fbpx

Nordiske Hits // Uge 33

Foto: Spunsugar // Charlie Wedin

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

FRAADS – “Dragekvinden”

I denne uge starter vi herhjemme, men samtidig et eventyrligt sted. Mens vi venter på FRAADS debutalbum med nærmest samme navn (FRaaaDS) – der udkommer den 21. august – er andensingle “Dragekvinden” udkommet, og den skal selvfølgelig nævnes. Sammen med “Dragekvinden” har de udgivet en flot og eventyrlig musikvideo. På nummeret går vokalist og rapper Papa Erotic for en stund helt væk fra rappen og præsenterer et flødenummer til ode for den såkaldte dragekvinde, der med sin titel nærmest ikke kan undgå at give assosicationer til Kaleesi og Game of Thrones.

Britz – “Tay Keith” 

Det her er virkelig Norsk hiphop, når det er bedst. Britz er en fremadstormende norsk rapper, som fik sit gennembrud i forbindelse med delingen af en freestylevideo, som udløste en pladekontrakt få måneder senere. Han har varmet op for artister som YG, og det forstår vi godt – for han er et alsidigt talent, som både rapper og synger. ”Tay Keith” er et nummer med et tungt beat og et hurtigt tempo, som sætter et fokus på hans unikke vokal. Britz er en historiefortæller, og ”Tay Keith” er ingen undtagelse.

Spunsugar – “Run”

Med det sidste nummer, vi vil fremhæve, skal vi lige over broen til vores naboer i Malmø. Spunsugar er et shoegaze-band fra Sverige, der snart står klar med nyt album. “Run” er postpunk – en hybrid mellem larmende rock og ørehængende pop – i et højt tempo. Om “Run” siger bandet: »Mens man har travlt med at løbe væk fra noget, der ikke er godt og ikke føles rigtigt, opdager man sommetider slet ikke, at man løber ind i noget der føles helt rigtigt.« Det kommende album Drive-through Chapel står til at udkomme den 2. oktober. Giv det et lyt! 

Ellers tilføjet:

Kraków Loves Adana – “Don’t Ask Why”
Galimatias – “Let Go”
SpaceCamp – “EULOGY”
Rosa Raye – “On Paper”
Lemon Palace – “All I Need”
Silla Dream – “The Silent Treatment”
Linéa – “What We Did In My Head”
LÉON – “Chasing a Feeling”
Nicklas Sahl – “Say It Back”
JUNG – “Polar Bears”
Tessa – “Ghetto Fabulous”
EYES – “Distance”
CYBER – “calm down (feat. JFDR)”
Sini Sabotage – “Maria Magdalena”
USSEL – “fanget/fri – BAADS”
SHY Martin – “Make Us Never Happen”
iB101 – “What I Like About U”
HOW TO LOSE FACE – “Self-Discovery”
Oas Musik – “Sanningen”
Lucy Love – “9 Bars”
JNS – “BLANC”
JOAH – “Roser”

Følg playlisten her:

Klaus Nørby Bondegaard
klausbondegaard@bandsoftomorrow.com