, hvad hun vil – og den tvivlende Betty, der spekulerer over alt, og hvordan man kommer frem i en branche, der hiver og trækker i en, når man har et yderst veludviklet pleaser-gen. Et pleaser-gen, der har tendens til at overskygge ens egen stærke vilje og ideer. Men allerførst skal vi tilbage til, hvor det hele startede.

Med Ella og Etta som forbilleder

Betty Bass er med sine tilbagelænede rytmer og varme luftige vokal godt i gang med at skrive sig ind i rækken af stærke kvindelige soulmusikere. At det lige er R&B’en og soulmusikken, som Betty har kastet sin kærlighed over, er måske ikke en tilfældighed. For når man er vokset op i Vejle med en dansk mor og en far fra Gambia, hvor kigger man så hen efter forbilleder, der ligner en selv?

Nu er jeg fra Jylland og har gået på en meget lille skole, hvor der var fem sorte børn, og to af dem var min bror og mig. Jeg tror, at jeg desperat ledte efter nogen, der lignede mig lidt. Og så fandt jeg de her sorte kvindelige musikere, som jeg kunne spejle mig selv i.

Betty fortæller, at gennem sin mors mange gamle plader med Ella Fitzgerald og CD’er med Etta James opstod fascinationen af de fyldige vokaler. Jagten efter at komme til at lyde ligesom de store amerikanske sangerinder blev sat ind, så pladerne blev spillet om og om igen.

– I musikken fandt jeg dem, der lignede mig og havde samme dybe klang i deres sangstemme frem for meget af det danske, hvor det jo ofte handler om, at jo lysere du kan komme op, jo federe – og det kan jeg slet ikke.
         

Der er heller ingen tvivl om, at den internationale soul-klang har sat sit præg på Bettys lyd, der er som en dansk forlængelse af den oversøiske lyd, hvilket løfter den talentfulde upcoming artist op i den helt store liga. Men som jeg sidder overfor Betty, er det også tydeligt at se, hvor varmen og ømheden i hendes sange stammer fra. Med et lyst sind og en boblende lyst til at fortælle, er det ikke kun i musikken, at hendes kærlige natur og ærlige tilgang skinner igennem.

Forkærligheden for det soulede og R&B’-lyden har dog ikke stoppet Betty i også at udforske genre, der stikker i andre retninger. Det har hun blandt andet vist som forsanger i et reggaeband på efterskolen og korsanger i et alternativt rockband. Men nu hvor det skulle være Betty selv, der skulle lægge navn til projektet, har det været vigtigt for den unge artist, at det er noget, hun selv elsker at lytte til. Derfor blev det de soulede toner – indtil videre. Med de nuværende forbilleder som Jada, Beyoncé, Solange, Summer Walker og mange andre dejlige damer, er det den forførende divalicious-vibe, der binder Betty Bass’ sange sammen, hvilket den forførende musikvideo til singlen “Late Night Call” sætter en tyk streg under. 

Sæt tvivlen fri

Siden Betty Bass debuterede med sangen “The Sweet Role” tilbage i efteråret 2019, er det gået rigtig stærkt. Men vejen dertil har været præget af både tvivl og den største naturlighed. Betty fortæller glad og med et nostalgisk blik, hvordan hun fandt sit kald i musikken og de kreative fag på den friskole, hun gik på – og senere på musikefterskolen og “HF Flow” i Odense. Den glæde, hun oplevede i de musikfaglige fag, stod i stor kontrast til matematiktimerne, hvor der blev svedt og grædt salte tåre. Her opstod usikkerheden og fortvivlelsen over ikke at kunne det hele. Betty har heldigvis oplevet at få en masse støtte fra både sin familie og lærer, der har været med til at banke noget selvtillid ind i hende.

– Jeg havde især en god lærer, som virkelig holdt mig i hånden og sagde: “du skal bare være sanger, det er der ingen tvivl om.” Det var en lærer, der kunne se, at jeg kæmpede med andre ting og fag, og som sagde, at det ikke var meningen, at jeg skulle være god til alting. Nogle er gode til alt, men det er jeg fandme ikke, og det var virkelig godt at have ham – og min mor, der også var rigtig god til at presse det igennem og sagde: “du kan altså noget, og du skal ikke lade andre sige, at det kan du ikke.”


For som upcoming artist, der virkelig brænder for musikken, kan det være svært bare at give slip på tvivlen og kaste sig ud i det. At tro på sig selv og sige sin drøm om at blive noget inden for musikken højt, er ifølge Betty virkelig skræmmende.   

Det er noget, jeg var bange for at sige højt, fordi det er så pisse svært, og jeg var bange for ikke at lykkes med det. Det er skide skræmmende. Jeg tror, at når først jeg siger det højt, og hvis det så ikke lykkes, er det en endnu større skuffelse over for mig selv. 

