fbpx

11 spørgsmål til iomfro – Kvindernes Kampdag Special Edition

Foto: Mads Emil Smed Kjær (pressefoto)

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har vi taget en snak med Aarhusianske iomfro, der i dag udkommer med singlen “ægte kvinde”. Bag det musikalske projekt er Alma Kjær Agergaard, der skriver skarp dansksproget lyrik om tematikker, man kan genkende sig selv i. Omdrejningspunktet for iomfro er at sætte ord på ungdommens skønhed, dilemmaer og følelser. “ægte kvinde” er en charmerende popsang, der kommer akkompagneret af en mindst ligeså dejlig musikvideo, hvori Alma Agergaard og hendes veninder danser, ryger, hygger, hænger ud, og ellers bare gør det, som venner nu engang gør sammen. Du kan se musikvideoen her.

Hvem er iomfro?

iomfro er et kunstner-alias og musikalsk projekt, hvor jeg er musiker og sangskriver. Det er et alias, hvor jeg skriver sange om en forvirret tid, hvor både teenagere og unge voksne i 20’erne forsøger at passe ind og være noget særligt. iomfro er den kunstner, der bevidst undersøger det uperfekte og kitschede. Og der hvor man er privat, men samtidig performer. Jeg skriver med ærlighed og samtidig et glimt i øjet fra en type virkelighed, hvor man ser ”Tessas Hævn” på DR3, læser astrologi “for sjov” og har lært at strikke balaclavaen fra Deima allerede i oktober, selvom man også synes, det er lidt kikset at være hoppet med på elefanthue-bølgen. iomfro står ved at være alene i sin seng fredag aften med en skål kold pasta. Hun er engageret i samfundet og vil gerne hylde den ungdommelige mangfoldighed. 

Hvordan vil du beskrive din musik?

Poetisk popmusik med en lo-fi lyd. En snert af Alberte Windings vokal, der møder C.V. Jørgensen på et dansegulv. Jeg har forsøgt at omfavne “popbaskeren” med al den energi og positivitet, den bidrager med. Guitarfigurerne og baslinjerne er håndspillede af min guitarist Alfred Lykke og bassist Anton Grøn, og den organiske energi tilfører udtrykket noget autentisk og til dels tilbageskuende, samtidig med at teksterne er stærkt bundet til samtiden. Vi har tilsammen erfaringer fra improviserende jazz til mere kommerciel pop og oplever, at det er et givende samarbejde. 

Hvad betyder kampdagen for dig? 

Det er en dag, der lægger op til refleksion. En dag hvor man mindes om, at det er okay at kritisere normerne – både herhjemme og i resten af verden. Kvindekampsdagen giver et særligt momentum og er en vigtig dag med taler og arrangementer, der sætter fokus på de forskellige kampe, vi skal fortsætte med at kæmpe. Lige fra retten til fri abort, til at køre bil, til ligeløn og kampen mod omskæring. Jeg har i mange år personligt forbundet dagen med min 90-årige familie-guru Ellen, der altid har turdet bryde den gode stemning ved familiemiddagen, hvis hun var uenig i en kommentar eller havde et kritisk spørgsmål til en udtalelse, jeg kom med. Hun har givet mig troen på, at man godt må stille kritiske spørgsmål, selv i det private rum midt i aftensmaden. I mange år har mange danskere nok været ekstra fokuserede på at kritisere normerne på mærkedage som kampdagen, men der er et stigende fokus på, at vi godt må være kritiske i det private rum i hverdagen – på Instagram, i skolen, på gåturen med vennerne. Opmærksomheden har spredt sig til hele året og ikke bare mærkedagene. 

Din debutsingle hedder “ægte kvinde” – hvad betyder det at være kvinde for dig? 

I virkeligheden er det ikke vigtigt for mig at fokusere på, at jeg er kvinde eller privat identificerer mig med pronomenet hun/hende. Jeg har oplevet, at der eksisterer strukturelle og sociale forventninger, skabt af andre og én selv, til hvordan man som menneske – mand, kvinde eller noget tredje – tænker, at man ”bør” tage sin plads. Som kvinde kan du opleve at andre synes, du er for meget, hvis du råber højt og siger din mening. Og mange mænd kan opleve, at der trods et fokus på toksisk maskulinitet, er forventninger til, at de ikke må vise svaghed. Jeg spiller elektroniske trommer og synger kor i et andet orkester, hvor publikum ofte efter en koncert har sagt til mig, at jeg så godt ud, når jeg spillede trommer. Så har jeg ofte spurgt: ”okay, men hvordan lød det? Swingede det fedt?” Der kan komme et unødvendigt fokus på, hvordan man ser ud – særligt som kvinde. Det er vigtigt også at blive set for, hvem man er, og hvad man gør. Netop linjen ”jeg vil gerne være dygtig, og se godt ud, imens jeg gør det” fra “ægte kvinde” stikker til den usunde stemme jeg og andre kan have i hovedet, om at det er vigtigt at være nydelig og ambitiøs. Jeg kan huske, jeg læste et interview med Stine Bosse, hvor hun sagde, at man – specielt som kvinde – skal lære at acceptere, at man af og til må skippe rengøringen og kaste alle tøjbunkerne ind i skabet, hvis man vil have en ambitiøs karriere. 

