fbpx

Neu Sierra tager med Fribytterdrømme på tour

Foto: Benny Ramone (pressebillede)

Det danske orkester Fribytterdrømme har netop udgivet det flotte album ‘Ikke Bange For At Dø, Men Rædselsslagen For At Miste Livet’, og når de drager på turen for at fremvise albummet for deres fans, bliver det med den spirende danske Neu Sierra som support

Da Fribytterdrømme udgav deres seneste album Ikke Bange For At Dø, Men Rædselsslagen For At Miste Livet, var vores anmelder begejstret. Nu er vi så heldige at få lov til at opleve det nye materiale live, når de snart drager på landevejen for at spille det. Noget af vejen får de selskab af den danske noir-rocker Neu Sierra.

Neu Sierra debuterede i november 2020 med singlen “Dirty Me”, og det dystre og mørke lydunivers gjorde sig bemærket ved både at være dybt originalt, men samtidig genkendeligt og rart. Neu Sierra får inspiration fra sin opvækst i den oprindelige Københavnske punk-scene, og ud fra en skabelon om at være dyster og rå skaber hun poetiske og helstøbte sange.

Neu Sierra støder til på Fribytterdrømmes turne den 4. juni i Templet i Lyngby, og slutter af i store VEGA i København den 17 Juni.
Du kan lytte til debutsinglen “Dirty Me” her:
Spotify
Apple Music

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com