fbpx

Nordiske Hits // Uge 39

Foto: AySay // Asbjørn Holst Kragh (Pressebillede)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

AySay – “Ben Beklemem”

Vores første tilføjelse i dag, stikker lidt ud fra de andre valg, men vi vælger at se det som en god ting. AySays frontperson Luna Ersahin er blevet præget af flere forskellige kulturer i sin opvækst og dette går tydeligt igen i musikken. “Ben Beklemem” er et genreblandende nummer, der både trækker på mellemøstlig festmusik, psykedelisk rock og 70’er funk. Her har man glæden af at opleve instrumentet zurna, der er en slægtning til den vestlige obo. Sangen, hvis titel betyder ‘jeg venter ikke på dig’, handler om afslutningen af et forhold og den festlige musik får det til at føles som en frigørelse fra en usund relation. Dette er et nummer, der giver indblik i en anden måde at lave musik ved at blande musikalske traditioner og den fortjener derfor en plads på ugens liste.

Brimheim – “poison fizzing on a tongue”

Den fremadstormende sangerinde Brimheim har kontinuerligt imponeret med sit unikke og kunsteriske bud på. hvordan popmusik kan lyde og “poison fizzing on a tongue” er absolut ikke en undtagelse. Sangen begynder med uptempo trommerytmer og en dronende, svagt forvrænget tone, hvorefter Brimheim synger med en rolig og langsom stemmeføring. Denne blanding af det presserende og det afslappede skaber en nervøs stemning, der forløses i omkvædet med en bred og blid bas, som tilføjer kontekst til alle de luftige toner, der befinder sig rundt omkring i instrumentaliseringen og vokalen. Med singlen er der også udgivet en musikvideo, hvor Brimheim optræder i fuld middelalderrustning, der kan ses på YouTube. Nummeret rammer den helt rigtige blanding af skønhed og ubehag, en balancegang som Brimheim går til perfektion.

Silja Sol – “Puls”

Norske Silja Sol er netop ude med den nye single “Puls” og det er godt nyt for de danseglade. Sangen er meget tæt på at være decideret ny-disco med sit trommegroove, hoppende bas og sine afslappede akkorder, men der tilføjes også sprøde synthelementer og omkvædet er fængende og poppet. “Puls” er et opråb om, at så længe man stadig har en puls, skal man give, alt hvad man har i sig, uanset hvor meget eller lidt det er. Sangen lyder som den scene i filmen, hvor hovedkarakteren møder sin udkårne på dansegulvet, mens lysene glimter omkring dem og alt føles som ren ekstase. Hvis du har ledt efter den helt rigtige sang at cruise til på vej hjem fra arbejde eller danse til hjemme i stuen, behøver du ikke lede længere.

Ellers tilføjet:
EmmaDop – “My Hearts Okay”
FABER – “Portræt I”
Farveblind – “Amber”
Hey, Wait! – “Sunday”
IVA queendom – “Don’t Stress Out”
IVER – “Vildmand”
JEONA & CHILI – “Hate You”
KOM VI LØBER – “Vi er sandet”
Kryger – “5 år”
Marco Dagsvold & YVNOVA – “Det Renn Over Nu”
NikoCorlin – “Swimming in Horizon”
Oscar27 & URO – “Smukkere End I Går”
Ousu Leigh – “Stressed”
Philip Wiese – “Topophilia”
Rhys – “Thanks a lot now I can’t smile”
Sauna Senere – “Regn”
Selina Gin – “Never Be the One”
Sofia Hedia – “Stenbrud”
Thea Paulsrud – “Sister”
ur Monarch – “menstruate”
VANT – “All I Need to Get By”
Verdensrommet – “Siste Gang”

Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com