fbpx

10 hurtige til Uimodståelige praytell.

Foto: Paakow Tawiah (pressebillede)

praytell. er vores første act til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven den 4. august Han er en enormt spændende kunstner, som med bare én EP har formået at skabe sit helt eget navn og helt egen stil. Her kan du lære ham bedre at kende, inden koncerten den 4. august.

Vi er sindssygt glade for praytell. her på redaktionen og har både top-rated hans debut-EP i vores anmeldelse af LoL, we’re all gonna die :)) og mødt artisten i levende live til et portrætinterview om forholdet mellem artisten og mennesket, praytell. Derfor er vi selvfølgelig mere end begejstrede for, at skulle opleve ham til vores Uimodståelige koncert i Byhaven! praytell. er fuldstændig vanvittig og en helt unik kunstner. Han blander genretræk fra blandt andet hiphop, noise og punk i sine produktioner, og præsenterer desuden et uhyre modigt tekst-univers med enormt vigtige budskaber. Du kan blive lidt klogere på artisten gennem hans fuldendelser af vores 10 hurtige her.

1. Min musik er…

– Voldsom, men også catchy og imødekommende. Den er ikke bange for at være sig selv, men prøver også på at være inkluderende.

2. Jeg begyndte at lave musik fordi…

– Jeg ville gerne ville være bedre end min søster til at spille guitar, dengang jeg startede med det. Og så er det det eneste, jeg er god til, sådan rigtig.

3. Jeg finder inspiration i…

– Livet generelt. Mine følelser og tanker, samtaler jeg har og gennem andre kunstnere – især min kæreste. Og internettet.

4. Den bedste koncert, jeg nogensinde har været til, var…

– Death Grips, Roskilde Festival 2019. De slog mig og mine gutter bagover. Fuldstændig.

5. Det vildeste sted, jeg kan forestille mig at spille, er…

– Arena på Roskilde Festival, Coachella eller sådan noget. Jeg ved ikke så meget om spillesteder og festivaller lol. CBGB hvis det stadig eksisterede!!!

6. Hvis ikke jeg var musikere, ville jeg være…

– Tøjdesigner. Det er jeg allerede, men kun på et for-fornøjelsens-skyld plan.

7. Jeg drømmer om…

– At leve udelukkende af min musik og mit tøj. Og så bare være lykkelig. Glad og tilfreds med livet.

8. Det vigtigste for mig, når jeg spiller live, er…

– At folk føler sig underholdt og inkluderede. Og så ser jeg selvfølgelig gerne, at der er nogle mosh-pits hehe.

9. Når folk lytter til min musik, skal de…

– Være åbne for noget nyt, og ikke være bange for at det larmer lidt. Jeg er ikke så vred som jeg virker i min musik haha.

10. Til min koncert i Byhaven kan man forvente…

– Høj energi og god stemning, trods det dystre univers. Og to dansende kaniner lol.

Kom forbi Byhaven onsdag den 4. august og få en vild live-oplevelse med både praytell., Julie Ellinor og Jaya Merichau. Du kan finde facebook-begivenheden her.

Tags:
Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com