Men på trods af, at det er skræmmende at lave musik, har det heldigvis ikke skræmt Betty væk fra drømmen og fra at gøre det, hun elsker. For lige bag tvivlen og usikkerheden banker den bestemte og kompromisløse Betty Bass på for at komme til. Betty ved nemlig, hvad hun vil, og hvordan hun vil have, det skal være. Betty fortæller:

Jeg tror også, jeg har irriteret nogle med min bestemthed…

Grinende og hurtigt tilføjer Betty:

– Ej det har jeg ikke, de er skide søde alle dem, som hjælper mig, og dem jeg arbejder med, men jeg kan være meget bestemt, og det er virkelig bare, fordi jeg gerne vil have, at det ender med at blive noget, jeg kan være stolt af – og noget, jeg kan se tilbage på om mange år og tænke “det var sgu fedt” og “godt at jeg valgte, som jeg gjorde”. 

Betty Bass har allerede arbejdet sammen med store danske, britiske og amerikanske producere såsom Peter Biker (S.O.A.P., Usher, Sugababes, med flere) og sangskrivere som Charli Taft, Obi Klein, Pelle Rasmus Amer og Carleen Shankle. Her er de ret personlige emner blevet sat under luppen sammen med andre musikere, hvor alle har haft frit udsyn til artistens personlige svagheder og styrker. Om samarbejdet fortæller Betty:

Jeg var fuldstændig ved at tisse i bukserne. Jeg sidder der med nogle, der virkelig ved, hvad de laver, og som har skrevet tusindvis af sange for store sangere, og så sidder jeg som lille uerfaren Betty og siger: “måske skulle man sige ‘you’ her i stedet for.”

Betty fortæller om, hvordan hun hele tiden bliver bedre til at skrive og producere musik sammen med andre, og om hvordan hun øver sig i at snakke højt og brænde igennem for at få det helt ægte Betty Bass udtryk frem. Betty nævner, at selvom det er intimiderende at skrive og producere med andre, så er processen, hvor alle arbejder sammen om at løfte en sang, rigtig fed. 

– Når jeg er så forholdsvis ny, er jeg bange for at sige en idé, og at andre så fortæller mig, at det var da en dårlig ide. Men det gør de jo ikke, og det er jo det, man bare skal ud over. Det fede er jo, når man så kommer med en idé, hvor de så er sådan “ja mega fedt, hvorfor tænkte vi ikke på det”.

Betty fortsætter med en reflekteret tone:

– Der er ikke nogens ideer, der er bedre end andre. Det er jo bare et samarbejde. Alle er ude efter det samme; at få den her sang til at lyde bedre. Så jeg synes virkelig, det er dejlig at få en masse hjælp.

»Musik er noget, der kommer indefra, så der er ikke nogen, der kan sige, at det er forkert«

I takt med, at interviewet skred frem, blev jeg præsenteret for yderligere to skønne Betty’er, der bor inde i den dygtige musiker. Den Betty, der kronisk har armene over hovedet, og den Betty, der er lige ved at tisse i bukserne over at bryde frem på den danske musikscene.

Det kører rundt i ens hovede. Der er så mange ting, man skal tage stilling til. Det er pisse fedt men også mega skræmmende at lave musik. Det er alt, det jeg har drømt om. Det er også derfor, det er så skræmmende, for det er det, jeg har gået og ventet på hele mit liv. Jeg vil bare så gerne udgive noget musik og komme ud og spille, og nu sker det, og jeg er ved at tisse i bukserne.

Som bekendt kan musikbranchen være en jungle, hvor det aldrig er til at vide, hvad der gemmer sig bag det næste træ. Og når man er ny i junglen og ikke har fået pudset kompasset af, hvordan finder man så vej og står ved sig selv i en branche, der hiver i én fra alle sider. Her siger Betty med alvorlig stemmen:  

– Det er en hård branche, fordi den tager på dig psykisk. Jeg tænker ihvertfald hele tiden, “uhh er det nu godt nok? Synes folk nu, at det er fedt?” I virkeligheden skal jeg jo være ligeglad, for jeg synes jo, at det er fedt, og jeg elsker, at gøre det jeg laver. Og jeg elsker mine sange, men der er hele tiden den der stemme i hovedet, der siger, “kan det nu gå”.

Hertil kan jeg ikke lade være med at spørge, hvad Betty så gør, når den lille stemme i hovedet og den tvivlende Betty banker på og får lidt for meget taletid? og til det svarer Betty:   

– Jeg prøver da at sige fuck af, men det er skide svært.