Hvad inspirerede dig til at skrive netop denne sang?

Når jeg skriver, trækker jeg på inspiration fra både litteratur, popkulturelt TV, min omgangskreds og egne erfaringer. Jeg kan godt lide at betragte sociale dynamikker og analysere relationer mellem mennesker. Netop sangen “ægte kvinde” handler om venindekultur og dynamikker, hvor man er privat, men samtidig performer. Sangen stikker til de situationer, hvor man kan tage sig selv i at blive provokeret af dem, der fylder for meget eller dem, der konstant er en undskyldning for sig selv. Det kan for eksempel være at se en flok unge samlet til brunch på en café og overhøre, hvordan de både bakker hinanden op i valg af tøj og tinderdates, men samtidig kan have travlt med at scrolle over Instagram og fordømme en anden måde at være på, hvis andre opfører sig anderledes. Det er utrolig vigtigt at rumme hinandens forskelligheder, hvis man vil kæmpe sammen. Linjen ”en ægte kvinde står bag sin veninde med en hånd på ryggen, så hun kan holde fast i det trygge, du flytter dig ikke et stykke” er for mig et utrolig godt billede på, at vi skal turde at give hinanden plads og bakke hinanden op i at være forskellige og ville forskellige ting i livet, uden at det koster sympatien og forståelsen. 

Fortæl om sætningen: “Undskyld jeg er her / er der noget du vil lære mig” fra sangen

Den linje er dobbelttydig. Jeg kan godt lide at skrive fortællinger, som på den ene side rummer en utrolig ærlig og oprigtig intention, men samtidig rummer en sarkasme og giftig social eller samfundsmæssig tendens. Jeg tror, det gælder alle mennesker, at det er vigtigt at turde fejle, være uperfekt og være nysgerrig på, hvordan man kan møde og udvikle sig i mødet med verden omkring sig. I musikken har jeg af og til oplevet at placere mig selv i en undskyldende rolle, hvis jeg har spillet med dygtige kollegaer. I virkeligheden rykker man sig ikke særlig meget af at undskylde det, man har svært ved. Det er heller ikke konstruktivt for dem, man arbejder sammen med. Man rykker sig meget mere af at se sine svagheder i øjnene, være ærlig omkring og nysgerrig på, hvor og hvordan man kan udvikle sig.

Samtidig går linjen også ud til mansplainer-typen – om den type så er mand, kvinde eller non-binær. Hvis samtaler flytter sig fra at handle om at vise sin magt og status, så kan vi forhåbentligt undgå mansplainer-tendensen og lade folk opdage hinandens kvaliteter og give plads til nysgerrige spørgsmål. Ligeså vigtigt det er at erkende sine svagheder, så skal man skam også stå ved sine styrker. Hvis man finder en god jordforbindelse, så behøver man ikke ros og opbakning fra veninde-brunchen for at stå ved og tro på sig selv.

Hvordan påvirker forventninger til og normer om kønsroller dig og din musik?

Jeg har altid haft en meget legende tilgang til at spille musik. Det er noget, jeg forsøger at holde fast i. I virkeligheden har jeg aldrig identificeret mig én til én med sangerrollen, men da jeg søgte ind på konservatoriet med sang som hovedinstrument, var det, fordi jeg skulle vælge ét instrument, og sang er der, hvor jeg er stærkest. Om det så skyldes en strukturel påvirkning fra tv-serier og et mediebillede med overvægt af kvindelige sangerinder, skal jeg ikke udelukke, desværre. Ofte har det ikke været så vigtigt, om jeg sang eller spillede på et instrument. Jeg har altid været optaget af at formidle betragtninger og fortællinger, og i iomfro er jeg ligeså optaget af at finde på finurlige sætninger, som at finde på beats og melodier. Drivkraften i iomfro er at sætte ord og musik på de mange følelser, der kan fylde hos generation z og den verden og det samfund, som både denne generation og alle andre er en del af. Jeg har også dyrket journalistisk en del, og det at stille kritiske spørgsmål til sin omverden er en metode, jeg bruger meget i den musikalske proces. 

