fbpx

Elliphant er både vred og frustreret i ny single med hitpotentiale

Foto: Florian Dezfoulian

Det svenske popstjerneskud Elliphant er ude med en energisk og rebelsk single. “Drunk and Angry” handler først og fremmest om at være vred og frustreret. Men den skildrer også, hvor stærkt et venskab kan føles, når man har aller mest brug for det.

Der er virkelig mange dygtige sangskriver i Sverige, og en af de aller dygtigste er Elliphant. Med sin nyeste single “Drunk and Angry” berettiger hun sin plads som en af nordens dygtigste popsangere.
“Drunk and Angry” har et af de der omkvæd, der både rammer dig mellem ribbenene, får dit hjerte til at pumpe og sætter en ustyrlig gang i partypulsen. Det er ikke en unik sang, men den er et eksempel på den magi, der kan opstå, når man kombinerer en god produktion, et godt omkvæd og en dygtig sanger.

“Drunk and Angry” er den fjerde single fra Elliphants kommende album Rocking Horse, og på redaktionen glæder vi os til at sadle op, når det engang udkommer. Indtil videre nøjes vi med at galopere til “Drunk and Angry”. Du kan lytte til den her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com