Betty griner og fortsætter

Jeg prøver også at overbevise mig selv om, at der ikke er nogen, der skal fortælle mig, om det er rigtigt eller forkert. Det er jo kunst, og det er musik, og det er noget, der kommer indefra, så der er ikke nogen, der kan sige, at det er forkert, det jeg laver.

Betty fortæller også, at hun som person er meget sårbar, og at ting måske går hende mere på, end hvad de burde. Her er musikken hendes redning:

Musikken hjælper mig til at komme ud med noget af det, jeg har på hjerte. Jeg er også meget konfliktsky, og har det største pleaser-gen. Så vil jeg hellere tage noget på mig, jeg ikke synes er i orden, frem for at sige fra og at der så bliver dårlig stemning, eller at nogle bliver kede af det.

Ligesom så mange andre lider Betty Bass under det, der nærmest er en folkesygdom; man vil nødig vil være den, der ødelægger en stemning. Men til dette har Betty en kur. For Betty Bass kan musikken nemlig agere iltmaske.

Det er meget teapeautisk, når jeg laver musik. Det er et pusterum, hvor jeg kan komme ud med det, jeg har gået en hel dag og holdt inde. Hverdagen går, og det er bare rart nogle gange at kunne give slip.

Det er også lige netop dette, som “The Sweet Role” portrætterer. Sangen blev et pusterum for at komme ud med frustrationer over en udlejer:

“The Sweet Role” handler om en udlejer, hvor der skete så mange ting, der ikke var i orden, men jeg kunne ikke blive vred, fordi tårerne kommer mig i forkøbet, og jeg turde ikke sige fra, fordi jeg var bange for at blive smidt ud. Der er ikke kun den søde Betty, men også den anden side, som man ikke ser – den side, der i virkeligheden er pisse vred.

Kærligheden sat på replay

Vi kommer til at tale om, hvad de andre sange handler om, og hvilke ting Betty får afløb for gennem sin musik. Her er det tydelige svar: kærlighed. Det er derfor heller ikke nogen stor overraskelse, at “Vibe Out” også kredser om den svære kærlighed og en mindre succesfuld Roskilde Festival-flirt.

– “Vibe Out” handler om en sommerromance – meget uskyldigt – hvor vi var på Roskilde Festival og endte med at kysse lidt. Derefter gik det rigtig hurtigt, for hurtigt. Jeg havde ikke haft noget med nogle drenge før, så jeg var helt blæst bagover af, at han så gerne ville møde min familie, og at vi bare skulle være kærester, selvom vi på det tidspunkt kun havde set hinanden i en uge. 

Sangen handler altså om det med lige at træde et skridt tilbage, tage det roligt og lade tingene ske i deres eget tempo.

Men trods det kendte tema er der noget helt særligt over lige netop denne single. Den trækker tråde til den amerikanske 90’er R&B og besidder en trappet hiphop lyd, hvilket er en helt ny side af Betty Bass. Da jeg snakkede med Betty var det lige inden udgivelsen, og det var tydeligt at mærke Bettys begejstring for snart at slippe sangen fri.   

– Jeg er meget spændt på, hvordan den bliver taget imod. For jeg har ingen idé, om folk bare vil være sådan, “hvad fanden er det her,” for den er alligevel ret anderledes.

Glæden ved at bringe streams til live

Man kan på mange måder sige, at Betty har oplevet stor succes i sin korte tid på den danske musikscene. Bag den påstand er der et lysende belæg i de næsten 1,5 millioner streams, som singlen “Sideways” har genereret. I dag måles succes nemlig i høj grad i, hvor mange streams man har på Spotify, eller hvor mange gange man bliver spillet i radioen. Men streams er jo bare et hvidt tal på en mørkegrå baggrund, så hvordan forholder man sig som spirende artist til den voksende opmærksomhed? Udover at være helt oppe at køre over det, fortæller Betty Bass også:

–  Jeg har virkelig haft det mærkeligt med streams. Det er jo helt fantastisk, at så mange lytter til mine sange, men det er også bare en ting, der foregår på min telefon eller min computer lige nu. Det er meget surrealistisk!