Hvordan skal du fejre kvindernes internationale kampdag i år?

Kvinfo holder et virtuelt arrangement med fokus på blandt andet MeToo og samtykkeloven, som jeg meget gerne vil deltage i. KØN, det tidligere Kvindemuseum i Aarhus, holder også et arrangement med fokus på det at vokse op mellem to kulturer og konsekvenser af negativ social kontrol. Og så vil jeg fejre dagen på corona-sikker vis med de gode damer, jeg bor med. Måske skrue op for noget Tessa og tegne croquis af hinanden for at fejre vores forskellige kroppe. Særligt ”Glo På Mig” af Tessa og Dualipas ”Dont Start Now” er blevet en klassisk empowering-handling at sætte på i køkkenet, hvis vi skal tage en tough samtale eller klare en svær opgave. Det kan noget at sige: ”Hva vil du? Vil du boks? Vil du ha’ mit nummer?” mandag aften i køkkenet. 

Kan vi forvente at høre mere normkritisk musik fra din side af i 2021? 

I kan i hvert fald forvente mere musik, der undersøger normer og handle- og tankemønstre, som præger det at være på vej ind i 20’erne. Musik med tilhørende tværkunstneriske musikvideoer, der sætter spørgsmålstegn ved, om man er statist eller hovedrolle i sit eget liv. Om venner, der tager til Asien for at skeje ud, om at stå ensom i køen til toilettet en lørdag aften til fest. Jeg og mit kreative team af blandt andet en professionel danser, tv-medietilrettelægger og fotograf har netop skudt musikvideo på en shawarma-bar i Aarhus for at fange den 25. time, hvor man kan sidde ensom med dressing på kinden og misundeligt se andre flette fingre på vej hjem udenfor, mens man selv sidder i det ubarmhjertige ”shawarma”-lys indenfor. “ægte kvinde” er den første i en musikvideo-trilogi, som kommer ud i løbet af 2021. Her er alt fra skjult klima-kritik til fokus på FOMO.   

Hvad ønsker du dig at se af fremskridt på ligestillingsfronten særligt i musikbranchen?

Jeg ønsker at både piger og drenge kaster sig ud i at spille musik sammen på kryds og tværs, fra de er børn og unge, og at mange piger holder fast i at spille et instrument og være nysgerrig på at udvikle sig med instrumentet og med andre, der spiller. Jeg tror ligestillingsproblematikken skal løses både helt oppefra strukturelt af dem, der har magten i musikbranchen, men også ved at bakke op om og tage initiativ til, at børn skal lege og afprøve en masse i musikken. Det kan være forældre eller musiklærere, der ikke lader det være først til mølle i sammenspilslokalet, der styrer, men siger: “yes, nu roterer vi”, så alle kan prøve at have en bas i hånden. Den herskende perfekthedskultur kan formentlig modarbejde børn og unges mod på at spille noget, de har svært ved. Derfor er det vigtigt at kulturen omkring dét at spille musik dyrker et syn, hvor det er helt ok at fejle, og at det godt må lyde lidt dårligt eller være svært af og til. Musik skal ikke kun handle om anerkendelse, men skal også komme indefra, fordi man bliver glad af at spille, og at det tilfører ens og andres liv værdi at udtrykke sig. Det skal voksne bakke børn og unge op i. Derudover ønsker jeg langt flere synlige rollemodeller. En forudsætning for dette er, at dem med magten i musikbranchen sørger for at eksponere os andre for alle de kvindelige musikere, der er, og som gør det virkelig godt. Der er jo virkelig mange pissedygtige kvindelige musikere, og vi skal bare eksponeres mere for dem og alt det, de kan. 

Har du et godt råd til andre unge aktivistiske musikere?

Jeg kan huske, at Jada i en DR3-dokumentar siger, at det er underligt, at hun af medierne er blevet gjort til en aktivist, bare fordi hun er professionel musiker med et bestemt kropsligt udtryk. Mit råd er at betragte verden og være nysgerrig på, hvad du kan sige noget om. Hvis du skriver fra et ærligt sted med et kritisk blik, så skal det nok have potentiale til at have værdi for andre mennesker. 

 

Du kan høre “ægte kvinde” her:
Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

 

Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com