Det er heller ikke længe siden, at Betty Bass brød frem som solist, og vi første gang kunne lade vores øregange overhældes med hendes tyktflydende flødevokal og skarpt skårede produktioner. Vi har før kunnet spotte Betty som blandt andet ekstra korsanger for Jada og som support for Jamila Woods på Hotel Cecil tilbage i oktober sidste år. Betty Bass’ koncerter har indtil nu været helt intime med blot Betty og et klaver. Men dette bliver der snart lavet om på, for til efteråret drager Betty Bass nemlig på en headliner turne, hvor hun skal spille tre koncerter på henholdsvis Ideal Bar i København (den 12. november), HeadQuarters i Aarhus (den 14. november) og Urban Stage i Odense (den 4. september). Her får Betty mulighed for at smage på succesen, når hun med fuldt band står ude blandt ægte mennesker af kød og blod. Det kom vi selvfølgelig også ind på:  

Jeg glæder mig til at komme ud og spille. Det er virkelig der, hvor det føles helt ægte. Jeg tror, at jeg først mærker succesen, når jeg er ude at spille, og når jeg ser de her mennesker, der står og får mine sange lige ind i hovedet og reagerer på det – på den ene eller anden måde.

Betty Bass fortæller, hvordan hun ofte – når hun producerer musik – tænker over, hvordan det vil lyde, når det bliver spillet live. At hun nogle gange visualiser, hvordan forskellige elementer vil fungere i et live setting. Det er også tydeligt at høre, at der er tænkt over hver en lille detalje, og hvordan det vil lyde og klinge i en fyldt koncertsal foran et publikum.

Men selvom publikummet og lytteren har en stor plads i Bettys hjerte, så bliver der ikke gået på kompromis med den musik, som Betty har lyst til at lave, og Betty er bestemt ikke bange for at gå sin egen vej, selvom den måske snoer sig en smule uden om det mest populære. 

– Jeg prøver ikke at tage for meget hensyn til, hvem det er, der skal lytte til det. hvis jeg gjorde det, så havde jeg nok ikke lavet det musik, jeg gør. Der er ikke så meget soul og R&B i Danmark, så hvis jeg ville blive spillet endnu mere i radioen, så skulle jeg nok lave noget lidt mere poppet musik, end det jeg laver.

En ægte diva med ægte drømme

Det er ikke kun i musikken, at Betty ikke går på kompromis – men også i sit visuelle udtryk som artist. For Betty finder også en del af sin inspiration i mode og elsker at tage noget skørt på og gå i genbrugstøj. Der er nemlig noget ved den måde, man rent visuelt præsenterer sig for sit publikum, der fascinerer Betty Bass.

– Selvom hvordan man ser ud, ikke har noget at gøre med, hvordan man lyder, så er det en måde at udtrykke sig på. Alle har sin egen æstetik. Det er også en stor del af det med at begynde at lave musik. Så skal jeg tage stilling til, hvordan jeg vil opfattes, hvad kan jeg lide, og hvordan kan jeg lide at se ud.

Det er tydeligt at se, at der er tænkt over tingene. Det sexede og divalicious udtryk går godt i spænd med Bettys lydunivers, hvilket er med til at helstøbe Betty som artist – for eksempel  når vi ser coverbilledet til “Vibe Out”, hvor Bettys skønne hår har fået et kærligt pust af en føntørre. Hertil tilføjer Betty:

– Jeg synes, at det er mega fedt at lege med det visuelle, skille sig ud og vælge noget, jeg synes er fedt! 

Ligesom med sangene er det vigtigt for Betty, at det visuelle udtryk afspejler hende selv  som person og kunstner:

– Indtil videre ser jeg heldigvis ud, som jeg gør. Jeg synes ikke, at jeg kigger på billederne og tænker, at det ikke er mig. Jeg har brug for at have en smule kontrol over det. Det er jo mit ansigt, der er på det, så i sidste ende er det noget, jeg selv bliver nødt til at være glad for.

Her får jeg endnu engang den bestemte Betty Bass at se. Den Betty, der kan lide at have kontrol over, det hun udgiver og udstråler for at være sikker på, at det er som hun havde tænkt det lige fra hjertet.

Tilbage sidder jeg med et godt indtryk af, hvem Betty Bass er som musiker og ikke mindst som menneske. Med sin store imødekommenhed, reflekterende og nuancerede sind har hun formået at få mig til at gå fra caféen med en følelse af at være blevet lukket ind i det helt særlige Betty Bass-univers. Her bliver der set på alt mellem himmel og jord med både stor følsomhed, alvor og respekt. I dette univers bliver der arbejdet benhårdt for at få de endeløse drømme til at gå i opfyldelse – at spille Store VEGA, Roskilde Festival og SPOT, at udgive et samlet værk og ikke mindst at få livebandet til at lyde super skarpt. Det dejlige ved drømme er, at de kan fortsætte ud i det uendelige, hvilket både er pisse fedt og mega skræmmende.  

I morgen, fredag den 21. august, udkommer Betty Bass’ spritnye single “Queen”, der som titlen antyder endnu engang cementerer Betty Bass som Danmarks nye soul-dronning. Du kan få en forsmag på “Queen” nedenfor og presave singlen til din favoritplayliste lige her.

Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com